20 jul

Sommertanker fra Syd

Borgmesteren på Lolland har skrevet en god kronik før han gik på sommerferie. (Link nederst i indlægget) Jeg giver ham ret langt hen af vejen. Og dejligt at en politiker kan rose sine politiske “fjender” og være knap så stolt af sine egne.

Det taler desværre for, at meget af land/by-problemet i DK ikke handler om politisk farve, men mere om, hvor man som politiker “sidder”: På Christiansborg eller i provinsen. Der er en klar tendens til, at man føler stærkest for- og tænker mest på det sted, man selv sidder. Altså, hvorfra min verden går! Jeg kender det fra mig selv. Jeg havde ganske enkelt ikke øje for, eller interesse for provinsen og slet ikke Udkantsdanmark, da jeg boede på Østerbro. Med selvironi, kan jeg tilføje, at mine interesser rakte til Valby Bakke…..

Som Holger Scou Rasmussen skriver, har især kommunalreformen gjort en negativ forskel. Pludselig blev der udkantudkant. På Bornholm er der f.eks. langt fra Rønne til Østermarie, hvor jeg bor (20 km.) Jeg har i den grad følelsen af at bo MEGET langt fra kommunekontoret osv. Tænk, at det virkelig kan føles sådan i lille Danmark.

Jeg tror nu også at vi helt almindelige mennesker kan ændre meget. Og jeg tror, vi er ved at vende skuden også uden hjælp fra den politiske kant.

https://www.information.dk/debat/2017/07/politik-naturkraefter-toemmer-landdistrikterne

12 jun

Noget har jeg gjort rigtigt.

image

Jeg synes, der stilles et hav af krav til forældre i dag. Der er krav fra skolen, samfundet og ikke mindst én selv. Jeg kan ikke leve op til dem, og der er dagligt ting jeg, som mor, burde være skarpere på, eller bare opmærksom på. Jeg skal tage stilling til- og engagere mig i alt mellem himmel og jord, og det har jeg ærligt talt svært ved at overskue. Hver dag tager jeg beslutninger på børnenes vegne og én af disse beslutninger er jeg mere stolt af end andre. Jeg har valgt (selvfølgelig med min mand) at børnene skal vokse op ude på landet, langt væk fra storbyen, men derimod tæt på naturen.

image

Jeg føler, at jeg giver mine børn det bedste nærmiljø overhovedet muligt. Jeg mener, at de vokser op et sted, som tilnærmelsesvis er slaraffenland for børn. Først og fremmest er de heldige at være født i et land som Danmark og dernæst prioriterer jeg, at de har meget let adgang til at udfolde sig udenfor og meget gerne i naturen.

image

Jeg er selv opvokset i et klassisk parcelhuskvarter, med både skov og sø rundt om hjørnet og det har præget min barndom meget. Trods det, fik vi alligevel vores  børn på Østerbro og ville ikke umiddelbart flytte andre steder hen. Men efter seks år med børn i byen, var jeg mør. Jeg havde tilbragt et utælleligt antal timer på legepladser og i vores bitte gård fyldt med skrald. Jeg havde fået nok af cyklister og bilister, larm og asfalt. Byen er fantastisk, men den er ikke skabt til børn!

Her hvor vi bor, har de frem for alt plads. Der er træer de kan klatre i, dyr de kan kæle med, plæner de kan spille på, lader de kan lege i, jord de kan grave i og dyrke og en privat grusvej uden trafik.

image

Børnene tilbydes her et udeliv, som er usammenligneligt med, hvad byerne kan tilbyde. Her tilbringer vi næsten halvdelen af året ude, mens vi i byen skulle arrangere os så snart vi valgte at bevæge os ud. Børnelivet i byen er nødvendigvis mere overvåget pga. trafikken og legepladser opfordrer ikke til at bruge fantasien.

image

 

Ulempen er dog, at for få gør som os, så den lokale skole er lukket og børnene har derfor seks km. til skole. Vi kører derfor meget herude på landet, og det ville jeg da gerne have været foruden.