3 jan

Min “nye” hønsebil.

hønse 2Smukt er det IKKE – Det ved jeg godt!

Men nu skal du høre: Egentlig er jeg glad for tanken om det helt frie hønseliv. Ingen hønsegård, bare et hønsehus med pind, vand og mad. Sådan har det længe været hos os, men jeg er ærlig talt træt af, at damerne lægger æg alle andre steder end i redekasserne. Det er trodsalt ikke for sjov, jeg har høns. Nu skal de derfor spærres inde, skal de – i hvert fald indtil op af dagen.

Også er vi tilbage til mit uskønne projekt, nemlig hønsebilen og den mobile hønsegård.

Til daglig kører jeg forbi en lokal ægproducent, som flytter rundt på sit hønsehus og gård. Hønsene går i en æbleplantage, hvor de gøder og spiser under træerne. Det er win win for alle parter. Jeg synes, det er super smart, og jeg besluttede at lave noget tilsvarende herhjemme. Vores gamle varevogn skulle skrottes, men “lever” nu i bedste velgående med siddepinde, redekasser og korn i lasten. Hønsene går ud og ind af skydedøren og jeg fodrer osv. fra bagdøren. Deres udgang går ud til en indhegning, som forår og sommer er min køkkenhave. Her får de vinteren over lov til at spise, skrappe og skide, og når deres job er vel overstået, flyttes arrangementet til et andet sted i haven (under æbletræerne), og jeg er klar til at så. Det er sgu da smart.

Nogen korser sig ganske givet, p.g.a. sådan et bil-lig i baghaven, men det her er jo ikke en parcelhave eller en japansk sansehave. Det her er Udkantsdanmark!!!, lavpraktisk og lavet af én med manglende håndværkerevner (læs: mig)

Hønsene spiser bl.a. snegleæg i jorden og gøder den på magisk vis. Alt imens jeg får æg og kød. Om tre måneder skal det hele, som skrevet, flyttes, og vi må se, om jeg skal bruge en eller to dage på det at sætte hegnet op igen. Måske bliver jeg, som min mand siger, hurtigt træt af flytteræset, men den tid den sorg.

hønsebil 1