18 jan

Vores Bornholm

flytteguiden

 Jeg er flere gange blevet spurgt om, hvorfor vi flyttede til det østligste Udkantsdanmark – Bornholm. Her har jeg uddybet det lidt nærmere. Skrivelsen her udkommer også i Flytteguiden – Bornholm. (netop udkommet januar 2016 Flytteguiden/Bornholm )

Hvis nogen for seks år siden havde forudsagt, at jeg i dag ville bo på Bornholm i et gammelt bondehus langt ude på landet – ja, så havde jeg blot leet og ikke taget det alvorligt. Men heller ingen forudsagde den slags, for jeg tror, samtlige venner og familiemedlemmer forventede, at jeg ville blive i København for evigt. Det troede jeg i hvert fald selv.

Det samme gælder min mand. Han er fra Nordsjælland og ville ikke flytte derop igen, og jeg havde heller ikke planer om Jylland, hvor jeg kommer fra. Ikke fordi vi havde dårlige oplevelser med os der fra, vi antog bare, at vi skulle være lejlighedsbeboere i Hovedstaden.

Men det vi troede aldrig ville ske for lige netop os, skete alligevel. Vi fik trang til mere plads og, hvad der kom helt bag på os var, at vi fik grønne fingre. Vi ønskede os en have, ganske enkelt.

Tankerne om at flytte til Bornholm kom sig af, at min mand, sammen med en ven, købte et billigt faldefærdigt dødsbo i Østermarie, som de ønskede at sætte i stand. Jeg syntes rent faktisk, at det var en fjollet ide, da jeg intet forhold havde til Bornholm, men det var nu engang mandens ”Herre-projekt”. Der skulle dog kun et weekendophold i huset til før, at er jeg var hovedkulds forelsket i Bornholm. Jeg var blevet vild med klipperne, vidderne, markerne og de små samfund. Vi oplevede, at vi med hus og have kunne udfolde os og især leve et rigere udeliv.

Næsten alle vores ferier blev fra da af tilbragt i Østermarie. Og det var ikke kun om sommeren vi hyggede os der, det var også om vinteren i de højeste snedriver og i efterårets farverige løvfald.

Med børnene var det også praktisk med hus og have. Ingen trapper, ingen larm, ingen trafik, ingen stress osv. osv. Langsomt men sikkert, plantede ideen sig, om et liv på Bornholm.

Da vores yngste barn var to måneder gammel i 2013, tog vi springet. Og dog, min mand forsatte nemlig med en firedages arbejdsuge i Kbh. Jeg var fuldtime på barsel med børnene på Bornholm. Vi syntes, det var for usikkert at sige alt op i Kbh., og det var først efter et år, at min mand flyttede ”rigtigt” over. Det var en god måde for os. For andre kan det lade sig gøre uden sikkerhedsnet.

mette udkant

Jeg har fundet det meget let at falde til på Bornholm. At have børn, som skulle integreres, har også integreret mig. Jeg har mødt andre forældre, som også var tilflyttere og mange andre, som har åbnet deres døre for os. Jeg har heller ikke været passiv i kontakten til bornholmerne. Jeg opsøger sociale arrangementer og klubber og snakker gerne, hveranden jeg møder, et øre af. Så på trods af, at vi aldrig før har boet så isoleret som nu, er vi faktisk mere sociale her. Jeg oplever et engagement og et fællesskab, som jeg ikke opdagede eller oplevede i Kbh.

Måske ligger der, for Bornholm, en styrke i, at mærke strid modvind. Så samles Bornholmerne og støtter hinanden i opretholdelsen. Hovedstaden har derimod haft medvind i mange år, hvilket kan være årsagen til, at jeg ikke der oplevede et tilsvarende sammenhold.

Vi kan ikke byde vores børn noget bedre end Bornholm. Vi har prioriteret en lille skole og en lille vuggestue, så også de får oplevelsen af det nære og overskuelige. Naturen er en del af deres hverdag, og så har de fået mere tid med mor og far, som ikke behøver at arbejde så meget, som vi, pga. større udgifter, var nødt til i Kbh.

16 dec

Tryghed i Udkantsdanmark

 

FullSizeRender

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Undskyld den ringe billedekvalitet.

Rigspolitiet offentliggjorde i sidste uge en oversigt over (tryghedsindeks), hvorvidt danskerne føler sig trygge i deres boligområde. Også om danskerne føler sig trygge ved deres politi, blev “målt”.

Det viser sig generelt at danskerne er meget trygge, men jeg må fremhæve det “område” jeg selv er bosat i, for her på Bornholm er der virkelig en følelse af tryghed blandt beboerne. Også tilliden til politiet er i top.  Undersøgelsen afspejler meget godt det, jeg selv føler og det jeg til daglig oplever. Her hører man meget sjældent om alvorlig kriminalitet, og det påvirker folk meget positivt. Jeg kender utallige bornholmere som aldrig låser deres hoveddør og som lader nøglen sidde i bilen derhjemme. Folk tror det bedste om hinanden, og det er så sundt for den indre paranoia. Det gør også, at man på sin børns vegne er tryg, og lader dem færdes mere selvstændigt.

I undersøgelsen kan man se, at københavnerne er dem, som føler sig mest utrygge, desværre.

Når man spekulerer på, hvorfor lige Bornholm topper listen, må det have noget at gøre med det mindre øsamfund. Selvom vi bor meget spredt herovre, føles det tæt – i overført betydning. Mange kender hinanden på kryds og tværs. I endnu mindre øsamfund må trygheden også være i top. Det er også lidt dumt at være kriminel på de små øer, da du efter ugerningen må vente på den næste færge…..