12 jun

Noget har jeg gjort rigtigt.

image

Jeg synes, der stilles et hav af krav til forældre i dag. Der er krav fra skolen, samfundet og ikke mindst én selv. Jeg kan ikke leve op til dem, og der er dagligt ting jeg, som mor, burde være skarpere på, eller bare opmærksom på. Jeg skal tage stilling til- og engagere mig i alt mellem himmel og jord, og det har jeg ærligt talt svært ved at overskue. Hver dag tager jeg beslutninger på børnenes vegne og én af disse beslutninger er jeg mere stolt af end andre. Jeg har valgt (selvfølgelig med min mand) at børnene skal vokse op ude på landet, langt væk fra storbyen, men derimod tæt på naturen.

image

Jeg føler, at jeg giver mine børn det bedste nærmiljø overhovedet muligt. Jeg mener, at de vokser op et sted, som tilnærmelsesvis er slaraffenland for børn. Først og fremmest er de heldige at være født i et land som Danmark og dernæst prioriterer jeg, at de har meget let adgang til at udfolde sig udenfor og meget gerne i naturen.

image

Jeg er selv opvokset i et klassisk parcelhuskvarter, med både skov og sø rundt om hjørnet og det har præget min barndom meget. Trods det, fik vi alligevel vores  børn på Østerbro og ville ikke umiddelbart flytte andre steder hen. Men efter seks år med børn i byen, var jeg mør. Jeg havde tilbragt et utælleligt antal timer på legepladser og i vores bitte gård fyldt med skrald. Jeg havde fået nok af cyklister og bilister, larm og asfalt. Byen er fantastisk, men den er ikke skabt til børn!

Her hvor vi bor, har de frem for alt plads. Der er træer de kan klatre i, dyr de kan kæle med, plæner de kan spille på, lader de kan lege i, jord de kan grave i og dyrke og en privat grusvej uden trafik.

image

Børnene tilbydes her et udeliv, som er usammenligneligt med, hvad byerne kan tilbyde. Her tilbringer vi næsten halvdelen af året ude, mens vi i byen skulle arrangere os så snart vi valgte at bevæge os ud. Børnelivet i byen er nødvendigvis mere overvåget pga. trafikken og legepladser opfordrer ikke til at bruge fantasien.

image

 

Ulempen er dog, at for få gør som os, så den lokale skole er lukket og børnene har derfor seks km. til skole. Vi kører derfor meget herude på landet, og det ville jeg da gerne have været foruden.

 

6 apr

Heste i Udkantsdanmark

image

Jeg elsker at omgive mig med dyr. Jeg tror dyr gør mig godt i begrænset målestok. Jeg mærker stress, hvis jeg får for mange, men sådan i det små, er det en rigtig god ting for mig. Jeg kan lide deres lyde, deres lugt og deres væsen. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg snakker med dem (meget endda), og at jeg for nogen vil forekomme som en tosse. Men mit indtryk er, at dyrene reagerer positivt på, at jeg snakker lystigt til dem i forskellige stemmelejer. Mit nye dejlige bekendtskab er hesten Fregatten. Jeg havde en forestilling om igen en dag at komme til at ride lidt, som da jeg var pige, men ikke før der var tid og råd. Hestesport koster kassen….. Mit ønske er dog allerede blevet opfyldt, og det helt gratis.

Der er ufattelig mange heste på Bornholm. På hver anden mark står der nu heste, hvor der før stod malkekøer, og mange står der året rundt (det kan de fleste heste godt klare, hvis de har et læskur) Caroline er en af dem, som har en ældre travhest stående, og hun havde ikke tid til at ride ham regelmæssigt. Og der stod jeg med alle mine manglende ridetalenter, men med en stor lyst til at være omkring- og på en rolig hest i naturen. Sikke et sammentræf og det ganske gratis for mig. Juhuu for endnu et rart og gavmildt menneske. Jeg kan godt lide at introducere dyrene for mine børn. De har også godt af at være omkring- og tage sig af dyr.

Det lykkes mig ikke at tage et billede af Fregattens med hoved….. Han ville hellere græsse!

 

29 jan

Børn i naturen.

naturbørn

Jeg har endnu til gode at høre om en udkantsdansker, som ikke nyder godt af naturen. Og når tilflyttere spørges om deres valg af Udkantsdanmark som bopæl, nævner næsten alle naturen som en af årsagerne. Jeg kender endda op til flere tilflyttere/udflyttere, som nævner naturen, som den primære årsag til overhovedet at flytte langt væk fra de store byer.

Det er absolut også én af årsagerne til at min mand og jeg flyttede til Bornholm fra Sjælland. Vi ønskede jord, plads og højt til himlen. Men da vi valgte at flytte fra vores lejlighed på Østerbro, var det ikke kun med tanke på os selv. Det var i højeste grad med tanke på vores to børn.

Jeg tror på, at det mest afgørende for en god barndom er gode relationer. Gode forældre først og fremmest. Men derefter tror jeg også, at et godt, udfordrende og sundt miljø er vigtigt. Med miljø, tænker jeg på naturen. Hvor vigtigt det er, at børnene vokser op i tæt kontakt med naturen.

Jeg elsker stadig København, men jeg må erkende at det primært er et sted for voksne mennesker. Der er simpelthen for trafikeret og beskidt for børn. Alt hvad børn gør uden for lejlighederne, bliver nødvendigvis overvåget og kontrolleret, fordi der simpelthen er for mange risici forbundet med fri leg. Her tænker jeg bl.a. på trafikken, som kun er blevet værre og værre de senere år. Legepladserne er derfor indhegnet, og alle legeredskaber er sikkerhedsgodkendt og faldunderlaget er på plads.

Min viden om børns udbytte af naturen er begrænset, men jeg kan se, at nogle af de bedste oplevelser og lege min søn har foregår i naturen. At kravle, hoppe og lege på klipper har f.eks. været en af hans ynglingsbeskæftigelser. Vi kunne blot tage til klippekysten, så var hans dag reddet.

Jeg har spurgt mig frem, for at blive klogere på mine iagttagelser. Min ven Rasmus Brandt har netop beskæftiget sig med børn i naturen, både på sit studie og senere i sit pædagogiske arbejde. Netop han ved, hvor meget gavn børn har af, at færdes i naturen. Her kommer et par af hans pointer, som primært gælder børn mellem tre og seks år, altså netop de år, hvor motorikken er i højsædet.

Naturen er et ideelt ”rum” for barnets motoriske udvikling. Naturen byder på alverdens underlag og det er altså her min dreng har fundet udfordringer på klipperne. Der er stor forskel på at gå i skovbund og gå i mudder. Der er stor forskel på at løbe i sand og løbe på jord. Der er stor forskel på at kravle i træer og kravle på klipper. Her trænes bl.a. balancen.

Og hvor går barnets begrænsninger så? De vil naturligvis på egen krop opleve, hvad der er muligt, umuligt og hvad der er farligt. Hvor langt kan barnet krybe, kravle, gå, løbe, hoppe? Hvor højt op kan barnet klatre- og, hvor langt ned kan barnet hoppe osv. osv.

Forestil dig, at naturen er vores ”rigtige” element. Her har vi udviklet os igennem tusinder af år, og spørgsmålet er selvfølgelig nu, hvorvidt vi giver køb på denne udvikling, ved at lade vores børn sidde så meget inden døre i sofaen med diverse skærme? (En lille huskekage til undertegnede…..)

Men Rasmus fremhæver også, at børnene lærer at forstå naturen, tilegner sig viden om den, og oplever glæde ved den. Måske kan barnet på sigt, forstå at vi har brug for naturen og derfor skal passe på den.

Naturen er ikke kun ideel for børns motoriske udvikling, den rummer nemlig også rigelig af oplevelser, udfordringer og læring for sanserne. Alle fem sanser bliver stimuleret. Tænk engang blot over, hvor meget vejret f.eks. påvirker vores sanser.

Det er og bliver umuligt at føle, smage og lugte naturen gennem en Ipad eller et TV.

naturbørn 2

I USA har psykologen Richard Louv, skrevet om, at man ligefrem kan tale om en disorder. Han kalder det Nature Deficit Disorder. Han beskriver det som et problem og altså ikke en diagnose. Han skrev allerede i 2005 bogen: ”Last child in the woods”, som bl.a. beskriver, hvad det gør ved børn, når de IKKE kommer ud i naturen. Han mener, ud fra sine undersøgelser i USA, at når børn tilbringer det meste af tiden indenfor, så er de også under voksen observation og indflydelse. De udforsker ikke deres grovmotorik indendørs, og de udsættes ikke for fysiske farer, som ”lurer” udenfor. Richard Louv argumenterer også for, at børn bliver mere stressede og depressive af ikke at komme udenfor.

Det er vældig interessant og jeg må få læst bogen ”Last child in the woods”

nature disorder

Næste gang jeg, for Gud ved hvilken gang, lader mine børn hænge med Ipaden, må jeg i det mindste opfordre dem til at indtage vores egen næsten ”vilde” have med vores næsten ”vilde” høns og diverse helt ”vilde” kryb.

…….og jeg vil have godt af at gå med!

 

 

9 okt

Et arbejdesfællesskab

image

Vi har netop taget hul på et nyt “fællesskab” sammen med en gruppe venner og bekendte. Ideen er tyvstjålet og skal afprøves, fordi den er så god. Vi er fem familier, som alle har lidt mere jord eller hus, end vi egentlig kan overskue. Derudover har vi alle små børn, og kunne derfor alle godt bruge lidt hjælp til det praktiske. Vi har derfor valgt at gå sammen i et arbejdsfælles-skab. Vi har afsat fem lørdage om året udenom vintermåned-erne. En lørdag til hver familie. Det kunne godt være mere, men dette er til en start

 

Vi mødes fra morgenstunden, og alle er forberedt på, hvad arbejdet ca. skal bestå af. Værtsfamilien har inden dagen givet lidt informationer om, hvad man kan vente sig af udfordringer, og hvad der evt. skal medbringes af værktøj. Værtsfamilien har udover materialer, også købt ind til mad, så der er nogle solide måltider til det arbejdende folk.

Når vi mødes er det bare om at komme i gang. Hvad skal der ske? Og, hvem skal gøre hvad?

Der skal rykkes på gøremålene, men også tænkes på børnene, maden osv.

image

Vi har netop “overstået” en lørdag. Der skulle laves et loft i et køkkenalrum og vi måtte tage stilling til, hvem der rent faktisk havde indsigt i den slags håndværk. Sæt igang!

Et køkken- og børne hold har i den grad også travlt. Vi har børn i alderen 10 måneder til 9 år, så helt selvkørende er de ikke. Og når vi samtidig sætter pris på et godt frokostmåltid, ja så er der ligeledes travlhed i køkkenet.

Det er en dag, hvor praktiske gøremål står højt på prioriterings-listen, men det er også en dag, hvor fællesskab og solidaritet overskygger næsten alt. Alle skal hygge sig, også selvom dagens dont består af havearbejde, brændekløvning, byggeri, æbleplukning eller andet. Man yder så godt man kan, men det skal være ok at gå til og fra sine børn, drikke en kop kaffe, sludre og pille en bussemand. Og når tjansen er træls, så tænk på, at det du giver, kommer igen på en lørdag, før du aner det!

Frokosten indtages, der arbejdes, børnene leger og inden vi ser os om er dagen ved at være omme. Børnene er trætte og arbejdsdagen rundes af med et godt måltid.

Et loft er blevet sat op hos værtsfamilien, børnene har leget, fællesskabet overlevede, og vi er snart klar til en ny arbejdslørdag hos en ny værtsfamilie.

image