29 apr

Johannes Larsen i Kerteminde.

Måske hører Kerteminde ikke ind under “Udkanten”, men sandheden er nu engang, at ikke alt går fantastisk i Kerteminde. Den hører til kategorien, en lille provinsby og de er ikke populære (endnu….) blandt unge mennesker. Kerteminde ligger ca. 20 kilometer fra Odense, har ca. 6000 indbyggere og kan bl.a. prale af en dejlig strand. De har nu faktisk rigtig meget at prale af, bl.a. Johannes Larsen Museet, som jeg i årevis har villet besøge. Endelig havde jeg muligheden i påsken, og det var intet mindre end en stor fornøjelse. Kerteminde har, ligesom f.eks. Skagen og Gudhjem, været hjemsted og inspiration for flere kunstmalere. Johannes Larsen var naturelsker og det var primært der, han fandt sine motiver. Allerhelst i sin egen have og gerne med fugle i fokus.

Johannes Larsen er primært kendt som fuglemaleren fra Fyn, men på museet kan man se, at han med sin store produktion fra et langt liv, malede meget andet. Jeg er ikke kunstkender, men kan blot konstatere, at jeg elsker ALT, hvad han har lavet. Museet i Kerteminde er mere end Johannes Larsens malerier, det var nemlig også her han havde hjemme og hvorfra han arbejdede. Johannes Larsen og konen byggede huset i 1901 og han boede der til sin død i 1964. Hus, atalier og haven åbnede som museum i 1986, hvorefter en ny museumsbygning blev bygget til i 1990. Det gør for mig en stor forskel, at museet ligger i det der engang var kunstneren hjem. Det giver autentitet, og det er vidunderligt, at man først kan nyde et motiv på lærredet, hvorefter man kan gå direkte ud i haven og der finde det virkelige motiv.

 

 

 

 

 

 

 

Fra mig skal der lyde de varmeste anbefalinger til at besøge museet i Kerteminde. Jeg har før set en udstilling af Johannes Larsen billeder på Ordrupgaard, men det er bare bedre i disse autentiske omgivelser. Og ta´ børnene med – Johannes Larsen er også for børn og Fyn er fin.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

17 sep

Min egen lille Udkant

Fra det store Udkantsdanmark til det lille private. Nærmere beskrevet handler dette indlæg blot om min egen have her på Bornholm. Sommeren er slut. Ikke kun ifølge kalenderen, men så sandelig også ifølge vejret. D.1. sep. var jeg et smut ved vandet med børnene, men siden har det bestemt ikke været strandvejr.
Sommeren er i min have gået godt og skidt. Godt, fordi mit første år som drivhusejer er gået over al forventning.

image

Jeg satte mine vinduesspirer i halmballer ind i drivhuset mit i juni, og jeg er nu midt i høsten. Hver dag plukker jeg en håndfuld smagfulde tomater og hveranden dag en agurk. Der bliver tilmed masser af henkogte tomater til vinteren. Men som jeg, i foråret, proklamerede, så skulle alle mine grønsager også dyrkes i halmballer i år. Og det er gået, under al forventning, skidt!!!

image

 

Der var ganske enkelt næsten intet der trivedes i de famøse baller. Ganske få kartofler og hestebønner blev det til. Også kom der nogle rødbeder, som jeg tilmed havde forspiret indenfor. ALT andet nåede end ikke at spire….. Øv øv øv, men så blev jeg så klog (og bitter). Mit evalueringsproblem er blot, at jeg preparerede alle ballerne ens…. og det var kun dem i drivhuset som gav afkast??? Sådan er det med haver til maver. Nogle ting lykkedes og andre misser. Det er simpelthen præmissen for at dyrke have. Det lønner sig ikke altid i afgrøder, men i erfaring. Ballerne er afprøvet  og det er jeg sådan set glad for. Det var også første år jeg forspirede i toiletruller og æggeskaller. Begge ting fungerede optimalt og jeg kan varmt anbefale det.
Da jeg ret hurtigt fandt ud af halmballerne i køkkenhaven ikke lignede nogen succes, fik jeg i al hast kastet nogle kartofler i jorden. Hentet nogle porrer- og spidskålsspirer. Det var sgu godt, for netop disse afgrøder klarer sig godt og, er nu klar til høst. Alt i alt er det godt, at jeg ikke “forsørger” min familie med selvforsyning. Så havde jeg denne sommer ligget søvnløs. Det er 2015 og jeg kører, (kun lettere irriteret) i supermarkedet….