31 aug

Et tilflytterarrangement.

Rigtig mange steder i Udkantsdanmark er de kommet efter det med tilflytterarrangementer. Alle ved, at der skal gøres noget ekstra for at byde velkommen. Jeg kan rent faktisk godt lide det, da det holder de små samfund lidt på  dupperne. Tilflyttere skal vide, hvad der tilbydes og vide, at de er så velkommen. Med udgangspunkt i at alle har potentiale og at byen/stedet har noget til nyankomne.  Læs resten

20 jul

Sommertanker fra Syd

Borgmesteren på Lolland har skrevet en god kronik før han gik på sommerferie. (Link nederst i indlægget) Jeg giver ham ret langt hen af vejen. Og dejligt at en politiker kan rose sine politiske “fjender” og være knap så stolt af sine egne.

Det taler desværre for, at meget af land/by-problemet i DK ikke handler om politisk farve, men mere om, hvor man som politiker “sidder”: På Christiansborg eller i provinsen. Der er en klar tendens til, at man føler stærkest for- og tænker mest på det sted, man selv sidder. Altså, hvorfra min verden går! Jeg kender det fra mig selv. Jeg havde ganske enkelt ikke øje for, eller interesse for provinsen og slet ikke Udkantsdanmark, da jeg boede på Østerbro. Med selvironi, kan jeg tilføje, at mine interesser rakte til Valby Bakke…..

Som Holger Scou Rasmussen skriver, har især kommunalreformen gjort en negativ forskel. Pludselig blev der udkantudkant. På Bornholm er der f.eks. langt fra Rønne til Østermarie, hvor jeg bor (20 km.) Jeg har i den grad følelsen af at bo MEGET langt fra kommunekontoret osv. Tænk, at det virkelig kan føles sådan i lille Danmark.

Jeg tror nu også at vi helt almindelige mennesker kan ændre meget. Og jeg tror, vi er ved at vende skuden også uden hjælp fra den politiske kant.

https://www.information.dk/debat/2017/07/politik-naturkraefter-toemmer-landdistrikterne

29 jun

Modvind.

shutterstock_96884395 (2)Jeg har ikke for vane er brokke mig her på bloggen, men dette indlæg er en undtagelse – så er du advaret.

Vi har meget vind herude i Udkantsdanmark. Østermarie, hvor jeg bor, ligger højt og derfor (gætter jeg på) har kommunen udset stedet som den perfekte placering for KÆMPE vindmøller. Det kan de sgu ikke være bekendt. Byen/området kæmper hver dag for at få nye tilflyttere, som skal få øjnene op for skønheden i vores område også ønsker de at plastre det til med store, larmende og blinkende vinger. NEJ tak, siger jeg og alle mine medborgere.

De tænker måske også at Østermarie-beboerne bare finder sig i hvad som helst. At vi ikke er typerne som når langt med vores klager eller, hvad ved jeg. Eller tænker de, at vi er det sted på Bornholm, hvor husene er billigst og derfor taber mindst? Men vi taber ikke kun vores mulighed for at sælge vores huse, hvis nødvendigt. Vi taber vores stilhed, vores natur og vores lys.

Mange udkantsområder er blevet “ramt” af vindmøller og det er ikke rimeligt. Jeg ved godt det er dyrt at placere dem i havet, men det er der de hører til. Jeg ved også godt, hvem der kommer til at betale for den dyre placering i vand, men jeg ønsker ikke at betale vores fred, ro og skønhed her i Østermarie.

Og i øvrigt – jeg er selvfølgelig tilhænger af miljøvenlig energi.

27 maj

En artikel i Tidende

image
Foto af Jan Feliks Tomczyk.

Næh nej, jeg har ikke ligget på den lade side den seneste tid.

Det er blot haven og arbejdet, som har fået opmærksomheden. Bloggen har der ganske enkelt ikke været tid til. Og så var det, at jeg skulle skrive en artikel til Bornholms Tidende. Den kommer her, for den er aktuel for hele Udkantsdanmark og ikke kun Bornholm, som umiddelbart er udgangspunktet.

Der er noget i gære…..

Da jeg for tre år siden flyttede med familien til Bornholm, syntes jeg næsten straks at livet ”faldt i hak”. Jeg gik dengang på barsel med vores andet barn og var egentlig meget isoleret. Jeg havde ikke noget arbejde, næsten ingen bekendte, og alligevel sad jeg herude i marken og havde det dejligt. Sandt nok, var det en smuk og varm sommer, men da vinteren, mørket og kulden satte ind, havde jeg det altså stadig dejligt. Jeg hørte og læste en masse lokalnyt, og der gik snakken dagligt om Bornholms nedtur. Hvad der ikke var galt!!!!! Og der sad jeg og syntes det hele var fantastisk. Enten var jeg høj på hormoner eller også måtte andre snart få øje på mulighederne ”herude”.

Hvorom alting er, så startede jeg min blog www.flyttiludkantsdanmark.dk, som en reaktion på alle de dårlige nyheder, som stod i dyb kontrast til mine egne oplevelser. Jeg satte mig for at udbrede kendskabet til de gode historier fra Udkantsdanmark. Måske kunne jeg påvirke bare en lille bitte smule.

Jeg skal ikke kunne sige, om min blog rykker meget, men ”noget” havde jeg fat i. Flere er begyndt at få øjnene op for mulighederne i Udkantsdanmark. Jeg bor i Østermarie og fornemmer stærkt, at der f.eks. sker noget i og omkring Svaneke.

Sidste år omkring samme tid var jeg dog, en kort overgang, af en anden opfattelse. Folkeskolen lukkede og pasningsinstitutionerne var truede. Vores søn gik på skolen og, hvis jeg kiggede rundt i nærområdet, så var Østermarie skole lukket nogle år forinden og Østerlars stod også til lukning. Følelsen af nedlukning var MEGET konkret. Takket være engagerede og initiativrige folk gik det dog ikke helt så galt. En Friskole opstod og det har reddet byen, mener jeg. Skolen og byen har vist og viser dagligt, at den IKKE vil lukkes ned. Et stærkt signal sendes ud til resten af øen og også helt til hovedstaden. Det er tilsyneladende noget der trækker i folk, for det er nu næsten umuligt at købe en bolig i Svaneke, Listed og Aarsdale. Endnu mere umuligt er det at finde noget til leje. Flere af klasserne er næsten fyldt op på skolen og nu er det endelig afgjort at byens pasningstilbud stadig består.

Jeg sidder som sagt på sidelinjen i Østermarie, men det er fantastisk at opleve, og mon ikke det smitter lidt af herinde på øen. Jeg håber på en sidegevinst til Østermarie, for her er der ligeledes engagerede mennesker, masser af plads og billige huse.

Hvem vil ikke gerne være en del af en succes? Det viser sig også tydeligt i Klitmøller i Nordjylland. Her er det umuligt at opdrive en bolig, for også her har driftige mennesker opnået at skabe et miljø, som der tales om – endda i udlandet. Her er det surf-kulturen der er i centrum, men gad vide om alle hopper op på brættet? Næppe.

Måske er det slet ikke stedet/placeringen som er afgørende. Er det netop ekkoet fra handlekraftige og igangsættende mennesker, som tiltrækker? Det tror jeg faktisk mest af alt på.

 

Jeg ser, at der i sol og måne er tegn på, at trenden med at flytte fra land til by, bremser lidt op her i DK. Mange er frustrerede over prisniveauet på boliger i de store byer, de mangler plads, nærvær, natur og frisk luft. Jeg forstår frustrationen og kan kun anbefale at springe ud i et andet og nyt liv i Udkantsdanmark.

 

 

10 mar

En Blandet Landhandel.

image

I landdistrikterne er det stadig muligt at finde butikker, som bedst kan betegnes med den gamle titel Blandet Landhandel. Vi er så heldige, at vi i Østermarie, hvor jeg bor, har sådan en butik. Butikken er en del af en kæde, som jeg ikke gider nævne navnet på, men den er særlig, da den er så præget af de handlende i Østermarie. Østermariebo’erne har brug for praktiske ting. Vi er f.eks. alle glade for haver og dyr, så du kan finde rigtig meget muld og kattemad.

image

 

Og hvad skulle vi gøre uden myregift og musefælder? Det er ikke alle i Østermarie som har bil og liiiige tøffer til nærmeste specialbutik 25 km. væk, så der er også et stort udvalg af underbukser, strømper, garn til nye hjemmestrikkede sokker og sytråd til lapperne.

image

Jeg sætter stor pris på, at vi i Østermarie er mange, som laver hyldesaft og sylter og henkoger egne grønsager og bær i sæsonen, for selvfølgelig kan jeg her købe både syre, eddike i fler-litermål og sennepsfrø.

Mangler jeg fluesmækkere i sommersæsonen skal jeg heller ikke længere end til torvet i ØM, for det skal Gudhjælpemig ikke hedde sig, at vi mangler fluer på denne egn, så her er det helt store parti lagt på hylden.

Jeg vil heller ikke undervurdere, at de ansatte hilser velkendt på næsten alle handlende og ved præcis, hvad Hr. Kofoed ryger og hvor meget?

Der er heller ikke noget pjat med at imponere, hvad angår nyeste mode. Vi handler alligevel alle iført enten træsko eller gummistøvler.

image

 

Til min helt store fornøjelse, har de nu også et vist udbud af økologi, så  jeg kan få stillet mine storby-lyster☺️

18 jan

Vores Bornholm

flytteguiden

 Jeg er flere gange blevet spurgt om, hvorfor vi flyttede til det østligste Udkantsdanmark – Bornholm. Her har jeg uddybet det lidt nærmere. Skrivelsen her udkommer også i Flytteguiden – Bornholm. (netop udkommet januar 2016 Flytteguiden/Bornholm )

Hvis nogen for seks år siden havde forudsagt, at jeg i dag ville bo på Bornholm i et gammelt bondehus langt ude på landet – ja, så havde jeg blot leet og ikke taget det alvorligt. Men heller ingen forudsagde den slags, for jeg tror, samtlige venner og familiemedlemmer forventede, at jeg ville blive i København for evigt. Det troede jeg i hvert fald selv.

Det samme gælder min mand. Han er fra Nordsjælland og ville ikke flytte derop igen, og jeg havde heller ikke planer om Jylland, hvor jeg kommer fra. Ikke fordi vi havde dårlige oplevelser med os der fra, vi antog bare, at vi skulle være lejlighedsbeboere i Hovedstaden.

Men det vi troede aldrig ville ske for lige netop os, skete alligevel. Vi fik trang til mere plads og, hvad der kom helt bag på os var, at vi fik grønne fingre. Vi ønskede os en have, ganske enkelt.

Tankerne om at flytte til Bornholm kom sig af, at min mand, sammen med en ven, købte et billigt faldefærdigt dødsbo i Østermarie, som de ønskede at sætte i stand. Jeg syntes rent faktisk, at det var en fjollet ide, da jeg intet forhold havde til Bornholm, men det var nu engang mandens ”Herre-projekt”. Der skulle dog kun et weekendophold i huset til før, at er jeg var hovedkulds forelsket i Bornholm. Jeg var blevet vild med klipperne, vidderne, markerne og de små samfund. Vi oplevede, at vi med hus og have kunne udfolde os og især leve et rigere udeliv.

Næsten alle vores ferier blev fra da af tilbragt i Østermarie. Og det var ikke kun om sommeren vi hyggede os der, det var også om vinteren i de højeste snedriver og i efterårets farverige løvfald.

Med børnene var det også praktisk med hus og have. Ingen trapper, ingen larm, ingen trafik, ingen stress osv. osv. Langsomt men sikkert, plantede ideen sig, om et liv på Bornholm.

Da vores yngste barn var to måneder gammel i 2013, tog vi springet. Og dog, min mand forsatte nemlig med en firedages arbejdsuge i Kbh. Jeg var fuldtime på barsel med børnene på Bornholm. Vi syntes, det var for usikkert at sige alt op i Kbh., og det var først efter et år, at min mand flyttede ”rigtigt” over. Det var en god måde for os. For andre kan det lade sig gøre uden sikkerhedsnet.

mette udkant

Jeg har fundet det meget let at falde til på Bornholm. At have børn, som skulle integreres, har også integreret mig. Jeg har mødt andre forældre, som også var tilflyttere og mange andre, som har åbnet deres døre for os. Jeg har heller ikke været passiv i kontakten til bornholmerne. Jeg opsøger sociale arrangementer og klubber og snakker gerne, hveranden jeg møder, et øre af. Så på trods af, at vi aldrig før har boet så isoleret som nu, er vi faktisk mere sociale her. Jeg oplever et engagement og et fællesskab, som jeg ikke opdagede eller oplevede i Kbh.

Måske ligger der, for Bornholm, en styrke i, at mærke strid modvind. Så samles Bornholmerne og støtter hinanden i opretholdelsen. Hovedstaden har derimod haft medvind i mange år, hvilket kan være årsagen til, at jeg ikke der oplevede et tilsvarende sammenhold.

Vi kan ikke byde vores børn noget bedre end Bornholm. Vi har prioriteret en lille skole og en lille vuggestue, så også de får oplevelsen af det nære og overskuelige. Naturen er en del af deres hverdag, og så har de fået mere tid med mor og far, som ikke behøver at arbejde så meget, som vi, pga. større udgifter, var nødt til i Kbh.

30 jun

Vores Folkekøkken

IMG_2988En lille landsby (tidligere stationsby, Østermarie, Bornholm), hvor nærmest alt er lukket, har fået nyt liv. Byen, har som så mange andre landsbyer, været hårdt ramt. Alle butikker er lukket på nær Brugsen. De store arbejdspladser, så som skolen og plejehjemmet lukkede for år tilbage (for enhver kan jo regne ud, at centralisering er det BEDSTE – ironi kan forekomme!!!) Skolen blev dog omdannet til en specialskole, men den flotte plejehjemsbygning har stået helt tom. Nu er det så, ved hjælp af ufattelig engagerede lokale borgere, kommet liv i huset igen. Det er SÅ fantastisk.

Lokalerne er blevet omdannet til Vores Folkekøkken, som skal huse alverdens gode tiltag, som alle tager deres udgangspunkt i mad. Folkekøkken forstås ofte som et sted, hvor hjemløse og andre hårdt ramte borgere bespises, men det er ikke umiddelbart planen her.

Åbningsreceptionen er lige overstået og malingen er knap tørret, men fremtiden står på alt fra madklubber for børn og madnørder, til undervisning, til udlejning til fest og overnatning, til ugentlig bespisning af lokalbefolkningen. Der er altså masser af tanker og muligheder, og jeg har her kun nævnt få af dem. Jeg er så benovet over initiativ og engagement i dette lille lokalsamfund, som udefra ser ud af nærmest ingenting. Og dem (f.eks. mig) som ikke er én af de frivillige, bakker op ved at møde op til støtteformål og selvfølgelig skal vi alle være brugere. Jeg glæder mig især til at komme til ugentlige fællesspisninger på mørke vinteraftener. Jeg er ofte alene med børnene og ikke nogen multitasker i et køkken. Derimod er jeg god til at sidde til bords med hvem som helst og nyder at spise mad, som jeg ikke selv har lavet.

Skulle noget gå hen og give overskud, går alt til Fonden (Vores Folkekøkken), hvis formål er at arbejde med sundhed, kost og ernæring.

Mine håndflader er ømme fra de klapsalver jeg hylder 4H Madskoler Bornholm og de frivillige med. Det er især Aktive Kvinder i Østermarie og de private bidragere. Økonomisk er det kommet i værk med hjælp af 4H Madskolerne og private bidragere i forbindelse med en kordineret indsamling. IMG_2990