26 okt

Brug naturen aktivt.

troelsÈn af måderne, hvorpå vi kan “redde” Udkantsdanmark er, at gøre mere opmærksom på den skønne natur, som fylder næsten alt herude. Tænk blot på, hvad Vesterhavet og de kolde bølger har gjort for Klitmøller/Cold Hawaii. Naturen i Danmark er oven i købet alsidig, og her skal du læse om Troels Bernth, som har skoven som sin legeplads. Det er i skoven han udlever sin passion for mountainbike og det er på cyklen han inspirerer andre. Troels bor på Bornholm. Han er tilflytter fra Sjælland og er helt bevidst flyttet ind midt på øen, ind i skoven – med sin kone og børn. Så bor han nemlig midt i den natur han elsker allerhøjest og lige der, hvor hans visioner skal realiseres. Troels har en vision om at gøre Bornholm til en unik mountainbike ø. Og nej, vi har heller ikke bjerge på klippeøen, men klipper 😉

Til ære for ALLE – turister og fastboere, nybegyndere og halvprof., børn og ældre, laver Troels og hans slæng af frivillige ruter/spor (trails) de skønneste steder på øen. De bruger meget af deres tid og mange kræfter på at skabe noget, som jeg tror, er fremtiden for Udkantsdanmark. Vi kan ikke konkurrere med de store byer om udbud af aktiviteter, asfalt og arkitektur, men vi kan bruge det vi har, nemlig naturen. Men det skal udbygges og udbydes. Troels har selv rejst rundt i verden med sin cykel og ved derfor, at der er et marked for mountainbiketurisme. Der er oplevelser og penge i at skabe noget unikt og spændende for mountainbikeentusiaster fra hele verden.

Troels har kontakterne på plads. Han har først og fremmest sin faste makker Christian Terry, og sammen med en gruppe af mountainbikeentusiaster ordner de det praktiske. De planlægger, køber ind og bygger. Sammen med skov- og naturstyrelsen foregår alt indledende arbejde. Hvor må der cykles, bygges, og med hvilke materialer? Alt skal cleares, da det er vigtigt at naturen bruges med respekt. Respekt for dyrene, historien og alle andre som færdes i skoven. Det har aldrig skabt problemer og skoven midt på Bornholm er stor, så stor, at der er plads til alle. Det er også naturstyrelsen, som betaler for byggematerialer. Når nye spor etableres eller gamle genskabes foregår det ligeledes med materialer godkendt af styrelsen, og det er så vidt muligt med skovens egne materialer.

troels-3

Troels arbejder sammen med Destination Bornholm når sporerne skal promoveres. For der skal naturligvis midler til for at komme ud med budskabet om Udkantsdanmark som mountainbike-paradis. Troels selv kan kontaktes på FB under “Trailskipper Mountain Bike Guide, Bornholm” Af ham kan du blive inspireret, få fif og de bedste guideture.

Gang på gang møder jeg i Udkantsdanmark engagerede mennesker som Troels. Selvfølgelig sidder de også i byerne, men jeg synes, de er helt utrolig synlige herude. Måske er det fordi vi alle er vidende om, at hvis vi bare lader tiden gå, så går det ned af bakke. Vi skal gøre noget, og det er synligt, at selv den enkelte kan gøre en forskel.

Tænk engang; Når nu alt forskning peger på at naturen kan hele vores sjæl og motion kan hele vores krop, så er det jeg siger: What´s not to like!

troels-2

 

19 jul

Tá til Ribe.

image

Skulle jeg nogensinde flytte tilbage til Jylland, ville Ribe og omegn bestemt være en mulighed. Jeg elsker steder som tydeligt bærer på deres historie og det gør Ribe virkelig. Ribe har bevaret den gamle bykerne, som flot omkranser Domkirken der ligger på torvet i midten.

Jeg er ikke uddannet historielærer for ingenting og min fantasi bliver straks tændt, når jeg går midt i 1000 års historie. Byen emmer af historie og stakkels mine børn, som gennem hele byvandringen må høre på mine forestillinger om middelalderen i Ribe. Den knap 1000 år gamle Domkirke fortæller rigtig meget om byens historie. En by med en Domkirke, har været en by af meget stor betydning. Her har biskoppen “regeret” og han har ikke været hvem som helst. Ribe har været centrum for meget magt i Jylland og det fornemmer man straks.

Og det tror pokker, at man har været Gudfrygtige, som kirken her troner høj og mægtig. Der er ingen tvivl om at Domkirken har manifisteret sig som magtens centrum og den har ikke inviteret til ligeværdighed og udfordring. Alt virker underdanigt i forhold til kirken. Selv den gamle arrest (nu Hotel), som i øvrigt er strategisk placeret med vinduer mod kirken, synes lille i sammenligning.

image

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

image

 

 

Egentlig forstår jeg godt, hvorfor ripenserne har troet på “noget større”. Den by har været konstant truet af Vesterhavet/Vadehavet. Byen har op til mange gange været svært oversvømmet, og så har det ganske givet været rart at tro på noget hjælp oppefra. Naturen har her i Ribe været hård og ubarmhjertig, hvilket også er  fascinerende. Det berettes, at der omkom ca.10.000 mennesker i Ribe 1634. Den kaldes “Den 2. store mandedrukning” da vandet sted i forbindelse med en orkan. Heldigvis stoppede den slags oversvømmelser i 1920, da digerne blev skabt.

image

Siden er pælen med messingringene rejst til minde om det tidligere ustyrlige vand i Ribe. ‘

Jeg vil gerne endnu en tur til Ribe. Og planen er at komme med på en af de populære vægterture. Jeg vil gerne høre nogle spændende røverhistorier fra Ribes historiske natteliv, og så vil jeg gerne have tid til et besøg på en af de fine gamle restauranter.

Lov mig at tage til Ribe, hvis du alligevel er på de kanter. Og det behøver ikke at være sommer, jeg kan fint forestille mig at Ribe tager sig smukt ud på alle årstider.