20 jul

Sommertanker fra Syd

Borgmesteren på Lolland har skrevet en god kronik før han gik på sommerferie. (Link nederst i indlægget) Jeg giver ham ret langt hen af vejen. Og dejligt at en politiker kan rose sine politiske “fjender” og være knap så stolt af sine egne.

Det taler desværre for, at meget af land/by-problemet i DK ikke handler om politisk farve, men mere om, hvor man som politiker “sidder”: På Christiansborg eller i provinsen. Der er en klar tendens til, at man føler stærkest for- og tænker mest på det sted, man selv sidder. Altså, hvorfra min verden går! Jeg kender det fra mig selv. Jeg havde ganske enkelt ikke øje for, eller interesse for provinsen og slet ikke Udkantsdanmark, da jeg boede på Østerbro. Med selvironi, kan jeg tilføje, at mine interesser rakte til Valby Bakke…..

Som Holger Scou Rasmussen skriver, har især kommunalreformen gjort en negativ forskel. Pludselig blev der udkantudkant. På Bornholm er der f.eks. langt fra Rønne til Østermarie, hvor jeg bor (20 km.) Jeg har i den grad følelsen af at bo MEGET langt fra kommunekontoret osv. Tænk, at det virkelig kan føles sådan i lille Danmark.

Jeg tror nu også at vi helt almindelige mennesker kan ændre meget. Og jeg tror, vi er ved at vende skuden også uden hjælp fra den politiske kant.

https://www.information.dk/debat/2017/07/politik-naturkraefter-toemmer-landdistrikterne

1 jun

Mere banjo fra Thy, tak!

Det er ikke meget mere end et års tid siden, jeg første gang hørte deres musik. Det var ved en tilfældighed, at de to brødre bag bandet Jonah Blacksmith dukkede op på skærmen, da jeg surfede på nettet for at vide mere om Thy. Jeg hørte dem tale, før jeg hørte dem synge og spille, og der er uden tvivl salg i at tale thymål i disse dage. I en tid, hvor dialekter forsvinder og alle de unge jyder vælger Vesterbro til fordel for Nordjylland, er det fantastisk at høre et par brødre, som ikke har forlagt deres nordjyske. Den yngste bror, Simon Alstrup, taler nu mest gennem sangteksterne – på engelsk, mens det er storebroren, Thomas Alstrup, som fører ordet både i interviews og mellem numrene på scenen.

Det tog pludselig fart for smedens børnebørn fra Thy (og selvfølgelig resten af spillemændene i Jonah Blacksmith). De er det sidste halve år blevet spillet igen og igen i radioen. Jeg er nået til P4-alderen, og her har jeg dagligt lyttet til numre som Daughter of Jonah, Dandelion, In the middle of nowhere, Of the track og I´m King. Jeg vil ikke vove den påstand, at det er lyden af Thy, de har bragt ind i deres musik, men jeg tror ikke, de ville have samme lyd, hvis de kom fra Valby. Thy er med dem, i dem, over, under og på dem. Det er lyden af noget ægte, noget autentisk. Det er simpelt og melankolsk på en fin fin måde. Med andre ord er det alt andet en storbyagtigt og pretentiøst. Jeg er vild med det!

På deres landsturne var de forbi Bornholm, og jeg var der selvfølgelig. Jeg føler mig af gode grunde helt hjemme, når andre jyder lægger vejen forbi klippeøen og denne aften var musikalsk fantastisk. De havde taget jagtstuen med hele vejen fra Thy, og det var så rart og intimt med det store orkester. Skulle man have lyst til at opleve dem, så er der igen mulighed denne sommer, hvor de ganske givet igen tager jagtstuen med rundt i landet. Og kan du ikke det, så tjek linket nedenunder og nyd ikke mindst banjoen.

http://www.jonahblacksmith.com

 

 

8 jan

Vilde heste og bisoner tiltrækker.

img_6044Folk flytter måske ikke til Langeland og Bornholm med begrundelsen, at de absolut vil være nabo til henholdsvis vilde heste og bisoner, men dyrene trækker immervæk et hav af mennesker på besøg. Og besøg kan vi også lide…… På det sydlige Langeland satte man for flere år siden ca. 20 vilde heste ud på et ca. 110 hektar stort område. Her skulle de leve frit og passe sig selv.

Det går nu, på 11. år, rigtig godt og hestene er blevet til en flok på ca. 70 – 80 dyr. Området er stort – meget stort, men det er altså et lukket område, hvor besøgende mennesker kan komme ind, men omvendt kan hestene ikke komme ud. Hvert år kommer der ca. 20 føl til, så for at holde flokken nede indfanges ligeledes 20 voksne heste, som flyttes til andre steder i landet. Området kan om vinteren ikke mætte flere heste, så derfor holdes antallet på 70-80 stk.

Ikke nok med at hestene trives og de lokker naturglade gæster til Langeland, så er der også en tredje fordel. Hestene passer nemlig det store naturområde, så det ikke springer i skov eller krat. Jeg bliver nødt til her at bruge udtrykket win win – selvom jeg hader det!

Hestene er af racen exmoor og kan derfor ikke, som race, kaldes vild. Men exmoor-racen menes at ligne den oprindelige vildhest mest. Og som man kan forvente, så er racen yderst robust.

På Bornholm blev der for fem-seks år siden udsat syv europæiske bisonokser. De skulle, som på Langeland, passe et kæmpe (ca. 200 hektar) skov- og moseområde og selvfølgelig også appellere til natur- og dyreelskere om, at lægge vejen forbi øen. Hele projektet har været en stor succes. Bisonflokken er blevet større og helt ufattelig mange mennesker kommer for at se dyrene. Ligesom på Langeland er bisonerne indhegnet, men også her kan vi mennesker frit gå ind og ud. Jeg ynder selv at gå rundt i området og observere det kæmpe dyr, en fascinerende oplevelse, som jeg nyder mere end et besøg i zoologisk have.

Når naturstyrelsen vælger at udsatte disse store dyr på Langeland og Bornholm er det en del af en større plan, og der er tænkt over flere faktorer. Som tidligere skrevet skal området alligevel passes, og disse store dyr gør det faktisk bedre og billigere end mennesker med store maskiner. Og de gør det på den nænsomme og sofistikende måde, hvorpå særlige arter får bedre vilkår. Desuden udsættes dyrene også som en del af en redningsplan. Disse europæiske racer er udrydningstruede, og det er derfor også en del af planen at skabe levesteder for racerne.

I de store byer bliver der ikke skabt levevilkår for andet en kloakrotter og mennesker, så kom ud og se noget mere seværdigt herude i Udkantsdanmark 😉

img_6048

26 okt

Brug naturen aktivt.

troelsÈn af måderne, hvorpå vi kan “redde” Udkantsdanmark er, at gøre mere opmærksom på den skønne natur, som fylder næsten alt herude. Tænk blot på, hvad Vesterhavet og de kolde bølger har gjort for Klitmøller/Cold Hawaii. Naturen i Danmark er oven i købet alsidig, og her skal du læse om Troels Bernth, som har skoven som sin legeplads. Det er i skoven han udlever sin passion for mountainbike og det er på cyklen han inspirerer andre. Troels bor på Bornholm. Han er tilflytter fra Sjælland og er helt bevidst flyttet ind midt på øen, ind i skoven – med sin kone og børn. Så bor han nemlig midt i den natur han elsker allerhøjest og lige der, hvor hans visioner skal realiseres. Troels har en vision om at gøre Bornholm til en unik mountainbike ø. Og nej, vi har heller ikke bjerge på klippeøen, men klipper 😉

Til ære for ALLE – turister og fastboere, nybegyndere og halvprof., børn og ældre, laver Troels og hans slæng af frivillige ruter/spor (trails) de skønneste steder på øen. De bruger meget af deres tid og mange kræfter på at skabe noget, som jeg tror, er fremtiden for Udkantsdanmark. Vi kan ikke konkurrere med de store byer om udbud af aktiviteter, asfalt og arkitektur, men vi kan bruge det vi har, nemlig naturen. Men det skal udbygges og udbydes. Troels har selv rejst rundt i verden med sin cykel og ved derfor, at der er et marked for mountainbiketurisme. Der er oplevelser og penge i at skabe noget unikt og spændende for mountainbikeentusiaster fra hele verden.

Troels har kontakterne på plads. Han har først og fremmest sin faste makker Christian Terry, og sammen med en gruppe af mountainbikeentusiaster ordner de det praktiske. De planlægger, køber ind og bygger. Sammen med skov- og naturstyrelsen foregår alt indledende arbejde. Hvor må der cykles, bygges, og med hvilke materialer? Alt skal cleares, da det er vigtigt at naturen bruges med respekt. Respekt for dyrene, historien og alle andre som færdes i skoven. Det har aldrig skabt problemer og skoven midt på Bornholm er stor, så stor, at der er plads til alle. Det er også naturstyrelsen, som betaler for byggematerialer. Når nye spor etableres eller gamle genskabes foregår det ligeledes med materialer godkendt af styrelsen, og det er så vidt muligt med skovens egne materialer.

troels-3

Troels arbejder sammen med Destination Bornholm når sporerne skal promoveres. For der skal naturligvis midler til for at komme ud med budskabet om Udkantsdanmark som mountainbike-paradis. Troels selv kan kontaktes på FB under “Trailskipper Mountain Bike Guide, Bornholm” Af ham kan du blive inspireret, få fif og de bedste guideture.

Gang på gang møder jeg i Udkantsdanmark engagerede mennesker som Troels. Selvfølgelig sidder de også i byerne, men jeg synes, de er helt utrolig synlige herude. Måske er det fordi vi alle er vidende om, at hvis vi bare lader tiden gå, så går det ned af bakke. Vi skal gøre noget, og det er synligt, at selv den enkelte kan gøre en forskel.

Tænk engang; Når nu alt forskning peger på at naturen kan hele vores sjæl og motion kan hele vores krop, så er det jeg siger: What´s not to like!

troels-2

 

29 jun

Modvind.

shutterstock_96884395 (2)Jeg har ikke for vane er brokke mig her på bloggen, men dette indlæg er en undtagelse – så er du advaret.

Vi har meget vind herude i Udkantsdanmark. Østermarie, hvor jeg bor, ligger højt og derfor (gætter jeg på) har kommunen udset stedet som den perfekte placering for KÆMPE vindmøller. Det kan de sgu ikke være bekendt. Byen/området kæmper hver dag for at få nye tilflyttere, som skal få øjnene op for skønheden i vores område også ønsker de at plastre det til med store, larmende og blinkende vinger. NEJ tak, siger jeg og alle mine medborgere.

De tænker måske også at Østermarie-beboerne bare finder sig i hvad som helst. At vi ikke er typerne som når langt med vores klager eller, hvad ved jeg. Eller tænker de, at vi er det sted på Bornholm, hvor husene er billigst og derfor taber mindst? Men vi taber ikke kun vores mulighed for at sælge vores huse, hvis nødvendigt. Vi taber vores stilhed, vores natur og vores lys.

Mange udkantsområder er blevet “ramt” af vindmøller og det er ikke rimeligt. Jeg ved godt det er dyrt at placere dem i havet, men det er der de hører til. Jeg ved også godt, hvem der kommer til at betale for den dyre placering i vand, men jeg ønsker ikke at betale vores fred, ro og skønhed her i Østermarie.

Og i øvrigt – jeg er selvfølgelig tilhænger af miljøvenlig energi.

27 maj

En artikel i Tidende

image
Foto af Jan Feliks Tomczyk.

Næh nej, jeg har ikke ligget på den lade side den seneste tid.

Det er blot haven og arbejdet, som har fået opmærksomheden. Bloggen har der ganske enkelt ikke været tid til. Og så var det, at jeg skulle skrive en artikel til Bornholms Tidende. Den kommer her, for den er aktuel for hele Udkantsdanmark og ikke kun Bornholm, som umiddelbart er udgangspunktet.

Der er noget i gære…..

Da jeg for tre år siden flyttede med familien til Bornholm, syntes jeg næsten straks at livet ”faldt i hak”. Jeg gik dengang på barsel med vores andet barn og var egentlig meget isoleret. Jeg havde ikke noget arbejde, næsten ingen bekendte, og alligevel sad jeg herude i marken og havde det dejligt. Sandt nok, var det en smuk og varm sommer, men da vinteren, mørket og kulden satte ind, havde jeg det altså stadig dejligt. Jeg hørte og læste en masse lokalnyt, og der gik snakken dagligt om Bornholms nedtur. Hvad der ikke var galt!!!!! Og der sad jeg og syntes det hele var fantastisk. Enten var jeg høj på hormoner eller også måtte andre snart få øje på mulighederne ”herude”.

Hvorom alting er, så startede jeg min blog www.flyttiludkantsdanmark.dk, som en reaktion på alle de dårlige nyheder, som stod i dyb kontrast til mine egne oplevelser. Jeg satte mig for at udbrede kendskabet til de gode historier fra Udkantsdanmark. Måske kunne jeg påvirke bare en lille bitte smule.

Jeg skal ikke kunne sige, om min blog rykker meget, men ”noget” havde jeg fat i. Flere er begyndt at få øjnene op for mulighederne i Udkantsdanmark. Jeg bor i Østermarie og fornemmer stærkt, at der f.eks. sker noget i og omkring Svaneke.

Sidste år omkring samme tid var jeg dog, en kort overgang, af en anden opfattelse. Folkeskolen lukkede og pasningsinstitutionerne var truede. Vores søn gik på skolen og, hvis jeg kiggede rundt i nærområdet, så var Østermarie skole lukket nogle år forinden og Østerlars stod også til lukning. Følelsen af nedlukning var MEGET konkret. Takket være engagerede og initiativrige folk gik det dog ikke helt så galt. En Friskole opstod og det har reddet byen, mener jeg. Skolen og byen har vist og viser dagligt, at den IKKE vil lukkes ned. Et stærkt signal sendes ud til resten af øen og også helt til hovedstaden. Det er tilsyneladende noget der trækker i folk, for det er nu næsten umuligt at købe en bolig i Svaneke, Listed og Aarsdale. Endnu mere umuligt er det at finde noget til leje. Flere af klasserne er næsten fyldt op på skolen og nu er det endelig afgjort at byens pasningstilbud stadig består.

Jeg sidder som sagt på sidelinjen i Østermarie, men det er fantastisk at opleve, og mon ikke det smitter lidt af herinde på øen. Jeg håber på en sidegevinst til Østermarie, for her er der ligeledes engagerede mennesker, masser af plads og billige huse.

Hvem vil ikke gerne være en del af en succes? Det viser sig også tydeligt i Klitmøller i Nordjylland. Her er det umuligt at opdrive en bolig, for også her har driftige mennesker opnået at skabe et miljø, som der tales om – endda i udlandet. Her er det surf-kulturen der er i centrum, men gad vide om alle hopper op på brættet? Næppe.

Måske er det slet ikke stedet/placeringen som er afgørende. Er det netop ekkoet fra handlekraftige og igangsættende mennesker, som tiltrækker? Det tror jeg faktisk mest af alt på.

 

Jeg ser, at der i sol og måne er tegn på, at trenden med at flytte fra land til by, bremser lidt op her i DK. Mange er frustrerede over prisniveauet på boliger i de store byer, de mangler plads, nærvær, natur og frisk luft. Jeg forstår frustrationen og kan kun anbefale at springe ud i et andet og nyt liv i Udkantsdanmark.

 

 

6 apr

Heste i Udkantsdanmark

image

Jeg elsker at omgive mig med dyr. Jeg tror dyr gør mig godt i begrænset målestok. Jeg mærker stress, hvis jeg får for mange, men sådan i det små, er det en rigtig god ting for mig. Jeg kan lide deres lyde, deres lugt og deres væsen. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg snakker med dem (meget endda), og at jeg for nogen vil forekomme som en tosse. Men mit indtryk er, at dyrene reagerer positivt på, at jeg snakker lystigt til dem i forskellige stemmelejer. Mit nye dejlige bekendtskab er hesten Fregatten. Jeg havde en forestilling om igen en dag at komme til at ride lidt, som da jeg var pige, men ikke før der var tid og råd. Hestesport koster kassen….. Mit ønske er dog allerede blevet opfyldt, og det helt gratis.

Der er ufattelig mange heste på Bornholm. På hver anden mark står der nu heste, hvor der før stod malkekøer, og mange står der året rundt (det kan de fleste heste godt klare, hvis de har et læskur) Caroline er en af dem, som har en ældre travhest stående, og hun havde ikke tid til at ride ham regelmæssigt. Og der stod jeg med alle mine manglende ridetalenter, men med en stor lyst til at være omkring- og på en rolig hest i naturen. Sikke et sammentræf og det ganske gratis for mig. Juhuu for endnu et rart og gavmildt menneske. Jeg kan godt lide at introducere dyrene for mine børn. De har også godt af at være omkring- og tage sig af dyr.

Det lykkes mig ikke at tage et billede af Fregattens med hoved….. Han ville hellere græsse!

 

29 jan

Børn i naturen.

naturbørn

Jeg har endnu til gode at høre om en udkantsdansker, som ikke nyder godt af naturen. Og når tilflyttere spørges om deres valg af Udkantsdanmark som bopæl, nævner næsten alle naturen som en af årsagerne. Jeg kender endda op til flere tilflyttere/udflyttere, som nævner naturen, som den primære årsag til overhovedet at flytte langt væk fra de store byer.

Det er absolut også én af årsagerne til at min mand og jeg flyttede til Bornholm fra Sjælland. Vi ønskede jord, plads og højt til himlen. Men da vi valgte at flytte fra vores lejlighed på Østerbro, var det ikke kun med tanke på os selv. Det var i højeste grad med tanke på vores to børn.

Jeg tror på, at det mest afgørende for en god barndom er gode relationer. Gode forældre først og fremmest. Men derefter tror jeg også, at et godt, udfordrende og sundt miljø er vigtigt. Med miljø, tænker jeg på naturen. Hvor vigtigt det er, at børnene vokser op i tæt kontakt med naturen.

Jeg elsker stadig København, men jeg må erkende at det primært er et sted for voksne mennesker. Der er simpelthen for trafikeret og beskidt for børn. Alt hvad børn gør uden for lejlighederne, bliver nødvendigvis overvåget og kontrolleret, fordi der simpelthen er for mange risici forbundet med fri leg. Her tænker jeg bl.a. på trafikken, som kun er blevet værre og værre de senere år. Legepladserne er derfor indhegnet, og alle legeredskaber er sikkerhedsgodkendt og faldunderlaget er på plads.

Min viden om børns udbytte af naturen er begrænset, men jeg kan se, at nogle af de bedste oplevelser og lege min søn har foregår i naturen. At kravle, hoppe og lege på klipper har f.eks. været en af hans ynglingsbeskæftigelser. Vi kunne blot tage til klippekysten, så var hans dag reddet.

Jeg har spurgt mig frem, for at blive klogere på mine iagttagelser. Min ven Rasmus Brandt har netop beskæftiget sig med børn i naturen, både på sit studie og senere i sit pædagogiske arbejde. Netop han ved, hvor meget gavn børn har af, at færdes i naturen. Her kommer et par af hans pointer, som primært gælder børn mellem tre og seks år, altså netop de år, hvor motorikken er i højsædet.

Naturen er et ideelt ”rum” for barnets motoriske udvikling. Naturen byder på alverdens underlag og det er altså her min dreng har fundet udfordringer på klipperne. Der er stor forskel på at gå i skovbund og gå i mudder. Der er stor forskel på at løbe i sand og løbe på jord. Der er stor forskel på at kravle i træer og kravle på klipper. Her trænes bl.a. balancen.

Og hvor går barnets begrænsninger så? De vil naturligvis på egen krop opleve, hvad der er muligt, umuligt og hvad der er farligt. Hvor langt kan barnet krybe, kravle, gå, løbe, hoppe? Hvor højt op kan barnet klatre- og, hvor langt ned kan barnet hoppe osv. osv.

Forestil dig, at naturen er vores ”rigtige” element. Her har vi udviklet os igennem tusinder af år, og spørgsmålet er selvfølgelig nu, hvorvidt vi giver køb på denne udvikling, ved at lade vores børn sidde så meget inden døre i sofaen med diverse skærme? (En lille huskekage til undertegnede…..)

Men Rasmus fremhæver også, at børnene lærer at forstå naturen, tilegner sig viden om den, og oplever glæde ved den. Måske kan barnet på sigt, forstå at vi har brug for naturen og derfor skal passe på den.

Naturen er ikke kun ideel for børns motoriske udvikling, den rummer nemlig også rigelig af oplevelser, udfordringer og læring for sanserne. Alle fem sanser bliver stimuleret. Tænk engang blot over, hvor meget vejret f.eks. påvirker vores sanser.

Det er og bliver umuligt at føle, smage og lugte naturen gennem en Ipad eller et TV.

naturbørn 2

I USA har psykologen Richard Louv, skrevet om, at man ligefrem kan tale om en disorder. Han kalder det Nature Deficit Disorder. Han beskriver det som et problem og altså ikke en diagnose. Han skrev allerede i 2005 bogen: ”Last child in the woods”, som bl.a. beskriver, hvad det gør ved børn, når de IKKE kommer ud i naturen. Han mener, ud fra sine undersøgelser i USA, at når børn tilbringer det meste af tiden indenfor, så er de også under voksen observation og indflydelse. De udforsker ikke deres grovmotorik indendørs, og de udsættes ikke for fysiske farer, som ”lurer” udenfor. Richard Louv argumenterer også for, at børn bliver mere stressede og depressive af ikke at komme udenfor.

Det er vældig interessant og jeg må få læst bogen ”Last child in the woods”

nature disorder

Næste gang jeg, for Gud ved hvilken gang, lader mine børn hænge med Ipaden, må jeg i det mindste opfordre dem til at indtage vores egen næsten ”vilde” have med vores næsten ”vilde” høns og diverse helt ”vilde” kryb.

…….og jeg vil have godt af at gå med!

 

 

18 jan

Vores Bornholm

flytteguiden

 Jeg er flere gange blevet spurgt om, hvorfor vi flyttede til det østligste Udkantsdanmark – Bornholm. Her har jeg uddybet det lidt nærmere. Skrivelsen her udkommer også i Flytteguiden – Bornholm. (netop udkommet januar 2016 Flytteguiden/Bornholm )

Hvis nogen for seks år siden havde forudsagt, at jeg i dag ville bo på Bornholm i et gammelt bondehus langt ude på landet – ja, så havde jeg blot leet og ikke taget det alvorligt. Men heller ingen forudsagde den slags, for jeg tror, samtlige venner og familiemedlemmer forventede, at jeg ville blive i København for evigt. Det troede jeg i hvert fald selv.

Det samme gælder min mand. Han er fra Nordsjælland og ville ikke flytte derop igen, og jeg havde heller ikke planer om Jylland, hvor jeg kommer fra. Ikke fordi vi havde dårlige oplevelser med os der fra, vi antog bare, at vi skulle være lejlighedsbeboere i Hovedstaden.

Men det vi troede aldrig ville ske for lige netop os, skete alligevel. Vi fik trang til mere plads og, hvad der kom helt bag på os var, at vi fik grønne fingre. Vi ønskede os en have, ganske enkelt.

Tankerne om at flytte til Bornholm kom sig af, at min mand, sammen med en ven, købte et billigt faldefærdigt dødsbo i Østermarie, som de ønskede at sætte i stand. Jeg syntes rent faktisk, at det var en fjollet ide, da jeg intet forhold havde til Bornholm, men det var nu engang mandens ”Herre-projekt”. Der skulle dog kun et weekendophold i huset til før, at er jeg var hovedkulds forelsket i Bornholm. Jeg var blevet vild med klipperne, vidderne, markerne og de små samfund. Vi oplevede, at vi med hus og have kunne udfolde os og især leve et rigere udeliv.

Næsten alle vores ferier blev fra da af tilbragt i Østermarie. Og det var ikke kun om sommeren vi hyggede os der, det var også om vinteren i de højeste snedriver og i efterårets farverige løvfald.

Med børnene var det også praktisk med hus og have. Ingen trapper, ingen larm, ingen trafik, ingen stress osv. osv. Langsomt men sikkert, plantede ideen sig, om et liv på Bornholm.

Da vores yngste barn var to måneder gammel i 2013, tog vi springet. Og dog, min mand forsatte nemlig med en firedages arbejdsuge i Kbh. Jeg var fuldtime på barsel med børnene på Bornholm. Vi syntes, det var for usikkert at sige alt op i Kbh., og det var først efter et år, at min mand flyttede ”rigtigt” over. Det var en god måde for os. For andre kan det lade sig gøre uden sikkerhedsnet.

mette udkant

Jeg har fundet det meget let at falde til på Bornholm. At have børn, som skulle integreres, har også integreret mig. Jeg har mødt andre forældre, som også var tilflyttere og mange andre, som har åbnet deres døre for os. Jeg har heller ikke været passiv i kontakten til bornholmerne. Jeg opsøger sociale arrangementer og klubber og snakker gerne, hveranden jeg møder, et øre af. Så på trods af, at vi aldrig før har boet så isoleret som nu, er vi faktisk mere sociale her. Jeg oplever et engagement og et fællesskab, som jeg ikke opdagede eller oplevede i Kbh.

Måske ligger der, for Bornholm, en styrke i, at mærke strid modvind. Så samles Bornholmerne og støtter hinanden i opretholdelsen. Hovedstaden har derimod haft medvind i mange år, hvilket kan være årsagen til, at jeg ikke der oplevede et tilsvarende sammenhold.

Vi kan ikke byde vores børn noget bedre end Bornholm. Vi har prioriteret en lille skole og en lille vuggestue, så også de får oplevelsen af det nære og overskuelige. Naturen er en del af deres hverdag, og så har de fået mere tid med mor og far, som ikke behøver at arbejde så meget, som vi, pga. større udgifter, var nødt til i Kbh.

16 dec

Tryghed i Udkantsdanmark

 

FullSizeRender

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Undskyld den ringe billedekvalitet.

Rigspolitiet offentliggjorde i sidste uge en oversigt over (tryghedsindeks), hvorvidt danskerne føler sig trygge i deres boligområde. Også om danskerne føler sig trygge ved deres politi, blev “målt”.

Det viser sig generelt at danskerne er meget trygge, men jeg må fremhæve det “område” jeg selv er bosat i, for her på Bornholm er der virkelig en følelse af tryghed blandt beboerne. Også tilliden til politiet er i top.  Undersøgelsen afspejler meget godt det, jeg selv føler og det jeg til daglig oplever. Her hører man meget sjældent om alvorlig kriminalitet, og det påvirker folk meget positivt. Jeg kender utallige bornholmere som aldrig låser deres hoveddør og som lader nøglen sidde i bilen derhjemme. Folk tror det bedste om hinanden, og det er så sundt for den indre paranoia. Det gør også, at man på sin børns vegne er tryg, og lader dem færdes mere selvstændigt.

I undersøgelsen kan man se, at københavnerne er dem, som føler sig mest utrygge, desværre.

Når man spekulerer på, hvorfor lige Bornholm topper listen, må det have noget at gøre med det mindre øsamfund. Selvom vi bor meget spredt herovre, føles det tæt – i overført betydning. Mange kender hinanden på kryds og tværs. I endnu mindre øsamfund må trygheden også være i top. Det er også lidt dumt at være kriminel på de små øer, da du efter ugerningen må vente på den næste færge…..

 

27 aug

Endnu en friskole i Udkantsdanmark.

image I august måned 2015, er der i Danmark åbnet 21 nye fri- og privatskoler. Hovedparten af disse nye skoler skabes ikke på baggrund af forældrenes utilfredshed med folkeskolen. Skolernes startes, fordi den lille lokale folkeskole lukker.
Vi var netop i den situation, at den folkeskole, hvor vores søn gik, skulle lukke. På Bornholm var det endnu engang blevet besluttet at lukke tre små skoler. Endnu engang, skriver jeg, for skolelukninger er altså noget der har forbandet Bornholm over de sidste 20 år!!
Vores dreng havde de første skoleår seks kilometer til nærmeste folkeskole, og nu skulle han have 15 km. For os var grænsen nået, og til vores fordel, var det også fuldstændig uacceptabelt for befolkningen i den lille by, som fra den ene dag til den anden skulle miste en, endda yderst velfungerende, folkeskole. Engagerede og dygtige folk nægtede at lade sig tryne og satte sig sammen for at skabe en “ny” skole i den “gamle” skole.

image

At starte en friskole, er ikke noget man lige gør fra den ene dag til den anden. Arbejdsgruppen satte sig faktisk sammen for to år siden, da pilen pegede i den forkerte retning. Allerede dengang lavede de det indledende arbejde, som bl.a. indbefattede en undersøgelse af, hvorvidt der overhovedet ville være elever nok til en friskole. Men først da skolen fik det endelig dødsstød, gik det helt store arbejde i gang. Det har krævet hundredevis af timer for den frivillige arbejdsgruppe (senere bestyrelse), men også en enorm opbakning fra byens borgere, forretningsdrivende og foreninger. Det har været muligt at købe “Friskole Aktier” og flere erhvervsfolk og private har givet meget store donationer.

Mange praktiske forhold skulle også gå op i en højere enhed. F.eks. ville Friskolen meget gerne købe den gamle skolebygning. Ville prisen i så fald være til at betale? osv.

På ganske få måneder blev en Friskole skabt. Inspektøren, pedelen, lærerne og pædagogerne blev ansat og eleverne tilmeldt. Der var mange lærere og pædagoger, som ønskede at være en del af skolen og bestyrelsen kunne simpelthen vælge og vrage ved ansættelserne. Eleverne strømmede til, og det var ved skolestart simpelthen muligt at tælle flere elever, end da skolen i juni lukkede.

Jeg havde aldrig forestillet mig eller planlagt, at mine børn skulle gå på Friskole og jeg har altid sat pris på Folkeskolen, men jeg må indrømme, at jeg er imponeret over, hvad byen her har formået at sætte i gang. Tænk, hvad mennesker med sammenhold, engagement og stædighed kan skabe, når de virkelig vil! Vi taler her om en lillebitte by på 1000 indbyggere!!!! Tjek linket og du vil se, at jeg har skrevet om:

Svaneke Friskole

21 andre steder i landet er der åbnet nye små skoler. De fleste ligger, hvor politikerne centraliserer i en uendelighed, men hvor borgerne er mere engageret end nogensinde før.

image

21 jul

QLF Lolland-Falster

image

Alle udkantsområder burde have en QLF-Forening.

Jeg håber personligt på, at der sidder nogle initiativrige kvinder på Bornholm, som vil arbejde for en søster-klub her på Bornholm. (og ja, jeg ved godt, at sådan noget starter med én selv…..)

QLF står for “Quility – Lolland – Falster”.

Foreningen har kun kvindelige medlemmer (p.t. ca. 1400) og har eksisteret i ca. seks år.

De startede med at være en lille flok bosiddende kvinder, som ønskede at byde tilflytter-kvinder meget velkommen og fortælle dem, at de skal være stolte af at flytte til dette fantastiske sted.

De har netop “bedrevet” deres største succes, da Kirsten Sydendal fra bestyrelsen var med-primusmotor for  #Lollandfalsterlovestorm. Det var reaktionen på TV2’s program “På røven i Nakskov”, som fuldstændig bombederede de sociale medier.

image

#Lollandfalsterlovestorm var et stærkt og klogt træk fra en landsdel, som er så ufattelig træt af evindelig dårlig omtale. Personligt oplevede jeg, at Lovestormen fyldte meget mere i mediebilledet end serien på TV2. Det overskyggede simpelthen det enormt dårlige doku-soap-program, som iøvrigt kan produceres i enhver by i Danmark.

Lovestormen fik sat et par ting på plads. Lolland-Falster har en yderst smuk natur og en stærk, stolt og engageret befolkning.

QLF kan dog mere end bruge de sociale medier. De har en fredagsbar som, hver den første fredag i måneden mødes et nyt sted på øerne. Baren er tænkt som et sted at lære nye kvinder at kende. Et sted, hvor tilflyttere kan mødes og blive introduceret til nye bekendtskaber. Jeg garanterer for, at der også networkes og skabes kontakter, som kan bruges privat OG arbejdsmæssigt. Kvinder er ret gode til det der – at mødes og hjælpe hinanden.

QLF står også bag en lille udgivelse om livet på Lolland-Falster, “Det gode liv”. Her kan man få en indsigt i, hvad andre finder værdifuldt ved livet på Lolland-Falster, og høre hvilke overvejelser, de har gjort sig.

image

Overvejer du at flytte til Sydhavsøerne, eller er du i tvivl om, hvorvidt der er kompetente mennesker dernede, så tjek ind på QLF hjemmeside . De er også at finde på Facebook – selvfølgelig.

30 jun

Vores Folkekøkken

IMG_2988En lille landsby (tidligere stationsby, Østermarie, Bornholm), hvor nærmest alt er lukket, har fået nyt liv. Byen, har som så mange andre landsbyer, været hårdt ramt. Alle butikker er lukket på nær Brugsen. De store arbejdspladser, så som skolen og plejehjemmet lukkede for år tilbage (for enhver kan jo regne ud, at centralisering er det BEDSTE – ironi kan forekomme!!!) Skolen blev dog omdannet til en specialskole, men den flotte plejehjemsbygning har stået helt tom. Nu er det så, ved hjælp af ufattelig engagerede lokale borgere, kommet liv i huset igen. Det er SÅ fantastisk.

Lokalerne er blevet omdannet til Vores Folkekøkken, som skal huse alverdens gode tiltag, som alle tager deres udgangspunkt i mad. Folkekøkken forstås ofte som et sted, hvor hjemløse og andre hårdt ramte borgere bespises, men det er ikke umiddelbart planen her.

Åbningsreceptionen er lige overstået og malingen er knap tørret, men fremtiden står på alt fra madklubber for børn og madnørder, til undervisning, til udlejning til fest og overnatning, til ugentlig bespisning af lokalbefolkningen. Der er altså masser af tanker og muligheder, og jeg har her kun nævnt få af dem. Jeg er så benovet over initiativ og engagement i dette lille lokalsamfund, som udefra ser ud af nærmest ingenting. Og dem (f.eks. mig) som ikke er én af de frivillige, bakker op ved at møde op til støtteformål og selvfølgelig skal vi alle være brugere. Jeg glæder mig især til at komme til ugentlige fællesspisninger på mørke vinteraftener. Jeg er ofte alene med børnene og ikke nogen multitasker i et køkken. Derimod er jeg god til at sidde til bords med hvem som helst og nyder at spise mad, som jeg ikke selv har lavet.

Skulle noget gå hen og give overskud, går alt til Fonden (Vores Folkekøkken), hvis formål er at arbejde med sundhed, kost og ernæring.

Mine håndflader er ømme fra de klapsalver jeg hylder 4H Madskoler Bornholm og de frivillige med. Det er især Aktive Kvinder i Østermarie og de private bidragere. Økonomisk er det kommet i værk med hjælp af 4H Madskolerne og private bidragere i forbindelse med en kordineret indsamling. IMG_2990

30 okt

Høst-bytte-marked.

høst bytte marked 2

Sikke en god ide….et Høst-bytte-marked! Hvorfor er jeg ikke selv kommet på den geniale ide? Heldigvis kom to kvikke unge piger på ideen her på Bornholm. Og ideen/tilmelding formidles selvfølgelig via Facebook. Selv fandt jeg også siden og tilmeldingen på Facebook.

Konceptet var/er at man, som allerede skrevet, meldte sig til, og så bare mødte op på aftalte tid og sted med egne hjemmedyrkede/hjemmegjorte varer. En deltager havde lagt lade til og var klar med nogle borde og ikke mindst kaffe og te.

Jeg mødte op med Ingrid Marie æbler, grønkål, porrer, gulerødder rødbeder og jordbærplanter. Spørgsmålet var så, hvorvidt de andre deltagere kom med de samme varer, da mine absolut var klassiske danske grøntsager. Men til alt held var det næsten ikke tilfældet og jeg kunne bytte mig til MANGE andre lækre varer.

Efter at alle havde pakket de medbragte byttevarer ud, præsenterede vi hver især vores udvalg. Vi var ca. otte “boder” og det tog ikke mere end 15 min. Derefter var det bare “byttebytte-købmand”.

Der blev IKKE holdt et nøje regnskab og alle var yderst gavmilde. Det foregik nogenlunde sådan her:

“Jeg er meget interesseret i dine æg, kunne du tænke dig at bytte med noget af mit?”

“Jaaaah, jeg ville da gerne have nogle gulerødder og lidt grønkål til gengæld” …….

Fantastisk og utrolig hyggelig måde at handle på. “Pot månen” blev i tasken og jeg tog derfra i godt humør og med intet mindre end: Grøntsagsfrø, blomsterfrø, olieplantefrø, planter, blomsterknolde, hindbærplanter, småkager, laurbærblade, hj. lavet æblechutney, hj. brombær marmelade, 20 æg, æblejuice og træfigurer. Sikke en fest!

Jeg kan kun anbefale konceptet og lad der blive Høst-bytte-markeder i hele Udkantsdanmark. Apropos ordet ‘Høst’ i titlen, så behøver det ikke betyde at markederne kun kan arrangeres i sensommer/efterår. Der blev byttet æg, frø, planter, hjemmebag osv. og den slags kan også byttes i foråret. Eget slagtekød var også en mulighed, samt spirer med mere.

Hele arrangementet tog ca. en time. Jeg kom hjem med gode hjemmedyrkede varer, hvilket mildt sagt, er bedre end det jeg bringer hjem efter en time i NETTO.

høst bytte marked

 

31 aug

Danmarks bedste strande

image

I morgen er det, efter kalenderen, årets sidste sommerdag. Det er med lidt vemod, at jeg byder efteråret velkommen, da jeg godt liiiige kunne bruge en måneds varme mere. Jeg ser med glæde tilbage på især juli måned, hvor hver dag var en potentiel stranddag. For mit vedkommende blev det til rigtig mange strandture, hvilket fik mig til at tænke på, at Danmarks bedste strande jo ligger i Udkantsdanmark. Der er ok strande omkring Kbh og Aarhus, men de kan altså ikke helt konkurrere.

Næsten hele den jyske vestkyst hører under Udkantsdanmark. Ja, faktisk  ligger utrolig mange af de danske kyststrækninger ( og dem er der RIGTIG mange af) i Udkantsdanmark. Deraf også navnet: Vandkantsdanmark.

image

Jeg har det meste af sommeren befundet mig på Bornholm, hvor jeg bor, og jeg skal love for, at den del af Udkantsdanmark har nogle nærmest sydlandske strande. Man kan på max. 25 min. køre til enten klippe’strand’ med udspring, brede sandstrande med klitter eller store søer. Vi har så meget strand herovre, at man også kan finde steder, hvor man har det næsten for sig selv, også i turistsæsonen. Med denne sidste bemærkning, tænker jeg tilbage på solskinsdage på Strandmøllestranden på Østerbro, hvor sandet ikke var at se for mennesker……Overdrivelsen her er faktisk meget beskeden!

Når man tænker på strand, får de fleste indre billeder frem af sol, sommer og badning, men faktisk er stranden fantastisk året rundt. En anbefaling, jeg tidligere selv har fået, lyder på at gå tur med hunden (eller bare dig selv – husk snoren) langs vandet og få blæst hovedet FULDSTÆNDIG igennem……. Tænk bare på nummeret ‘Hjertestarter’ af Nephew, så ved du, hvad jeg mener.

Andre steder bruges blæst og strand helt bevidst. Ved Klitmøller i Nordjylland er der opstået et spændende miljø for wavesurfing (der vil jeg, i et senere indlæg, komme tilbage til) og Lynæs på Sjælland har windsurfing.

Det er fantastisk herude ved vandkanten – året rundt!

image