1 jun

Mere banjo fra Thy, tak!

Det er ikke meget mere end et års tid siden, jeg første gang hørte deres musik. Det var ved en tilfældighed, at de to brødre bag bandet Jonah Blacksmith dukkede op på skærmen, da jeg surfede på nettet for at vide mere om Thy. Jeg hørte dem tale, før jeg hørte dem synge og spille, og der er uden tvivl salg i at tale thymål i disse dage. I en tid, hvor dialekter forsvinder og alle de unge jyder vælger Vesterbro til fordel for Nordjylland, er det fantastisk at høre et par brødre, som ikke har forlagt deres nordjyske. Den yngste bror, Simon Alstrup, taler nu mest gennem sangteksterne – på engelsk, mens det er storebroren, Thomas Alstrup, som fører ordet både i interviews og mellem numrene på scenen.

Det tog pludselig fart for smedens børnebørn fra Thy (og selvfølgelig resten af spillemændene i Jonah Blacksmith). De er det sidste halve år blevet spillet igen og igen i radioen. Jeg er nået til P4-alderen, og her har jeg dagligt lyttet til numre som Daughter of Jonah, Dandelion, In the middle of nowhere, Of the track og I´m King. Jeg vil ikke vove den påstand, at det er lyden af Thy, de har bragt ind i deres musik, men jeg tror ikke, de ville have samme lyd, hvis de kom fra Valby. Thy er med dem, i dem, over, under og på dem. Det er lyden af noget ægte, noget autentisk. Det er simpelt og melankolsk på en fin fin måde. Med andre ord er det alt andet en storbyagtigt og pretentiøst. Jeg er vild med det!

På deres landsturne var de forbi Bornholm, og jeg var der selvfølgelig. Jeg føler mig af gode grunde helt hjemme, når andre jyder lægger vejen forbi klippeøen og denne aften var musikalsk fantastisk. De havde taget jagtstuen med hele vejen fra Thy, og det var så rart og intimt med det store orkester. Skulle man have lyst til at opleve dem, så er der igen mulighed denne sommer, hvor de ganske givet igen tager jagtstuen med rundt i landet. Og kan du ikke det, så tjek linket nedenunder og nyd ikke mindst banjoen.

http://www.jonahblacksmith.com

 

 

27 maj

En artikel i Tidende

image
Foto af Jan Feliks Tomczyk.

Næh nej, jeg har ikke ligget på den lade side den seneste tid.

Det er blot haven og arbejdet, som har fået opmærksomheden. Bloggen har der ganske enkelt ikke været tid til. Og så var det, at jeg skulle skrive en artikel til Bornholms Tidende. Den kommer her, for den er aktuel for hele Udkantsdanmark og ikke kun Bornholm, som umiddelbart er udgangspunktet.

Der er noget i gære…..

Da jeg for tre år siden flyttede med familien til Bornholm, syntes jeg næsten straks at livet ”faldt i hak”. Jeg gik dengang på barsel med vores andet barn og var egentlig meget isoleret. Jeg havde ikke noget arbejde, næsten ingen bekendte, og alligevel sad jeg herude i marken og havde det dejligt. Sandt nok, var det en smuk og varm sommer, men da vinteren, mørket og kulden satte ind, havde jeg det altså stadig dejligt. Jeg hørte og læste en masse lokalnyt, og der gik snakken dagligt om Bornholms nedtur. Hvad der ikke var galt!!!!! Og der sad jeg og syntes det hele var fantastisk. Enten var jeg høj på hormoner eller også måtte andre snart få øje på mulighederne ”herude”.

Hvorom alting er, så startede jeg min blog www.flyttiludkantsdanmark.dk, som en reaktion på alle de dårlige nyheder, som stod i dyb kontrast til mine egne oplevelser. Jeg satte mig for at udbrede kendskabet til de gode historier fra Udkantsdanmark. Måske kunne jeg påvirke bare en lille bitte smule.

Jeg skal ikke kunne sige, om min blog rykker meget, men ”noget” havde jeg fat i. Flere er begyndt at få øjnene op for mulighederne i Udkantsdanmark. Jeg bor i Østermarie og fornemmer stærkt, at der f.eks. sker noget i og omkring Svaneke.

Sidste år omkring samme tid var jeg dog, en kort overgang, af en anden opfattelse. Folkeskolen lukkede og pasningsinstitutionerne var truede. Vores søn gik på skolen og, hvis jeg kiggede rundt i nærområdet, så var Østermarie skole lukket nogle år forinden og Østerlars stod også til lukning. Følelsen af nedlukning var MEGET konkret. Takket være engagerede og initiativrige folk gik det dog ikke helt så galt. En Friskole opstod og det har reddet byen, mener jeg. Skolen og byen har vist og viser dagligt, at den IKKE vil lukkes ned. Et stærkt signal sendes ud til resten af øen og også helt til hovedstaden. Det er tilsyneladende noget der trækker i folk, for det er nu næsten umuligt at købe en bolig i Svaneke, Listed og Aarsdale. Endnu mere umuligt er det at finde noget til leje. Flere af klasserne er næsten fyldt op på skolen og nu er det endelig afgjort at byens pasningstilbud stadig består.

Jeg sidder som sagt på sidelinjen i Østermarie, men det er fantastisk at opleve, og mon ikke det smitter lidt af herinde på øen. Jeg håber på en sidegevinst til Østermarie, for her er der ligeledes engagerede mennesker, masser af plads og billige huse.

Hvem vil ikke gerne være en del af en succes? Det viser sig også tydeligt i Klitmøller i Nordjylland. Her er det umuligt at opdrive en bolig, for også her har driftige mennesker opnået at skabe et miljø, som der tales om – endda i udlandet. Her er det surf-kulturen der er i centrum, men gad vide om alle hopper op på brættet? Næppe.

Måske er det slet ikke stedet/placeringen som er afgørende. Er det netop ekkoet fra handlekraftige og igangsættende mennesker, som tiltrækker? Det tror jeg faktisk mest af alt på.

 

Jeg ser, at der i sol og måne er tegn på, at trenden med at flytte fra land til by, bremser lidt op her i DK. Mange er frustrerede over prisniveauet på boliger i de store byer, de mangler plads, nærvær, natur og frisk luft. Jeg forstår frustrationen og kan kun anbefale at springe ud i et andet og nyt liv i Udkantsdanmark.