29 aug

15 minutes of fame!

kom mit budskab i Familie Journalen. Egentlig ville jeg helst ikke have, at den kun skulle handle om min blog og budskabet om at flytte ud af byerne, men det er nu engang den personlige historie som vigtig for Familie Journalen – også stiller jeg gerne op……med unger og hele pivtøjet!!!! Hvorvidt den rigtig kan læses i denne simple fotoudgave må vise sig. Og tilføjes skal det altså, at jeg ikke har noget hyggelandbrug – det må bero på en misforståelse, jeg har bare køkkenhave, høns og ænder til eget forbrug. Desuden kører jeg under ingen omstændigheder for hurtigt på de bornholmske landeveje 😉

imageimageimageimageimage

 

7 aug

Mine aftener i haven.

imageOooh yes, jeg har ALTID røde negle og guld med i haven……

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er et menneske, som i perioder kæmper med vanskeligheder udelukkende skabt i mit eget sind. Det er der mange mennesker, som kender til, og det er her mine aftener i haven kommer i spil.

Allerede for ti år siden, da jeg første gang fandt mig selv med hænderne dybt begravet i muldjorden, mærkede jeg, at det gjorde mig godt. Det var bemærkelsesværdigt, og det tog mig ikke lang til at finde ud af, at mine iagttagelser faktisk også var videnskabeligt bevist. Derfor er der f.eks. også i dag udviklet terapihaver i Danmark. Det er noget med lydene, lugtene, det spirende, det forgængelige, og så er der beviseligt noget med jordens enzymer, som påvirker hjernekemien på den gode måde.

Det virker at hoppe i havetøjet, gå i bedet og lade sig indtage af jord, blomster, træer, fuglesang og skvalderkål.

Hvis jeg på nogen måde kan hive mig selv op i nakkehårene på en rigtig dårlig dag, så går jeg i haven – jeg SKAL gå i haven. Det hjælper næsten hver gang. For mig er det ikke så afgørende om jeg plukker æbler, sætter løg eller luger ukrudt. Det handler om at komme ud og bruge kroppen i haven.

Jeg har også prøvet “Maude-modellen”, som er så fristende. At ligge sig i sengen, har bare ikke hjulpet ret mange (heller ikke Maude). Selvom du blot magter at sidde under æbletræet, så er det stadig bedre end sengen.

19 jul

Tá til Ribe.

image

Skulle jeg nogensinde flytte tilbage til Jylland, ville Ribe og omegn bestemt være en mulighed. Jeg elsker steder som tydeligt bærer på deres historie og det gør Ribe virkelig. Ribe har bevaret den gamle bykerne, som flot omkranser Domkirken der ligger på torvet i midten.

Jeg er ikke uddannet historielærer for ingenting og min fantasi bliver straks tændt, når jeg går midt i 1000 års historie. Byen emmer af historie og stakkels mine børn, som gennem hele byvandringen må høre på mine forestillinger om middelalderen i Ribe. Den knap 1000 år gamle Domkirke fortæller rigtig meget om byens historie. En by med en Domkirke, har været en by af meget stor betydning. Her har biskoppen “regeret” og han har ikke været hvem som helst. Ribe har været centrum for meget magt i Jylland og det fornemmer man straks.

Og det tror pokker, at man har været Gudfrygtige, som kirken her troner høj og mægtig. Der er ingen tvivl om at Domkirken har manifisteret sig som magtens centrum og den har ikke inviteret til ligeværdighed og udfordring. Alt virker underdanigt i forhold til kirken. Selv den gamle arrest (nu Hotel), som i øvrigt er strategisk placeret med vinduer mod kirken, synes lille i sammenligning.

image

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

image

 

 

Egentlig forstår jeg godt, hvorfor ripenserne har troet på “noget større”. Den by har været konstant truet af Vesterhavet/Vadehavet. Byen har op til mange gange været svært oversvømmet, og så har det ganske givet været rart at tro på noget hjælp oppefra. Naturen har her i Ribe været hård og ubarmhjertig, hvilket også er  fascinerende. Det berettes, at der omkom ca.10.000 mennesker i Ribe 1634. Den kaldes “Den 2. store mandedrukning” da vandet sted i forbindelse med en orkan. Heldigvis stoppede den slags oversvømmelser i 1920, da digerne blev skabt.

image

Siden er pælen med messingringene rejst til minde om det tidligere ustyrlige vand i Ribe. ‘

Jeg vil gerne endnu en tur til Ribe. Og planen er at komme med på en af de populære vægterture. Jeg vil gerne høre nogle spændende røverhistorier fra Ribes historiske natteliv, og så vil jeg gerne have tid til et besøg på en af de fine gamle restauranter.

Lov mig at tage til Ribe, hvis du alligevel er på de kanter. Og det behøver ikke at være sommer, jeg kan fint forestille mig at Ribe tager sig smukt ud på alle årstider.

 

29 jun

Modvind.

shutterstock_96884395 (2)Jeg har ikke for vane er brokke mig her på bloggen, men dette indlæg er en undtagelse – så er du advaret.

Vi har meget vind herude i Udkantsdanmark. Østermarie, hvor jeg bor, ligger højt og derfor (gætter jeg på) har kommunen udset stedet som den perfekte placering for KÆMPE vindmøller. Det kan de sgu ikke være bekendt. Byen/området kæmper hver dag for at få nye tilflyttere, som skal få øjnene op for skønheden i vores område også ønsker de at plastre det til med store, larmende og blinkende vinger. NEJ tak, siger jeg og alle mine medborgere.

De tænker måske også at Østermarie-beboerne bare finder sig i hvad som helst. At vi ikke er typerne som når langt med vores klager eller, hvad ved jeg. Eller tænker de, at vi er det sted på Bornholm, hvor husene er billigst og derfor taber mindst? Men vi taber ikke kun vores mulighed for at sælge vores huse, hvis nødvendigt. Vi taber vores stilhed, vores natur og vores lys.

Mange udkantsområder er blevet “ramt” af vindmøller og det er ikke rimeligt. Jeg ved godt det er dyrt at placere dem i havet, men det er der de hører til. Jeg ved også godt, hvem der kommer til at betale for den dyre placering i vand, men jeg ønsker ikke at betale vores fred, ro og skønhed her i Østermarie.

Og i øvrigt – jeg er selvfølgelig tilhænger af miljøvenlig energi.

12 jun

Noget har jeg gjort rigtigt.

image

Jeg synes, der stilles et hav af krav til forældre i dag. Der er krav fra skolen, samfundet og ikke mindst én selv. Jeg kan ikke leve op til dem, og der er dagligt ting jeg, som mor, burde være skarpere på, eller bare opmærksom på. Jeg skal tage stilling til- og engagere mig i alt mellem himmel og jord, og det har jeg ærligt talt svært ved at overskue. Hver dag tager jeg beslutninger på børnenes vegne og én af disse beslutninger er jeg mere stolt af end andre. Jeg har valgt (selvfølgelig med min mand) at børnene skal vokse op ude på landet, langt væk fra storbyen, men derimod tæt på naturen.

image

Jeg føler, at jeg giver mine børn det bedste nærmiljø overhovedet muligt. Jeg mener, at de vokser op et sted, som tilnærmelsesvis er slaraffenland for børn. Først og fremmest er de heldige at være født i et land som Danmark og dernæst prioriterer jeg, at de har meget let adgang til at udfolde sig udenfor og meget gerne i naturen.

image

Jeg er selv opvokset i et klassisk parcelhuskvarter, med både skov og sø rundt om hjørnet og det har præget min barndom meget. Trods det, fik vi alligevel vores  børn på Østerbro og ville ikke umiddelbart flytte andre steder hen. Men efter seks år med børn i byen, var jeg mør. Jeg havde tilbragt et utælleligt antal timer på legepladser og i vores bitte gård fyldt med skrald. Jeg havde fået nok af cyklister og bilister, larm og asfalt. Byen er fantastisk, men den er ikke skabt til børn!

Her hvor vi bor, har de frem for alt plads. Der er træer de kan klatre i, dyr de kan kæle med, plæner de kan spille på, lader de kan lege i, jord de kan grave i og dyrke og en privat grusvej uden trafik.

image

Børnene tilbydes her et udeliv, som er usammenligneligt med, hvad byerne kan tilbyde. Her tilbringer vi næsten halvdelen af året ude, mens vi i byen skulle arrangere os så snart vi valgte at bevæge os ud. Børnelivet i byen er nødvendigvis mere overvåget pga. trafikken og legepladser opfordrer ikke til at bruge fantasien.

image

 

Ulempen er dog, at for få gør som os, så den lokale skole er lukket og børnene har derfor seks km. til skole. Vi kører derfor meget herude på landet, og det ville jeg da gerne have været foruden.

 

27 maj

En artikel i Tidende

image
Foto af Jan Feliks Tomczyk.

Næh nej, jeg har ikke ligget på den lade side den seneste tid.

Det er blot haven og arbejdet, som har fået opmærksomheden. Bloggen har der ganske enkelt ikke været tid til. Og så var det, at jeg skulle skrive en artikel til Bornholms Tidende. Den kommer her, for den er aktuel for hele Udkantsdanmark og ikke kun Bornholm, som umiddelbart er udgangspunktet.

Der er noget i gære…..

Da jeg for tre år siden flyttede med familien til Bornholm, syntes jeg næsten straks at livet ”faldt i hak”. Jeg gik dengang på barsel med vores andet barn og var egentlig meget isoleret. Jeg havde ikke noget arbejde, næsten ingen bekendte, og alligevel sad jeg herude i marken og havde det dejligt. Sandt nok, var det en smuk og varm sommer, men da vinteren, mørket og kulden satte ind, havde jeg det altså stadig dejligt. Jeg hørte og læste en masse lokalnyt, og der gik snakken dagligt om Bornholms nedtur. Hvad der ikke var galt!!!!! Og der sad jeg og syntes det hele var fantastisk. Enten var jeg høj på hormoner eller også måtte andre snart få øje på mulighederne ”herude”.

Hvorom alting er, så startede jeg min blog www.flyttiludkantsdanmark.dk, som en reaktion på alle de dårlige nyheder, som stod i dyb kontrast til mine egne oplevelser. Jeg satte mig for at udbrede kendskabet til de gode historier fra Udkantsdanmark. Måske kunne jeg påvirke bare en lille bitte smule.

Jeg skal ikke kunne sige, om min blog rykker meget, men ”noget” havde jeg fat i. Flere er begyndt at få øjnene op for mulighederne i Udkantsdanmark. Jeg bor i Østermarie og fornemmer stærkt, at der f.eks. sker noget i og omkring Svaneke.

Sidste år omkring samme tid var jeg dog, en kort overgang, af en anden opfattelse. Folkeskolen lukkede og pasningsinstitutionerne var truede. Vores søn gik på skolen og, hvis jeg kiggede rundt i nærområdet, så var Østermarie skole lukket nogle år forinden og Østerlars stod også til lukning. Følelsen af nedlukning var MEGET konkret. Takket være engagerede og initiativrige folk gik det dog ikke helt så galt. En Friskole opstod og det har reddet byen, mener jeg. Skolen og byen har vist og viser dagligt, at den IKKE vil lukkes ned. Et stærkt signal sendes ud til resten af øen og også helt til hovedstaden. Det er tilsyneladende noget der trækker i folk, for det er nu næsten umuligt at købe en bolig i Svaneke, Listed og Aarsdale. Endnu mere umuligt er det at finde noget til leje. Flere af klasserne er næsten fyldt op på skolen og nu er det endelig afgjort at byens pasningstilbud stadig består.

Jeg sidder som sagt på sidelinjen i Østermarie, men det er fantastisk at opleve, og mon ikke det smitter lidt af herinde på øen. Jeg håber på en sidegevinst til Østermarie, for her er der ligeledes engagerede mennesker, masser af plads og billige huse.

Hvem vil ikke gerne være en del af en succes? Det viser sig også tydeligt i Klitmøller i Nordjylland. Her er det umuligt at opdrive en bolig, for også her har driftige mennesker opnået at skabe et miljø, som der tales om – endda i udlandet. Her er det surf-kulturen der er i centrum, men gad vide om alle hopper op på brættet? Næppe.

Måske er det slet ikke stedet/placeringen som er afgørende. Er det netop ekkoet fra handlekraftige og igangsættende mennesker, som tiltrækker? Det tror jeg faktisk mest af alt på.

 

Jeg ser, at der i sol og måne er tegn på, at trenden med at flytte fra land til by, bremser lidt op her i DK. Mange er frustrerede over prisniveauet på boliger i de store byer, de mangler plads, nærvær, natur og frisk luft. Jeg forstår frustrationen og kan kun anbefale at springe ud i et andet og nyt liv i Udkantsdanmark.

 

 

26 apr

“Hønsekunst”

 

image

Tidligere har jeg præsenteret min smarte, men ikke alt for smukke hønsebil. Nu er den også blevet pæn…. eller i hvert fald lidt pænere. Ingen naboer har klaget over synet – de kan nemlig ikke se den. Men familien har ikke ligefrem været imponeret over den hvide bæ i haven.

Jeg har købt en gammel overhead og med diverse transparenter har jeg (og lidt min søn) fået en hane og kyllinger i flotte farver.

Skønt at stå der en forårsaften med fuglesang som lydtapet

image

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

image

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6 apr

Heste i Udkantsdanmark

image

Jeg elsker at omgive mig med dyr. Jeg tror dyr gør mig godt i begrænset målestok. Jeg mærker stress, hvis jeg får for mange, men sådan i det små, er det en rigtig god ting for mig. Jeg kan lide deres lyde, deres lugt og deres væsen. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg snakker med dem (meget endda), og at jeg for nogen vil forekomme som en tosse. Men mit indtryk er, at dyrene reagerer positivt på, at jeg snakker lystigt til dem i forskellige stemmelejer. Mit nye dejlige bekendtskab er hesten Fregatten. Jeg havde en forestilling om igen en dag at komme til at ride lidt, som da jeg var pige, men ikke før der var tid og råd. Hestesport koster kassen….. Mit ønske er dog allerede blevet opfyldt, og det helt gratis.

Der er ufattelig mange heste på Bornholm. På hver anden mark står der nu heste, hvor der før stod malkekøer, og mange står der året rundt (det kan de fleste heste godt klare, hvis de har et læskur) Caroline er en af dem, som har en ældre travhest stående, og hun havde ikke tid til at ride ham regelmæssigt. Og der stod jeg med alle mine manglende ridetalenter, men med en stor lyst til at være omkring- og på en rolig hest i naturen. Sikke et sammentræf og det ganske gratis for mig. Juhuu for endnu et rart og gavmildt menneske. Jeg kan godt lide at introducere dyrene for mine børn. De har også godt af at være omkring- og tage sig af dyr.

Det lykkes mig ikke at tage et billede af Fregattens med hoved….. Han ville hellere græsse!

 

10 mar

En Blandet Landhandel.

image

I landdistrikterne er det stadig muligt at finde butikker, som bedst kan betegnes med den gamle titel Blandet Landhandel. Vi er så heldige, at vi i Østermarie, hvor jeg bor, har sådan en butik. Butikken er en del af en kæde, som jeg ikke gider nævne navnet på, men den er særlig, da den er så præget af de handlende i Østermarie. Østermariebo’erne har brug for praktiske ting. Vi er f.eks. alle glade for haver og dyr, så du kan finde rigtig meget muld og kattemad.

image

 

Og hvad skulle vi gøre uden myregift og musefælder? Det er ikke alle i Østermarie som har bil og liiiige tøffer til nærmeste specialbutik 25 km. væk, så der er også et stort udvalg af underbukser, strømper, garn til nye hjemmestrikkede sokker og sytråd til lapperne.

image

Jeg sætter stor pris på, at vi i Østermarie er mange, som laver hyldesaft og sylter og henkoger egne grønsager og bær i sæsonen, for selvfølgelig kan jeg her købe både syre, eddike i fler-litermål og sennepsfrø.

Mangler jeg fluesmækkere i sommersæsonen skal jeg heller ikke længere end til torvet i ØM, for det skal Gudhjælpemig ikke hedde sig, at vi mangler fluer på denne egn, så her er det helt store parti lagt på hylden.

Jeg vil heller ikke undervurdere, at de ansatte hilser velkendt på næsten alle handlende og ved præcis, hvad Hr. Kofoed ryger og hvor meget?

Der er heller ikke noget pjat med at imponere, hvad angår nyeste mode. Vi handler alligevel alle iført enten træsko eller gummistøvler.

image

 

Til min helt store fornøjelse, har de nu også et vist udbud af økologi, så  jeg kan få stillet mine storby-lyster☺️

23 feb

Sikke en himmel!

 

image

Vinteren synger på sidste vers og dermed også de mørke dage. Det vil jeg ikke græde over, for nu venter den bedste tid på året for den (mig), som elsker de lyse og spirende aftener i haven. Men jeg har opdaget endnu en god og smuk ting ved de mørke aftener her langt væk fra de store byer.

Gå ud og kig op…. og den smukkeste stjernehimmel åbenbarer sig. Jeg bliver ør og betaget over den uendelige himmel og de utallige store og små blinkende stjerner. Selv en “himmelnovise” som jeg, kan, for enden af min mands pegefingre, se samtlige stjernebilleder, mælkevej og månen.

Når du alligevel skal lufte hunden sent på aftenen, så giv dig selv chancen for at se op op op, og drøm dig langt ud i space…..

29 jan

Børn i naturen.

naturbørn

Jeg har endnu til gode at høre om en udkantsdansker, som ikke nyder godt af naturen. Og når tilflyttere spørges om deres valg af Udkantsdanmark som bopæl, nævner næsten alle naturen som en af årsagerne. Jeg kender endda op til flere tilflyttere/udflyttere, som nævner naturen, som den primære årsag til overhovedet at flytte langt væk fra de store byer.

Det er absolut også én af årsagerne til at min mand og jeg flyttede til Bornholm fra Sjælland. Vi ønskede jord, plads og højt til himlen. Men da vi valgte at flytte fra vores lejlighed på Østerbro, var det ikke kun med tanke på os selv. Det var i højeste grad med tanke på vores to børn.

Jeg tror på, at det mest afgørende for en god barndom er gode relationer. Gode forældre først og fremmest. Men derefter tror jeg også, at et godt, udfordrende og sundt miljø er vigtigt. Med miljø, tænker jeg på naturen. Hvor vigtigt det er, at børnene vokser op i tæt kontakt med naturen.

Jeg elsker stadig København, men jeg må erkende at det primært er et sted for voksne mennesker. Der er simpelthen for trafikeret og beskidt for børn. Alt hvad børn gør uden for lejlighederne, bliver nødvendigvis overvåget og kontrolleret, fordi der simpelthen er for mange risici forbundet med fri leg. Her tænker jeg bl.a. på trafikken, som kun er blevet værre og værre de senere år. Legepladserne er derfor indhegnet, og alle legeredskaber er sikkerhedsgodkendt og faldunderlaget er på plads.

Min viden om børns udbytte af naturen er begrænset, men jeg kan se, at nogle af de bedste oplevelser og lege min søn har foregår i naturen. At kravle, hoppe og lege på klipper har f.eks. været en af hans ynglingsbeskæftigelser. Vi kunne blot tage til klippekysten, så var hans dag reddet.

Jeg har spurgt mig frem, for at blive klogere på mine iagttagelser. Min ven Rasmus Brandt har netop beskæftiget sig med børn i naturen, både på sit studie og senere i sit pædagogiske arbejde. Netop han ved, hvor meget gavn børn har af, at færdes i naturen. Her kommer et par af hans pointer, som primært gælder børn mellem tre og seks år, altså netop de år, hvor motorikken er i højsædet.

Naturen er et ideelt ”rum” for barnets motoriske udvikling. Naturen byder på alverdens underlag og det er altså her min dreng har fundet udfordringer på klipperne. Der er stor forskel på at gå i skovbund og gå i mudder. Der er stor forskel på at løbe i sand og løbe på jord. Der er stor forskel på at kravle i træer og kravle på klipper. Her trænes bl.a. balancen.

Og hvor går barnets begrænsninger så? De vil naturligvis på egen krop opleve, hvad der er muligt, umuligt og hvad der er farligt. Hvor langt kan barnet krybe, kravle, gå, løbe, hoppe? Hvor højt op kan barnet klatre- og, hvor langt ned kan barnet hoppe osv. osv.

Forestil dig, at naturen er vores ”rigtige” element. Her har vi udviklet os igennem tusinder af år, og spørgsmålet er selvfølgelig nu, hvorvidt vi giver køb på denne udvikling, ved at lade vores børn sidde så meget inden døre i sofaen med diverse skærme? (En lille huskekage til undertegnede…..)

Men Rasmus fremhæver også, at børnene lærer at forstå naturen, tilegner sig viden om den, og oplever glæde ved den. Måske kan barnet på sigt, forstå at vi har brug for naturen og derfor skal passe på den.

Naturen er ikke kun ideel for børns motoriske udvikling, den rummer nemlig også rigelig af oplevelser, udfordringer og læring for sanserne. Alle fem sanser bliver stimuleret. Tænk engang blot over, hvor meget vejret f.eks. påvirker vores sanser.

Det er og bliver umuligt at føle, smage og lugte naturen gennem en Ipad eller et TV.

naturbørn 2

I USA har psykologen Richard Louv, skrevet om, at man ligefrem kan tale om en disorder. Han kalder det Nature Deficit Disorder. Han beskriver det som et problem og altså ikke en diagnose. Han skrev allerede i 2005 bogen: ”Last child in the woods”, som bl.a. beskriver, hvad det gør ved børn, når de IKKE kommer ud i naturen. Han mener, ud fra sine undersøgelser i USA, at når børn tilbringer det meste af tiden indenfor, så er de også under voksen observation og indflydelse. De udforsker ikke deres grovmotorik indendørs, og de udsættes ikke for fysiske farer, som ”lurer” udenfor. Richard Louv argumenterer også for, at børn bliver mere stressede og depressive af ikke at komme udenfor.

Det er vældig interessant og jeg må få læst bogen ”Last child in the woods”

nature disorder

Næste gang jeg, for Gud ved hvilken gang, lader mine børn hænge med Ipaden, må jeg i det mindste opfordre dem til at indtage vores egen næsten ”vilde” have med vores næsten ”vilde” høns og diverse helt ”vilde” kryb.

…….og jeg vil have godt af at gå med!

 

 

18 jan

Vores Bornholm

flytteguiden

 Jeg er flere gange blevet spurgt om, hvorfor vi flyttede til det østligste Udkantsdanmark – Bornholm. Her har jeg uddybet det lidt nærmere. Skrivelsen her udkommer også i Flytteguiden – Bornholm. (netop udkommet januar 2016 Flytteguiden/Bornholm )

Hvis nogen for seks år siden havde forudsagt, at jeg i dag ville bo på Bornholm i et gammelt bondehus langt ude på landet – ja, så havde jeg blot leet og ikke taget det alvorligt. Men heller ingen forudsagde den slags, for jeg tror, samtlige venner og familiemedlemmer forventede, at jeg ville blive i København for evigt. Det troede jeg i hvert fald selv.

Det samme gælder min mand. Han er fra Nordsjælland og ville ikke flytte derop igen, og jeg havde heller ikke planer om Jylland, hvor jeg kommer fra. Ikke fordi vi havde dårlige oplevelser med os der fra, vi antog bare, at vi skulle være lejlighedsbeboere i Hovedstaden.

Men det vi troede aldrig ville ske for lige netop os, skete alligevel. Vi fik trang til mere plads og, hvad der kom helt bag på os var, at vi fik grønne fingre. Vi ønskede os en have, ganske enkelt.

Tankerne om at flytte til Bornholm kom sig af, at min mand, sammen med en ven, købte et billigt faldefærdigt dødsbo i Østermarie, som de ønskede at sætte i stand. Jeg syntes rent faktisk, at det var en fjollet ide, da jeg intet forhold havde til Bornholm, men det var nu engang mandens ”Herre-projekt”. Der skulle dog kun et weekendophold i huset til før, at er jeg var hovedkulds forelsket i Bornholm. Jeg var blevet vild med klipperne, vidderne, markerne og de små samfund. Vi oplevede, at vi med hus og have kunne udfolde os og især leve et rigere udeliv.

Næsten alle vores ferier blev fra da af tilbragt i Østermarie. Og det var ikke kun om sommeren vi hyggede os der, det var også om vinteren i de højeste snedriver og i efterårets farverige løvfald.

Med børnene var det også praktisk med hus og have. Ingen trapper, ingen larm, ingen trafik, ingen stress osv. osv. Langsomt men sikkert, plantede ideen sig, om et liv på Bornholm.

Da vores yngste barn var to måneder gammel i 2013, tog vi springet. Og dog, min mand forsatte nemlig med en firedages arbejdsuge i Kbh. Jeg var fuldtime på barsel med børnene på Bornholm. Vi syntes, det var for usikkert at sige alt op i Kbh., og det var først efter et år, at min mand flyttede ”rigtigt” over. Det var en god måde for os. For andre kan det lade sig gøre uden sikkerhedsnet.

mette udkant

Jeg har fundet det meget let at falde til på Bornholm. At have børn, som skulle integreres, har også integreret mig. Jeg har mødt andre forældre, som også var tilflyttere og mange andre, som har åbnet deres døre for os. Jeg har heller ikke været passiv i kontakten til bornholmerne. Jeg opsøger sociale arrangementer og klubber og snakker gerne, hveranden jeg møder, et øre af. Så på trods af, at vi aldrig før har boet så isoleret som nu, er vi faktisk mere sociale her. Jeg oplever et engagement og et fællesskab, som jeg ikke opdagede eller oplevede i Kbh.

Måske ligger der, for Bornholm, en styrke i, at mærke strid modvind. Så samles Bornholmerne og støtter hinanden i opretholdelsen. Hovedstaden har derimod haft medvind i mange år, hvilket kan være årsagen til, at jeg ikke der oplevede et tilsvarende sammenhold.

Vi kan ikke byde vores børn noget bedre end Bornholm. Vi har prioriteret en lille skole og en lille vuggestue, så også de får oplevelsen af det nære og overskuelige. Naturen er en del af deres hverdag, og så har de fået mere tid med mor og far, som ikke behøver at arbejde så meget, som vi, pga. større udgifter, var nødt til i Kbh.

8 jan

Sneen pynter i Udkantsdanmark

FullSizeRender (1)Rigtigt er det, at sneen skaber nogle logistiske problemer for mange mennesker, men her ude langt fra de store byer, bidrager det ikke udelukkende med problemer, men ligeledes med skønhed. Det er noget så smukt udenfor i disse dage. Se selv; mit deforme æbletræ bliver ligefrem pænt med hvid pynt. Jeg mener, at sneen har været lidt for længe om at indfinde sig denne vinter. December var regn, regn og atter regn (læs: mudder, mudder og atter mudder)

Men bedre sent end aldrig. Jeg nyder i hvert fald lyset og lyden af knirkende sne under mine støvler.

3 jan

Min “nye” hønsebil.

hønse 2Smukt er det IKKE – Det ved jeg godt!

Men nu skal du høre: Egentlig er jeg glad for tanken om det helt frie hønseliv. Ingen hønsegård, bare et hønsehus med pind, vand og mad. Sådan har det længe været hos os, men jeg er ærlig talt træt af, at damerne lægger æg alle andre steder end i redekasserne. Det er trodsalt ikke for sjov, jeg har høns. Nu skal de derfor spærres inde, skal de – i hvert fald indtil op af dagen.

Også er vi tilbage til mit uskønne projekt, nemlig hønsebilen og den mobile hønsegård.

Til daglig kører jeg forbi en lokal ægproducent, som flytter rundt på sit hønsehus og gård. Hønsene går i en æbleplantage, hvor de gøder og spiser under træerne. Det er win win for alle parter. Jeg synes, det er super smart, og jeg besluttede at lave noget tilsvarende herhjemme. Vores gamle varevogn skulle skrottes, men “lever” nu i bedste velgående med siddepinde, redekasser og korn i lasten. Hønsene går ud og ind af skydedøren og jeg fodrer osv. fra bagdøren. Deres udgang går ud til en indhegning, som forår og sommer er min køkkenhave. Her får de vinteren over lov til at spise, skrappe og skide, og når deres job er vel overstået, flyttes arrangementet til et andet sted i haven (under æbletræerne), og jeg er klar til at så. Det er sgu da smart.

Nogen korser sig ganske givet, p.g.a. sådan et bil-lig i baghaven, men det her er jo ikke en parcelhave eller en japansk sansehave. Det her er Udkantsdanmark!!!, lavpraktisk og lavet af én med manglende håndværkerevner (læs: mig)

Hønsene spiser bl.a. snegleæg i jorden og gøder den på magisk vis. Alt imens jeg får æg og kød. Om tre måneder skal det hele, som skrevet, flyttes, og vi må se, om jeg skal bruge en eller to dage på det at sætte hegnet op igen. Måske bliver jeg, som min mand siger, hurtigt træt af flytteræset, men den tid den sorg.

hønsebil 1

 

16 dec

Tryghed i Udkantsdanmark

 

FullSizeRender

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Undskyld den ringe billedekvalitet.

Rigspolitiet offentliggjorde i sidste uge en oversigt over (tryghedsindeks), hvorvidt danskerne føler sig trygge i deres boligområde. Også om danskerne føler sig trygge ved deres politi, blev “målt”.

Det viser sig generelt at danskerne er meget trygge, men jeg må fremhæve det “område” jeg selv er bosat i, for her på Bornholm er der virkelig en følelse af tryghed blandt beboerne. Også tilliden til politiet er i top.  Undersøgelsen afspejler meget godt det, jeg selv føler og det jeg til daglig oplever. Her hører man meget sjældent om alvorlig kriminalitet, og det påvirker folk meget positivt. Jeg kender utallige bornholmere som aldrig låser deres hoveddør og som lader nøglen sidde i bilen derhjemme. Folk tror det bedste om hinanden, og det er så sundt for den indre paranoia. Det gør også, at man på sin børns vegne er tryg, og lader dem færdes mere selvstændigt.

I undersøgelsen kan man se, at københavnerne er dem, som føler sig mest utrygge, desværre.

Når man spekulerer på, hvorfor lige Bornholm topper listen, må det have noget at gøre med det mindre øsamfund. Selvom vi bor meget spredt herovre, føles det tæt – i overført betydning. Mange kender hinanden på kryds og tværs. I endnu mindre øsamfund må trygheden også være i top. Det er også lidt dumt at være kriminel på de små øer, da du efter ugerningen må vente på den næste færge…..

 

22 nov

Dans jorden rundt

børnedisco 2

Endnu engang vil jeg berette om et godt initiativ, som er opstået i vores eget lokalsamfund. “Børnedisco – Jorden Rundt”. Danseglade mødre har taget initiativ til, at der hver anden lørdag, vinteren over, er mulighed for at danse til international musik. Det foregår i den lokale biograf, som af gode grunde står tom om formiddagen.

Lørdag formiddag er det de 0-5 årig, som opfordres til at danse til både brasilianske sambarytmer og afrikanske trommehvirveller. Eller, hvis man, som min 2 årig pige, er meget til balloner, så er der rig mulighed for at jage dem, mens mor og far svinger vinkemusklen og de stive ben i discokuglens lys. Velkomsten består af simpel introducerende fællesdans og efterfølgende er gulvet frit og dit. Til de tørstige er der saftevand og frugt, og til de trætte er der kaffe. Alt dette for en flad tier.

Mange andre end mig og min datter var mødt op denne første lørdag, så mon ikke et sådan arrangement kunne være en succes andre steder i det vintermørke Danmark.

 

Jeg synes det var en dejlig måde at starte lørdagen på for både små børn og voksne.

7 nov

Fællesspisning i Vores Folkekøkken.

folkekøkken

For ca. et halvt år tilbage fik vi, i Østermarie, et Folkekøkken. Jeg skrev om det her på bloggen, fordi jeg virkelig er glad for initiativet. Personligt glad, men endnu mere på vejne af landsbyen. Østermarie har været hårdt ramt, da nærmest alt er lukket ned. Men plejehjemmet er altså genopstået – som Folkekøkken. Der sker ting og sager i køkkenet. Undervisning, udlejning osv., men jeg har personligt kun deltaget i fællesspisningen med min familie. Det har til gengæld været lige så hyggeligt som jeg forudså. En masse lokale mennesker deltager og der snakkes på kryds og tværs. Der skal bestilles bord, for der er rift om pladserne og kom tidligt, da landfolket ikke er småt-spisende.

Jeg har læst om flere Folkekøkkener/fællesspisninger i Danmarks landdistrikter, og alle steder er der opbakning og begejstring. Støt op om initiativerne og lad os håbe, at de er kommet for at blive.

IMG_2988