1 mar

“Pris”værdig

image

Jeg er SÅ stolt. Jeg laver noget som andre sætter pris på og har derfor vundet prisen som årets ildsjæl i Region Hovedstaden. Også kaldet Landdistriktprisen. Udskrevet af ministeriet for by, bolig og landdistrikter.

Det er jeg så uendelig stolt og taknemmelig for. Armene kan ikke komme ned af bare begejstring, og jeg må leve med sovende arme, for de kommer ikke ned de nærmeste dage.

Tænk at min ide, mine ord og mine billeder er fundet gode nok til at måle sig med andre nominerede, som med garanti, havde fortjent prisen ligeså meget som mig.

Nu er jeg så sammen med fem andre regionale vindere gået videre til den store pris; Årets Danske Ildsjæl 2015. Det afgøres i april.

Prisen for Årets iværksætter i Region Hovedstaden blev også uddelt i dag ved samme lejlighed. Den gik til Nexø Ure Denmark (Marie og Martin Heidemann). Mange gange tillykke til dem

Vinderne i Region Midtjylland:

Ildsjæl: John Clausen blev ildsjælen for initiativtager til Geopark Vestjylland.

Iværksætter: Johnny Høgild for sin virksomhed der renoverer og sælger gl. landbrugsprodukter

Vinderne i Region Sydjylland:

Ildsjæl: Christel Seyfarth, for at arrangere strikkefestival på Fanø.

Iværksætter: Louise Badino som har skabt en forretning ud af at arrangere bryllupper på Ærø.

Vinderne i Region Sjælland og Nordjylland er endnu ikke fundet.

Det er dejligt, at alle disse iværksættere og ildsjæle knokler på og ikke taber gnisten. Aldrig har det været så vigtigt, eftersom jeg synes, at både de nationale- og regionale politikere har travlt med at gøre det svært og mindre attraktivt at leve her i Udkantsdanmark.

Uddelingen, hvor jeg som skrevet blev en af vinderne, foregik i den gamle færgeterminal på Havnen i Hundested i Halsnæs kommune. Der var linet op med rød løber, god lokal øl fra Halsnæs Bryghus og noget så urbant som en ”walk’n talk tapas’. Der er var fin musik og en venlig mand med noget af en borgmesterkæde.

Hundested har også deres bøvl med tilflytningen. Det er ikke helt forståeligt, for der er vel omkring 50 min. togtransport til Hovedbanegården, og det kan da umuligt være værre end at sidde en time på Køgebugt-motorvejen for at nå til f.eks. Hundige i myldretiden. Hundested har en altid levende havn med spisesteder, havnehytter, en skøn lille sandstrand, lækker legeplads osv.  Charmerende er det også, at have den lille færge til Rørvig som baggrund for det hele.

Jeg spekulerede, ved min alt  for tidlige ankomst på, om det på den denne tid af året mon var muligt at få sig en kop god kaffe i byen. Det var det. Jeg fik både kaffe, kage og ualmindelig god betjening på Cafe Cup’n Cake på hovedgaden. Kan anbefales.

cafe cup og kage

 

 

 

Cafe Cup’n Cake i Hundested.

Uden for byen finder man  Knud Rasmussens smukke mindestuer, hvorfra man kan skue efter fortidens sælhunde. Og er man til disiderede vandaktiviteter skal man huske at besøge wind- og kitesurfer paradiset Lynæs blot få kilometer fra Hundested.

image

4 jan

En ildsjæl

image

Frk Nexø / Rebecca Marx (billedet)

Efter jeg har startet bloggen her, er jeg blevet opmærksom på, hvor mange ildsjæle der bor i de små samfund i DK. Folk, som frivilligt bruger tid og engagement på, at noget skal forblive eller noget nyt skal opstå. Af årsager som alle danskere kender, bliver der kæmpet bravt for overlevelse i Udkantsdanmark. Vi må tage sagen i egen hånd, når dem, som har det ’store’ ansvar, ikke gør det.

Butiksdød er mange steder et problem. Det handler ikke kun om, at de store byer har alle kunderne, det handler lige så vel om, at nettet har gjort det muligt, at handle fra sofaen så “butikken” ikke fysisk eksisterer.

Dette førte, sidste år til, at Rebecca Marx blev til Frk. Nexø. Frk. Nexø er, som navnet fortæller, en Nexø-pige, som handler lokalt og fortæller om sine handler på sin facebookprofil. Efter et år, er det blevet til mere end 700 følgere og en hel del god presseomtale. Frk. Nexø er i tyverne og handler alt fra gode kager, blomstervaser til mærketøj, og hun kan købe det hele i en mindre by i Udkantsdanmark.

Jeg er overbevist om, at Rebecca/Frk. Nexø ikke omtaler de ligegyldige handler, hun ind imellem sikkert gør, men jeg er ligeså overbevist om, at hun ikke foræres de ting og sager hun omtaler. Rebecca insisterer nemlig på at være troværdig og kan ikke købes. Initiativet er uden indtjening og udelukkende til fordel for Nexø’s butikker.

Især her op til jul, tror jeg, Frk. Nexø har været en gevinst for byen. Hvorfor ikke forsøge at gøre så mange gaveindkøb som muligt lokalt. Det kom der bla. presse og konkurrencer ud af.

Kan enhver lille by “få” en Frk. Nexø?  Jo, det tror jeg så absolut. En engageret og charmerende borger, som vedholdende og interesseret skriver om gode køb og unikke varer. Det burde være muligt!

Fra mig skal budskabet også lyde højt og klart. Køb LOKALT.

Der er ikke noget så trist og afskrækkelse som tomme butikslokaler, så grib ideen og gør som Frk. Nexø.