13 jun

Travle dage for Fru Udkantsdanmark

En lidt stor DR-scene til mig, synes jeg....
En lidt stor DR-scene til mig, synes jeg….

 

Egentlig synes jeg ikke, politikerne er blevet konfronteret nok med problemerne i Udkantsdanmark, men her til sidst i valgkampen er der sket noget. Heldigvis!

På Folkemødet er der rigtig mange debatter/oplæg/diskussioner om netop Udkantsdanmark og heldigvis har der også lydt mange positive ytringer imellem alle de alvorlige. Men vigtigt er det, at emnet Udkantsdanmark kom på tapetet. Og lad det så ikke blive ved snakken, tak.

Jeg ville ønske, jeg kunne nå alle disse debatter. Nå at dele mine Udkants-kort ud, og i det hele taget ‘blande’ mig så meget som muligt. Men men men, døgnet har kun 24 timer, og jeg har et civilt arbejde, to børn og en kæmpe have.

Jeg er bare glad for, at jeg nåede at deltage i en vigtig panelsnak torsdag aften i DR- teltet, og at en DR journalist fik skrevet en ganske god artikel om mit/familiens valg. Læs den i linket hernede under:

DR interview om egne valg

Torsdag morgen var jeg inviteret i Go’morgen Danmark sammen med Finn Jorsal fra Cold Hawaii (Klitmøller) og Susanne Hovmand fra Knuthenlund økolandbrug på Lolland. De er begge nogle gæve folk, som, ligesom jeg, kæmper en sej kamp. Sammen fik vi udtrykt ønsker og holdninger, som efterfølgende blev forholdt Kristian Jensen (V) og Carsten Hansen (S), minister for  bla. landdistrikterne. Det var helt udmærket og ‘måske’ bliver vi hørt…..

Susanne Hovmand, Finn Jorsal og undertegnede
Susanne Hovmand, Finn Jorsal og undertegnede

 

Kristian Jensen ville have det her billede.... Pga. af t-shirten vel og mærke. Jeg har lavet den på Vistaprint-billigt
Kristian Jensen ville have det her billede…. Pga. af t-shirten vel og mærke. Jeg har lavet den på Vistaprint-billigt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

28 maj

Hashtag UdkantsDanmark

#drdinstemmeJeg er meget glad for at bo i Udkantsdanmark, men jeg er ikke naiv. Derfor vil jeg gerne blande mig i debatten om, hvorvidt forholdene for Udkantsdanmark skal forbedres. Hele mit projekt går netop på, at flere skal flytte ‘herud’, og det gør de først (må jeg nok sande….), når Udkantsdanmark bliver mere ‘tilgængeligt’.

Jeg vil gerne, at politikerne husker ‘os’ ved dette valg og især bagefter selvfølgelig. Intet er værre end, hvis de lover og lover og intet holder efterfølgende. Jeg er dog, desværre, nedtryk fra starten, for jeg frygter, at vi igen bliver glemt, og at politikerne i virkeligheden er ret ligeglade med Udkantsdanmark. Tænker de mon: “Det er ‘naturens gang’, at ekstremt mange flytter til de store byer” ? Så har de desværre ikke forstået, hvilke knapper de kan trykke på. Hvilken magt de egentlig har. Politikerne bestemmer faktisk rigtig meget over, hvor danskerne ‘kan’ bosætte sig. Det handler om arbejdspladser, uddannelser, skoler osv osv. Den smøre skal I få en anden dag…..

Men vil du være med til at påvirke, hvad der skal diskuteres under valgkampen, så brug # (hashtagget) #DRdinstemme og #tv2valg , hver gang du poster noget vigtigt fra ‘Udkanten’. Jo flere posts med disse hashtags, jo oftere tror jeg, medierne/journalisterne vil spørge politikerne til forholdene i Udkantsdanmark.

Lad os sammen få politikerne i tale!

15 maj

Indvandrere/flygtninge i Udkantsdanmark

asylcenter toftlund

“Da krigen kom til Toftlund”

I mandags sendte DR1 første afsnit af en ny doku. serie i fire dele. Udsendelserne hedder “Da krigen kom til Toftlund” og viser, hvordan et lille bysamfund i Sønderjylland modtager syriske flygtninge. Vi er med fra beslutningen om etablering af asylcenteret, og nåede ved slutningen af afsnit 1, til flygtningenes indflytning. De næste tre mandage kan vi så se, hvordan forholdet mellem sønderjyderne og syrerne udvikler sig.

Borgerne i Toftlund er fra starten meget splittede. Nogen byder dem velkommen, andre har sværere ved at se det positive i nye udenlandske borgere i byen. Jeg tror, at Toftlundborgerne giver et meget godt og sandfærdigt billede af, hvordan danskere har det med flygtninge/indvandrere i DK. Alle følelser kommer til udtryk. Nogen er vrede, nogen er bange. Andre er hjælpsomme, nysgerrige. Så er der dem, som ser det som en gevinst og igen dem, som vil vise dem døren. Debatten om flygtningen/indvandrere kan i den grad sætte danskernes følelser i kog og det sker også i Toftlund. Kommunen ser nok først og fremmest et asylcenter som en økonomisk gevinst. Det giver arbejde til byens forretningsdrivende og måske også et lille plus på kommunekontoen.

Det jeg så på TV mandag, har jeg selv set på nærmeste hold, da vi for knap et år siden fik et asylcenter her på Bornholm, hvor jeg bor. Nøjagtig det samme udspillede sig her. Nogen var for- og andre meget imod et asylcenteret. Det “kogte” i lokalavisen og på Facebook.

Jeg har ikke set mere af serien end alle andre, men noget siger mig, at det kommer til at gå godt. Noget fortæller mig, at tingene udvikler sig, som de har gjort her på Bornholm. At de meget negative forudsigelser bliver gjort til skamme og at de syriske flygtninge kommer til at blive en form for gevinst for Toftlund. Naturligvis kommer alle ikke til at knus-elske asylcenteret, det gør alle i hvert fald ikke på Bornholm, men de meget negative og bange forudanelser bliver ikke indfriet. Asylcenterets beboere er ikke stor-kriminelle, de er ikke sløve, dovne og tyvagtige. De er helt almindelige mennesker, som af forskellige årsager er tvunget til at forlade deres eget land.

Men lad os se de næste tre mandage.

Samtidig er jeg ved at læse Kaare Dybvads “Udkantsmyten”. En utrolig god bog, som også kommer ind på flygtninge/indvandrere. Han påpeger, at noget tyder på, at landdistrikterne/de små samfund er temmelig gode til at integrere flygtninge/indvandrere. At en del af dette foregår helt automatisk, fordi der simpelthen ikke er mulighed for ghettodannelse i mindre byer. At borgerne i de små samfund interesserer sig mere for naboen, at de inkludere bedre, fremfor at isolere. Jeg skal ikke spille særlig klog på dette område, men noget siger mig, at det er sandt.

kaare dybvad

Pga. mange krige, konflikter og ekstrem fattigdom i verden p.t. er der åbnet mange nye asylcentre i hele Danmark de seneste par år. Der er ganske givet mange, som er stærkt imod det, men man ser også ligefrem kommuner, som med glæde tager imod. På Ærø, Bornholm og Langeland ved jeg at de har haft positive oplevelse med de nye borgere – og nu måske også i Toftlund!

Det skal, for ordens skyld, skrives at jeg selv arbejder med asyl- og indvandrerbørn. Mine egne oplevelser fra Bornholm er meget positive, så jeg er selvfølgelig “farvet” i denne sammenhæng.

 

22 mar

Det kribler ……

chili

Det kribler i mine fingre for tiden. Det kribler, fordi jeg snart ikke længere kan vente med at komme i haven. Nu er jeg færdig med min “armchairgardening” (indendørsplanlægning af den kommende havesæson) og vil bare gerne føre planerne ud (i haven).

Man behøver ikke at bo i Udkantsdanmark for at få sig en have, som kan give kriblen i fingrene. Men, når man som os, er glad for meget udendørsplads, så var det nødvendigt at flytte meget langt væk fra de store byer. Hvis vi havde valgt at blive boende i nærheden af København, så havde vi max haft råd til et frimærke af en have. Det er der mange, som har nok i, men der er bare ikke plads til både frugthave, køkkenhave, bærhave, vildhave, drivhus o.s.v. som vi drømte om. Nu har vi knap 4000 m2 og rækker til drømmene.

I min lænestol besluttede jeg mig for en noget anderledes køkkenhave i år. Jeg vil give jorden et sabbatår og i stedet dyrke i halmballer. Jeg har læst en bog om det, og det skulle være noget så smart. (Palle Dahl har anmeldt bogen her i bladet, og det var derfor jeg blev nysgerrig på halmballe-ideen) Jeg er faktisk startet, da hvidløgene blev sat i halmballer i oktober. De spirer, som de plejer på dette tidspunkt, så noget har jeg gjort rigtigt. Umiddelbart syntes jeg, det lød lidt avanceret, men egentligt er det blot noget med, at være på forkant og gøre ballerne klar i nogle uger i forvejen. De skal gødes og vandes, men fra frøene er lagt, foregår alt, som hvis det er jorden man dyrker. Dog skulle der være den store fordel, at lugning minimeres. Det skal komme an på en prøve. Spændende og anderledes bliver det i hvert fald. Jord får jeg også under neglene. Forspiringen står for døren, og jeg har allerede lagt enkelte frø i små potter. Efter sidste sommer har jeg lært at være tidlig på den med chili- og peberfrugtplanterne, da de er lang tid undervejs. Her i marts gælder det tomatplanterne og derefter følger andre afgrøder, som skal forspires i min vindueskarm. I maj skal det så ud i halmballerne, i krukker ved sydmuren og i drivhuset.

Jeg plejer at lave mine egne små spirepotter i avispapir. Det er lidt hyggeligt og meningsfuldt selv at lave dem, men i år har jeg, også her, læst mig til en nye ideer, som skal afprøves. Jeg skal forspire i gamle toiletruller og halve æggeskaller. Det er lidt skræmmende at tælle, hvor mange brugte toiletruller jeg har gemt fra husstanden det sidste halve år!!!! Jeg afslører ikke noget antal! Æggeskaller, synes jeg også, er en oplagt ide, da jeg som tidligere skrevet, har otte høns og derfor producerer egne skaller. Det skal blive interessant at se, hvor vidt disse potter skal forblive et nyt samleobjekt her i huset.

Dåser samler jeg også. De kommer ud og stå udenfor op af vores sydmur.

Tilbage til drivhuset. Jeg skrev længere oppe ganske frimodigt, at jeg selvfølgelig også skal dyrke i drivhuset i år. Problemet er dog, at jeg endnu ikke ejer et drivhus. Jeg har en tegning over et drivhus, træ og en masse gamle vinduer!!! Og så har jeg en ægtemand, som har lovet at bygge et drivhus til mig, og han siger, at det står klar ca. 1. april. Han plejer at holde, hvad han lover, så der er kys og kram til ham, når jeg forhåbentlig høster vores første drivhustomater den kommende sommer.

image

 

12 mar

Læs, læs, læs…..

bøgerJeg har et indlæg mere i rækken af artikler som omhandler vinteraktiviteter i Udkantsdanmark. Det skal dog straks siges, at Udkantsdanmark ikke har patent på denne aktivitet – overhovedet ikke. Det er blot et bud på, hvad der også kan ske indenfor murerne, når der er mørkt udenfor, og det umiddelbart ser ud som om, at der intet sker.

Da vi flyttede på landet, langt væk fra gamle venner og bekendtskaber, vidste jeg, at jeg ville savne min læsegruppe i byen. Så da jeg havde fået mig ca. tre nye bekendtskaber i vores nye nabolag, måtte jeg opfordre dem til, sammen med mig, at tale om bøger. Kunne de ‘overtale’ deres venner, som kunne ‘overtale’ deres?

Vupti vupti, det tog ikke lang tid, så kunne jeg invitere otte-ni nye venner hjem til kaffe, kage og en snak om favoritbøger. Siden da har vi mødtes ca. hver sjette-syvende uge, til en hyggelig aften med udgangspunkt i den samme bog, som vi alle har lånt og læst siden sidste møde. Uanset om vi er dybt uenige om kvaliteten eller indholdet af litteraturen, så er det fantastiske aftener. Der diskuteres og udveksles synspunkter, og jeg går altid hjem lidt klogere, end jeg kom.

Går du og mangler sådan en læsegruppe, så er jeg overbevist om, det kan etableres alle steder, hvis du virkelig vil. Der læses trodsalt stadig mange bøger i DK, hvor de mørke vinteraftner foran brændeovnen, nærmest ‘råber’ på læsning.

Og så skal der i øvrigt også lyde et tak til den lokale bibliotekar, som er ualmindelig hjælpsom og skaffer os bøger hjem fra hele landet.

4 jan

En ildsjæl

image

Frk Nexø / Rebecca Marx (billedet)

Efter jeg har startet bloggen her, er jeg blevet opmærksom på, hvor mange ildsjæle der bor i de små samfund i DK. Folk, som frivilligt bruger tid og engagement på, at noget skal forblive eller noget nyt skal opstå. Af årsager som alle danskere kender, bliver der kæmpet bravt for overlevelse i Udkantsdanmark. Vi må tage sagen i egen hånd, når dem, som har det ’store’ ansvar, ikke gør det.

Butiksdød er mange steder et problem. Det handler ikke kun om, at de store byer har alle kunderne, det handler lige så vel om, at nettet har gjort det muligt, at handle fra sofaen så “butikken” ikke fysisk eksisterer.

Dette førte, sidste år til, at Rebecca Marx blev til Frk. Nexø. Frk. Nexø er, som navnet fortæller, en Nexø-pige, som handler lokalt og fortæller om sine handler på sin facebookprofil. Efter et år, er det blevet til mere end 700 følgere og en hel del god presseomtale. Frk. Nexø er i tyverne og handler alt fra gode kager, blomstervaser til mærketøj, og hun kan købe det hele i en mindre by i Udkantsdanmark.

Jeg er overbevist om, at Rebecca/Frk. Nexø ikke omtaler de ligegyldige handler, hun ind imellem sikkert gør, men jeg er ligeså overbevist om, at hun ikke foræres de ting og sager hun omtaler. Rebecca insisterer nemlig på at være troværdig og kan ikke købes. Initiativet er uden indtjening og udelukkende til fordel for Nexø’s butikker.

Især her op til jul, tror jeg, Frk. Nexø har været en gevinst for byen. Hvorfor ikke forsøge at gøre så mange gaveindkøb som muligt lokalt. Det kom der bla. presse og konkurrencer ud af.

Kan enhver lille by “få” en Frk. Nexø?  Jo, det tror jeg så absolut. En engageret og charmerende borger, som vedholdende og interesseret skriver om gode køb og unikke varer. Det burde være muligt!

Fra mig skal budskabet også lyde højt og klart. Køb LOKALT.

Der er ikke noget så trist og afskrækkelse som tomme butikslokaler, så grib ideen og gør som Frk. Nexø.

30 okt

Høst-bytte-marked.

høst bytte marked 2

Sikke en god ide….et Høst-bytte-marked! Hvorfor er jeg ikke selv kommet på den geniale ide? Heldigvis kom to kvikke unge piger på ideen her på Bornholm. Og ideen/tilmelding formidles selvfølgelig via Facebook. Selv fandt jeg også siden og tilmeldingen på Facebook.

Konceptet var/er at man, som allerede skrevet, meldte sig til, og så bare mødte op på aftalte tid og sted med egne hjemmedyrkede/hjemmegjorte varer. En deltager havde lagt lade til og var klar med nogle borde og ikke mindst kaffe og te.

Jeg mødte op med Ingrid Marie æbler, grønkål, porrer, gulerødder rødbeder og jordbærplanter. Spørgsmålet var så, hvorvidt de andre deltagere kom med de samme varer, da mine absolut var klassiske danske grøntsager. Men til alt held var det næsten ikke tilfældet og jeg kunne bytte mig til MANGE andre lækre varer.

Efter at alle havde pakket de medbragte byttevarer ud, præsenterede vi hver især vores udvalg. Vi var ca. otte “boder” og det tog ikke mere end 15 min. Derefter var det bare “byttebytte-købmand”.

Der blev IKKE holdt et nøje regnskab og alle var yderst gavmilde. Det foregik nogenlunde sådan her:

“Jeg er meget interesseret i dine æg, kunne du tænke dig at bytte med noget af mit?”

“Jaaaah, jeg ville da gerne have nogle gulerødder og lidt grønkål til gengæld” …….

Fantastisk og utrolig hyggelig måde at handle på. “Pot månen” blev i tasken og jeg tog derfra i godt humør og med intet mindre end: Grøntsagsfrø, blomsterfrø, olieplantefrø, planter, blomsterknolde, hindbærplanter, småkager, laurbærblade, hj. lavet æblechutney, hj. brombær marmelade, 20 æg, æblejuice og træfigurer. Sikke en fest!

Jeg kan kun anbefale konceptet og lad der blive Høst-bytte-markeder i hele Udkantsdanmark. Apropos ordet ‘Høst’ i titlen, så behøver det ikke betyde at markederne kun kan arrangeres i sensommer/efterår. Der blev byttet æg, frø, planter, hjemmebag osv. og den slags kan også byttes i foråret. Eget slagtekød var også en mulighed, samt spirer med mere.

Hele arrangementet tog ca. en time. Jeg kom hjem med gode hjemmedyrkede varer, hvilket mildt sagt, er bedre end det jeg bringer hjem efter en time i NETTO.

høst bytte marked

 

1 aug

Og løsningen er…..

image

Jeg havde hørt rygter om, at Bornholmer- og Esbjerg Revyen (de arbejder meget sammen i tilblivelsen) havde en løsning på de økonomiske problemerne i Udkantsdanmark.

Så jeg begav mig afsted til Rønne Teater, og jeg må tilstå, at løsningen på ‘problemet Udkantsdanmark’ lå lige til højrebenet. Tænk at en flok revyskribenter skulle komme op med en SÅ god ide; Sexturisme.

Bornholm kunne blive en excort-ø. Dagli’Brugsen kunne have døgnåbent og være bordel om natten og sælge dagligvarer om dagen. Ja, alle butikker kunne da bruge baglokalerne til bordel om natten og huslejen og ejendomsskatten ville hurtigt blive betalt.

Tænk liiiiige lidt over den løsning!!!!

En anden kreativ mulighed var at ansætte statister ved øens attraktioner. De ville blive en smule mere interessante og livagtige; Sjove ekkoer i Ekkodalen, spøgelser på Hammerhus osv……

Jeg fik mig et godt grin i Rønne Teater. Gode tekster og ikke mindst skønne skuespillere. Jeg havde frygtet, at det udelukkende ville omhandle Bornholm og være en anelse provinsielt, men det var helt og aldeles PROF.

2 jun

Mindre kø, mere tid….

image

Det er for nogen måske en mindre ting, men for mig har det betydet en hel del. I udkantsdanmark står jeg nemlig mindre i kø.
Jeg bruger simpelthen meget mindre tid i køer, bl.a. butikskøer (absolut også i bilkøer, hvilket I vil høre mere om)
Jeg har boet i København i mange år og har derfor væbnet mig med tålmodighed, hver gang jeg trådte ind i et supermarked, en cafe, et offentligt kontor, postkontor, billetsalg eller lign. Jeg har en god tålmodighed og jeg tog det med ro, for ingen tvivl om, at jeg var- og er meget glad for København. Idag må jeg bare sige, at det er SKØNT næsten aldrig at stå i kø.
Jeg har ikke en kiosk rundt om hjørnet mere og ja; det akutte behov opstår til tider. Men herude i Udkantsdanmark gælder den nye lukkelov også og her kan handles til kl. 22.00.

Billederne her er ment i sjov, herude er det ikke gårdsalg det hele 😉image

 

26 maj

Visit på Sydvestfyn

image
En weekend blev tilbragt på Sydvestfyn, hvilket også hører ind under udkantsdanmark. Området har nemlig langt til en motorvej…..
Det er uden tvivl rart at kunne komme hurtigt til og fra sit arbejde. Stor mobilitet forventes, når mange arbejdspladser ikke længere ligger lokalt. Dem der pendler mellem arbejde og hjem tænker i tid, og der spares tid ved at suse på motorvejen, frem for at køre på de mindre og ofte snirklede landeveje.
At være en motorvej foruden, har dog også fordele, da motorvejslarm kan høres på ca. to kilometers afstand.. motorveje har det også med at pløje sig gennem landskabet, mens landeveje ofte er anlagt for mange mange år siden, hvor naturen gjorde det muligt.
En stribe af dejlige kystbyer ligger langs den fynske sydvestkyst. Assens, Faldsled og Faaborg er de største og mest kendte, kendt for de stråtækte huse, de hyggelige små havne og ikke langt derfra ligger flere af Fyns mange herregårde. Landlivet og historien er intakt.
Geografien er skøn på Sydvestkysten, men da der ikke længere er meget fiskeri tilbage og næsten heller ingen industri, så er arbejdspladserne ligesom i resten af udkantsdanmark flyttet til de store byer. Mange kører derfor til Odense eller over Lillebæltsbroen til trekantsområdet i Østjylland for at arbejde, også er det, at den der manglende motorvej bliver et problem. Men TÆNK engang; Sikke en FRED fra den urbane asfaltbane.

imageimage