7 aug

Mine aftener i haven.

imageOooh yes, jeg har ALTID røde negle og guld med i haven……

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er et menneske, som i perioder kæmper med vanskeligheder udelukkende skabt i mit eget sind. Det er der mange mennesker, som kender til, og det er her mine aftener i haven kommer i spil.

Allerede for ti år siden, da jeg første gang fandt mig selv med hænderne dybt begravet i muldjorden, mærkede jeg, at det gjorde mig godt. Det var bemærkelsesværdigt, og det tog mig ikke lang til at finde ud af, at mine iagttagelser faktisk også var videnskabeligt bevist. Derfor er der f.eks. også i dag udviklet terapihaver i Danmark. Det er noget med lydene, lugtene, det spirende, det forgængelige, og så er der beviseligt noget med jordens enzymer, som påvirker hjernekemien på den gode måde.

Det virker at hoppe i havetøjet, gå i bedet og lade sig indtage af jord, blomster, træer, fuglesang og skvalderkål.

Hvis jeg på nogen måde kan hive mig selv op i nakkehårene på en rigtig dårlig dag, så går jeg i haven – jeg SKAL gå i haven. Det hjælper næsten hver gang. For mig er det ikke så afgørende om jeg plukker æbler, sætter løg eller luger ukrudt. Det handler om at komme ud og bruge kroppen i haven.

Jeg har også prøvet “Maude-modellen”, som er så fristende. At ligge sig i sengen, har bare ikke hjulpet ret mange (heller ikke Maude). Selvom du blot magter at sidde under æbletræet, så er det stadig bedre end sengen.

26 apr

“Hønsekunst”

 

image

Tidligere har jeg præsenteret min smarte, men ikke alt for smukke hønsebil. Nu er den også blevet pæn…. eller i hvert fald lidt pænere. Ingen naboer har klaget over synet – de kan nemlig ikke se den. Men familien har ikke ligefrem været imponeret over den hvide bæ i haven.

Jeg har købt en gammel overhead og med diverse transparenter har jeg (og lidt min søn) fået en hane og kyllinger i flotte farver.

Skønt at stå der en forårsaften med fuglesang som lydtapet

image

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

image

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

23 feb

Sikke en himmel!

 

image

Vinteren synger på sidste vers og dermed også de mørke dage. Det vil jeg ikke græde over, for nu venter den bedste tid på året for den (mig), som elsker de lyse og spirende aftener i haven. Men jeg har opdaget endnu en god og smuk ting ved de mørke aftener her langt væk fra de store byer.

Gå ud og kig op…. og den smukkeste stjernehimmel åbenbarer sig. Jeg bliver ør og betaget over den uendelige himmel og de utallige store og små blinkende stjerner. Selv en “himmelnovise” som jeg, kan, for enden af min mands pegefingre, se samtlige stjernebilleder, mælkevej og månen.

Når du alligevel skal lufte hunden sent på aftenen, så giv dig selv chancen for at se op op op, og drøm dig langt ud i space…..