8 jan

Vilde heste og bisoner tiltrækker.

img_6044Folk flytter måske ikke til Langeland og Bornholm med begrundelsen, at de absolut vil være nabo til henholdsvis vilde heste og bisoner, men dyrene trækker immervæk et hav af mennesker på besøg. Og besøg kan vi også lide…… På det sydlige Langeland satte man for flere år siden ca. 20 vilde heste ud på et ca. 110 hektar stort område. Her skulle de leve frit og passe sig selv.

Det går nu, på 11. år, rigtig godt og hestene er blevet til en flok på ca. 70 – 80 dyr. Området er stort – meget stort, men det er altså et lukket område, hvor besøgende mennesker kan komme ind, men omvendt kan hestene ikke komme ud. Hvert år kommer der ca. 20 føl til, så for at holde flokken nede indfanges ligeledes 20 voksne heste, som flyttes til andre steder i landet. Området kan om vinteren ikke mætte flere heste, så derfor holdes antallet på 70-80 stk.

Ikke nok med at hestene trives og de lokker naturglade gæster til Langeland, så er der også en tredje fordel. Hestene passer nemlig det store naturområde, så det ikke springer i skov eller krat. Jeg bliver nødt til her at bruge udtrykket win win – selvom jeg hader det!

Hestene er af racen exmoor og kan derfor ikke, som race, kaldes vild. Men exmoor-racen menes at ligne den oprindelige vildhest mest. Og som man kan forvente, så er racen yderst robust.

På Bornholm blev der for fem-seks år siden udsat syv europæiske bisonokser. De skulle, som på Langeland, passe et kæmpe (ca. 200 hektar) skov- og moseområde og selvfølgelig også appellere til natur- og dyreelskere om, at lægge vejen forbi øen. Hele projektet har været en stor succes. Bisonflokken er blevet større og helt ufattelig mange mennesker kommer for at se dyrene. Ligesom på Langeland er bisonerne indhegnet, men også her kan vi mennesker frit gå ind og ud. Jeg ynder selv at gå rundt i området og observere det kæmpe dyr, en fascinerende oplevelse, som jeg nyder mere end et besøg i zoologisk have.

Når naturstyrelsen vælger at udsatte disse store dyr på Langeland og Bornholm er det en del af en større plan, og der er tænkt over flere faktorer. Som tidligere skrevet skal området alligevel passes, og disse store dyr gør det faktisk bedre og billigere end mennesker med store maskiner. Og de gør det på den nænsomme og sofistikende måde, hvorpå særlige arter får bedre vilkår. Desuden udsættes dyrene også som en del af en redningsplan. Disse europæiske racer er udrydningstruede, og det er derfor også en del af planen at skabe levesteder for racerne.

I de store byer bliver der ikke skabt levevilkår for andet en kloakrotter og mennesker, så kom ud og se noget mere seværdigt herude i Udkantsdanmark 😉

img_6048

15 maj

Indvandrere/flygtninge i Udkantsdanmark

asylcenter toftlund

“Da krigen kom til Toftlund”

I mandags sendte DR1 første afsnit af en ny doku. serie i fire dele. Udsendelserne hedder “Da krigen kom til Toftlund” og viser, hvordan et lille bysamfund i Sønderjylland modtager syriske flygtninge. Vi er med fra beslutningen om etablering af asylcenteret, og nåede ved slutningen af afsnit 1, til flygtningenes indflytning. De næste tre mandage kan vi så se, hvordan forholdet mellem sønderjyderne og syrerne udvikler sig.

Borgerne i Toftlund er fra starten meget splittede. Nogen byder dem velkommen, andre har sværere ved at se det positive i nye udenlandske borgere i byen. Jeg tror, at Toftlundborgerne giver et meget godt og sandfærdigt billede af, hvordan danskere har det med flygtninge/indvandrere i DK. Alle følelser kommer til udtryk. Nogen er vrede, nogen er bange. Andre er hjælpsomme, nysgerrige. Så er der dem, som ser det som en gevinst og igen dem, som vil vise dem døren. Debatten om flygtningen/indvandrere kan i den grad sætte danskernes følelser i kog og det sker også i Toftlund. Kommunen ser nok først og fremmest et asylcenter som en økonomisk gevinst. Det giver arbejde til byens forretningsdrivende og måske også et lille plus på kommunekontoen.

Det jeg så på TV mandag, har jeg selv set på nærmeste hold, da vi for knap et år siden fik et asylcenter her på Bornholm, hvor jeg bor. Nøjagtig det samme udspillede sig her. Nogen var for- og andre meget imod et asylcenteret. Det “kogte” i lokalavisen og på Facebook.

Jeg har ikke set mere af serien end alle andre, men noget siger mig, at det kommer til at gå godt. Noget fortæller mig, at tingene udvikler sig, som de har gjort her på Bornholm. At de meget negative forudsigelser bliver gjort til skamme og at de syriske flygtninge kommer til at blive en form for gevinst for Toftlund. Naturligvis kommer alle ikke til at knus-elske asylcenteret, det gør alle i hvert fald ikke på Bornholm, men de meget negative og bange forudanelser bliver ikke indfriet. Asylcenterets beboere er ikke stor-kriminelle, de er ikke sløve, dovne og tyvagtige. De er helt almindelige mennesker, som af forskellige årsager er tvunget til at forlade deres eget land.

Men lad os se de næste tre mandage.

Samtidig er jeg ved at læse Kaare Dybvads “Udkantsmyten”. En utrolig god bog, som også kommer ind på flygtninge/indvandrere. Han påpeger, at noget tyder på, at landdistrikterne/de små samfund er temmelig gode til at integrere flygtninge/indvandrere. At en del af dette foregår helt automatisk, fordi der simpelthen ikke er mulighed for ghettodannelse i mindre byer. At borgerne i de små samfund interesserer sig mere for naboen, at de inkludere bedre, fremfor at isolere. Jeg skal ikke spille særlig klog på dette område, men noget siger mig, at det er sandt.

kaare dybvad

Pga. mange krige, konflikter og ekstrem fattigdom i verden p.t. er der åbnet mange nye asylcentre i hele Danmark de seneste par år. Der er ganske givet mange, som er stærkt imod det, men man ser også ligefrem kommuner, som med glæde tager imod. På Ærø, Bornholm og Langeland ved jeg at de har haft positive oplevelse med de nye borgere – og nu måske også i Toftlund!

Det skal, for ordens skyld, skrives at jeg selv arbejder med asyl- og indvandrerbørn. Mine egne oplevelser fra Bornholm er meget positive, så jeg er selvfølgelig “farvet” i denne sammenhæng.