18 sep

Kultur i Udkantsdanmark

 

Nogle tror, at kulturlivet leves i de største danske byer med København som midtpunkt, men faktisk har jeg erfaret at mange udøvende kunstnere lever og inspireres af naturen langt fra de større byer. Og de kunstinteresserede findes også herude, hvor kragerne vender.

På Bornholm har vi hvert år en kulturuge (ni dage – d.15.-24. sep.), som drives og arrangeres af ulønnede engagerede bornholmere. Det er fantastisk, hvad de kan stille på benene af kulturarrangementer. Der er næsten tilbud inden for enhver stilart. Musik, billedkunst, teater, keramik, installationer, dans, natur-kunst-vandringer osv. osv. Temaet er i år RUM, så det er i dette RUM, at kunstnerne har ladet sig inspirere.

Litteraturen har sit eget RUM i kulturugen. De har udgivet en lækker lille bog, hvor forskellige forfattere har beskrevet/afskrevet/udskrevet/indskrevet et maleri i et RUM på Bornholms Kunstmuseum. Det er en fin lille udgivelse. Under festivalen er der bl.a. oplæsninger af disse forfattere.

Flertallet af kunstnerne er danske, men de er ikke nødvendigvis lokale. Det hele handler ikke om Østersøen og klipper, der er mere og andre RUM i Kulturugen end øen i søen.

Derfor skal man ikke betænke, at det blot handler om klippeøen eller, hvorvidt det er lokalpatriotisk. Det synes jeg er dejligt, udadvendt og favnende.

Du kan nå det endnu og tjek venligst lige det brede og store program ud på:

http://www.bornholmskulturuge.dk/

http://www.jhfestival.dk/

 

 

31 aug

Et tilflytterarrangement.

Rigtig mange steder i Udkantsdanmark er de kommet efter det med tilflytterarrangementer. Alle ved, at der skal gøres noget ekstra for at byde velkommen. Jeg kan rent faktisk godt lide det, da det holder de små samfund lidt på  dupperne. Tilflyttere skal vide, hvad der tilbydes og vide, at de er så velkommen. Med udgangspunkt i at alle har potentiale og at byen/stedet har noget til nyankomne.  Læs resten

1 jun

Mere banjo fra Thy, tak!

Det er ikke meget mere end et års tid siden, jeg første gang hørte deres musik. Det var ved en tilfældighed, at de to brødre bag bandet Jonah Blacksmith dukkede op på skærmen, da jeg surfede på nettet for at vide mere om Thy. Jeg hørte dem tale, før jeg hørte dem synge og spille, og der er uden tvivl salg i at tale thymål i disse dage. I en tid, hvor dialekter forsvinder og alle de unge jyder vælger Vesterbro til fordel for Nordjylland, er det fantastisk at høre et par brødre, som ikke har forlagt deres nordjyske. Den yngste bror, Simon Alstrup, taler nu mest gennem sangteksterne – på engelsk, mens det er storebroren, Thomas Alstrup, som fører ordet både i interviews og mellem numrene på scenen.

Det tog pludselig fart for smedens børnebørn fra Thy (og selvfølgelig resten af spillemændene i Jonah Blacksmith). De er det sidste halve år blevet spillet igen og igen i radioen. Jeg er nået til P4-alderen, og her har jeg dagligt lyttet til numre som Daughter of Jonah, Dandelion, In the middle of nowhere, Of the track og I´m King. Jeg vil ikke vove den påstand, at det er lyden af Thy, de har bragt ind i deres musik, men jeg tror ikke, de ville have samme lyd, hvis de kom fra Valby. Thy er med dem, i dem, over, under og på dem. Det er lyden af noget ægte, noget autentisk. Det er simpelt og melankolsk på en fin fin måde. Med andre ord er det alt andet en storbyagtigt og pretentiøst. Jeg er vild med det!

På deres landsturne var de forbi Bornholm, og jeg var der selvfølgelig. Jeg føler mig af gode grunde helt hjemme, når andre jyder lægger vejen forbi klippeøen og denne aften var musikalsk fantastisk. De havde taget jagtstuen med hele vejen fra Thy, og det var så rart og intimt med det store orkester. Skulle man have lyst til at opleve dem, så er der igen mulighed denne sommer, hvor de ganske givet igen tager jagtstuen med rundt i landet. Og kan du ikke det, så tjek linket nedenunder og nyd ikke mindst banjoen.

http://www.jonahblacksmith.com

 

 

23 mar

Kan en tilflytterkonsulent gøre en forskel?

 

Mange af de såkaldte Udkantskommuner har problemer med fraflytning. Især de unge flytter til de store byer for at tage videregående uddannelser, og alt for mange kommer ikke tilbage. Hele verden er ramt af urbanisering – sådan har det faktisk været i mere end 100 år. Er der noget som helst der kan ændre på den retning verdens befolkning har taget? I Danmark, hvor vi er rimelig frie og lige, kan visse tiltag gøre en forskel. Der er steder i DK, som mod al forventning, har vendt udviklingen. Det handler rigtig meget om brand, udvikling og omtale, men kan en tilflytterkonsulent også gøre en forskel. En tilflytterkonsulent som yder service med et hav af praktiske ting? En person, som alle 37 timer om ugen arbejder for at tiltrække og hjælpe tilflyttere?
På Bornholm har man valgt at gå “all in” og i to år betale en fuldtidsansat til udelukkende at arbejde for flere tilflyttere. Ansættelsen er finansieret af Business Center Bornholm, som naturligvis har stor gavn af kvalificerede tilflyttere. Det er ikke første gang at der arbejdes for tilflyttere, men denne gang er indsatsen meget målrettet og proaktivt. Der er kun en man skal kontakte og denne kontakt går videre med alt indenfor flytning, arbejde, bolig, skole osv.
Jeg har talt med en familie som netop har bosat sig på bornholm og som har haft god gavn af tilflytterkonsulenten.
Annette og Claus er flyttet fra Østerbro til Rønne på Bornholm. De kommer fra en lille lejlighed på femte sal og bor nu i eget hus. De er en sammenbragt familie med i alt seks børn, hvoraf de tre er flyttet med til Bornholm. De havde altså noget af et puslespil at lægge i form af huskøb, arbejdssøgning/start, skole- og institutionsvalg/start osv. En ting var beslutningen om at flytte hele familien, en anden ting var at få praktikken til at gå op, og det, ovenikøbet meget hurtigt.
I forbindelse med deres beslutning og flytning, mener Annette, at Bornholms tilflytterkonsulent, Rune Holm, har haft en afgørende rolle. Faktisk en altafgørende rolle. Rune Holm var inde over alt, lige fra jobsamtaler, huskøb til institutionsplads.
Da Annette og Claus var i gang med overvejelserne ved en evt. flytning var det faktisk Rune Holm der havde taget kontakt til skoler på Bornholm, som evt. kunne få brug for en lærer som Annette, og da jobsamtaler kom i hus, var det også tilflytterkonsulenten som kørte Annette rundt til aftalerne. Da huskøbet i Rønne indbefattede en “hjemløs” måned var det også tilflytterkonsulenten, som arrangerede en måned på hotel, som var til at betale og at flyttekasserne blev opbevaret. Det var også Rune Holm, som fik kontakten på plads, så de to yngste kunne komme i børnehave og vuggestue.
Her er der altså tale om en stor familie, hvor utrolig mange ting skal arrangeres og gå op i en højere enhed, før en flytning er fuldendt. Noget tyder altså på, at en aktiv tilflytterkonsulent kan være en virkelig stor hjælp her. Deri ligger også en stor motivationsfaktor – tilflytterkommunen VIL yde noget for nye borgere. De ønsker virkelig tilflyttere og vil og kan “betale, hvad det koster”. Noget tyder på, at det betaler sig. Bornholm kan i hvert fald efter få måneder konstatere at flere er flyttet til-, eller har vist interesse for at flytte til Bornholm.
Er en tilflytterkonsulent det der skal til? En såkaldt “blæksprutte” som ikke er begrænset og har andre opgaver. En person som arbejder selvstændigt, tager kontakt, er synlig og ikke sådan lige giver op efter første afvisning?

Jeg tror det!

8 jan

Vilde heste og bisoner tiltrækker.

img_6044Folk flytter måske ikke til Langeland og Bornholm med begrundelsen, at de absolut vil være nabo til henholdsvis vilde heste og bisoner, men dyrene trækker immervæk et hav af mennesker på besøg. Og besøg kan vi også lide…… På det sydlige Langeland satte man for flere år siden ca. 20 vilde heste ud på et ca. 110 hektar stort område. Her skulle de leve frit og passe sig selv.

Det går nu, på 11. år, rigtig godt og hestene er blevet til en flok på ca. 70 – 80 dyr. Området er stort – meget stort, men det er altså et lukket område, hvor besøgende mennesker kan komme ind, men omvendt kan hestene ikke komme ud. Hvert år kommer der ca. 20 føl til, så for at holde flokken nede indfanges ligeledes 20 voksne heste, som flyttes til andre steder i landet. Området kan om vinteren ikke mætte flere heste, så derfor holdes antallet på 70-80 stk.

Ikke nok med at hestene trives og de lokker naturglade gæster til Langeland, så er der også en tredje fordel. Hestene passer nemlig det store naturområde, så det ikke springer i skov eller krat. Jeg bliver nødt til her at bruge udtrykket win win – selvom jeg hader det!

Hestene er af racen exmoor og kan derfor ikke, som race, kaldes vild. Men exmoor-racen menes at ligne den oprindelige vildhest mest. Og som man kan forvente, så er racen yderst robust.

På Bornholm blev der for fem-seks år siden udsat syv europæiske bisonokser. De skulle, som på Langeland, passe et kæmpe (ca. 200 hektar) skov- og moseområde og selvfølgelig også appellere til natur- og dyreelskere om, at lægge vejen forbi øen. Hele projektet har været en stor succes. Bisonflokken er blevet større og helt ufattelig mange mennesker kommer for at se dyrene. Ligesom på Langeland er bisonerne indhegnet, men også her kan vi mennesker frit gå ind og ud. Jeg ynder selv at gå rundt i området og observere det kæmpe dyr, en fascinerende oplevelse, som jeg nyder mere end et besøg i zoologisk have.

Når naturstyrelsen vælger at udsatte disse store dyr på Langeland og Bornholm er det en del af en større plan, og der er tænkt over flere faktorer. Som tidligere skrevet skal området alligevel passes, og disse store dyr gør det faktisk bedre og billigere end mennesker med store maskiner. Og de gør det på den nænsomme og sofistikende måde, hvorpå særlige arter får bedre vilkår. Desuden udsættes dyrene også som en del af en redningsplan. Disse europæiske racer er udrydningstruede, og det er derfor også en del af planen at skabe levesteder for racerne.

I de store byer bliver der ikke skabt levevilkår for andet en kloakrotter og mennesker, så kom ud og se noget mere seværdigt herude i Udkantsdanmark 😉

img_6048

26 okt

Brug naturen aktivt.

troelsÈn af måderne, hvorpå vi kan “redde” Udkantsdanmark er, at gøre mere opmærksom på den skønne natur, som fylder næsten alt herude. Tænk blot på, hvad Vesterhavet og de kolde bølger har gjort for Klitmøller/Cold Hawaii. Naturen i Danmark er oven i købet alsidig, og her skal du læse om Troels Bernth, som har skoven som sin legeplads. Det er i skoven han udlever sin passion for mountainbike og det er på cyklen han inspirerer andre. Troels bor på Bornholm. Han er tilflytter fra Sjælland og er helt bevidst flyttet ind midt på øen, ind i skoven – med sin kone og børn. Så bor han nemlig midt i den natur han elsker allerhøjest og lige der, hvor hans visioner skal realiseres. Troels har en vision om at gøre Bornholm til en unik mountainbike ø. Og nej, vi har heller ikke bjerge på klippeøen, men klipper 😉

Til ære for ALLE – turister og fastboere, nybegyndere og halvprof., børn og ældre, laver Troels og hans slæng af frivillige ruter/spor (trails) de skønneste steder på øen. De bruger meget af deres tid og mange kræfter på at skabe noget, som jeg tror, er fremtiden for Udkantsdanmark. Vi kan ikke konkurrere med de store byer om udbud af aktiviteter, asfalt og arkitektur, men vi kan bruge det vi har, nemlig naturen. Men det skal udbygges og udbydes. Troels har selv rejst rundt i verden med sin cykel og ved derfor, at der er et marked for mountainbiketurisme. Der er oplevelser og penge i at skabe noget unikt og spændende for mountainbikeentusiaster fra hele verden.

Troels har kontakterne på plads. Han har først og fremmest sin faste makker Christian Terry, og sammen med en gruppe af mountainbikeentusiaster ordner de det praktiske. De planlægger, køber ind og bygger. Sammen med skov- og naturstyrelsen foregår alt indledende arbejde. Hvor må der cykles, bygges, og med hvilke materialer? Alt skal cleares, da det er vigtigt at naturen bruges med respekt. Respekt for dyrene, historien og alle andre som færdes i skoven. Det har aldrig skabt problemer og skoven midt på Bornholm er stor, så stor, at der er plads til alle. Det er også naturstyrelsen, som betaler for byggematerialer. Når nye spor etableres eller gamle genskabes foregår det ligeledes med materialer godkendt af styrelsen, og det er så vidt muligt med skovens egne materialer.

troels-3

Troels arbejder sammen med Destination Bornholm når sporerne skal promoveres. For der skal naturligvis midler til for at komme ud med budskabet om Udkantsdanmark som mountainbike-paradis. Troels selv kan kontaktes på FB under “Trailskipper Mountain Bike Guide, Bornholm” Af ham kan du blive inspireret, få fif og de bedste guideture.

Gang på gang møder jeg i Udkantsdanmark engagerede mennesker som Troels. Selvfølgelig sidder de også i byerne, men jeg synes, de er helt utrolig synlige herude. Måske er det fordi vi alle er vidende om, at hvis vi bare lader tiden gå, så går det ned af bakke. Vi skal gøre noget, og det er synligt, at selv den enkelte kan gøre en forskel.

Tænk engang; Når nu alt forskning peger på at naturen kan hele vores sjæl og motion kan hele vores krop, så er det jeg siger: What´s not to like!

troels-2

 

7 nov

Fællesspisning i Vores Folkekøkken.

folkekøkken

For ca. et halvt år tilbage fik vi, i Østermarie, et Folkekøkken. Jeg skrev om det her på bloggen, fordi jeg virkelig er glad for initiativet. Personligt glad, men endnu mere på vejne af landsbyen. Østermarie har været hårdt ramt, da nærmest alt er lukket ned. Men plejehjemmet er altså genopstået – som Folkekøkken. Der sker ting og sager i køkkenet. Undervisning, udlejning osv., men jeg har personligt kun deltaget i fællesspisningen med min familie. Det har til gengæld været lige så hyggeligt som jeg forudså. En masse lokale mennesker deltager og der snakkes på kryds og tværs. Der skal bestilles bord, for der er rift om pladserne og kom tidligt, da landfolket ikke er småt-spisende.

Jeg har læst om flere Folkekøkkener/fællesspisninger i Danmarks landdistrikter, og alle steder er der opbakning og begejstring. Støt op om initiativerne og lad os håbe, at de er kommet for at blive.

IMG_2988

27 aug

Endnu en friskole i Udkantsdanmark.

image I august måned 2015, er der i Danmark åbnet 21 nye fri- og privatskoler. Hovedparten af disse nye skoler skabes ikke på baggrund af forældrenes utilfredshed med folkeskolen. Skolernes startes, fordi den lille lokale folkeskole lukker.
Vi var netop i den situation, at den folkeskole, hvor vores søn gik, skulle lukke. På Bornholm var det endnu engang blevet besluttet at lukke tre små skoler. Endnu engang, skriver jeg, for skolelukninger er altså noget der har forbandet Bornholm over de sidste 20 år!!
Vores dreng havde de første skoleår seks kilometer til nærmeste folkeskole, og nu skulle han have 15 km. For os var grænsen nået, og til vores fordel, var det også fuldstændig uacceptabelt for befolkningen i den lille by, som fra den ene dag til den anden skulle miste en, endda yderst velfungerende, folkeskole. Engagerede og dygtige folk nægtede at lade sig tryne og satte sig sammen for at skabe en “ny” skole i den “gamle” skole.

image

At starte en friskole, er ikke noget man lige gør fra den ene dag til den anden. Arbejdsgruppen satte sig faktisk sammen for to år siden, da pilen pegede i den forkerte retning. Allerede dengang lavede de det indledende arbejde, som bl.a. indbefattede en undersøgelse af, hvorvidt der overhovedet ville være elever nok til en friskole. Men først da skolen fik det endelig dødsstød, gik det helt store arbejde i gang. Det har krævet hundredevis af timer for den frivillige arbejdsgruppe (senere bestyrelse), men også en enorm opbakning fra byens borgere, forretningsdrivende og foreninger. Det har været muligt at købe “Friskole Aktier” og flere erhvervsfolk og private har givet meget store donationer.

Mange praktiske forhold skulle også gå op i en højere enhed. F.eks. ville Friskolen meget gerne købe den gamle skolebygning. Ville prisen i så fald være til at betale? osv.

På ganske få måneder blev en Friskole skabt. Inspektøren, pedelen, lærerne og pædagogerne blev ansat og eleverne tilmeldt. Der var mange lærere og pædagoger, som ønskede at være en del af skolen og bestyrelsen kunne simpelthen vælge og vrage ved ansættelserne. Eleverne strømmede til, og det var ved skolestart simpelthen muligt at tælle flere elever, end da skolen i juni lukkede.

Jeg havde aldrig forestillet mig eller planlagt, at mine børn skulle gå på Friskole og jeg har altid sat pris på Folkeskolen, men jeg må indrømme, at jeg er imponeret over, hvad byen her har formået at sætte i gang. Tænk, hvad mennesker med sammenhold, engagement og stædighed kan skabe, når de virkelig vil! Vi taler her om en lillebitte by på 1000 indbyggere!!!! Tjek linket og du vil se, at jeg har skrevet om:

Svaneke Friskole

21 andre steder i landet er der åbnet nye små skoler. De fleste ligger, hvor politikerne centraliserer i en uendelighed, men hvor borgerne er mere engageret end nogensinde før.

image

30 jun

Vores Folkekøkken

IMG_2988En lille landsby (tidligere stationsby, Østermarie, Bornholm), hvor nærmest alt er lukket, har fået nyt liv. Byen, har som så mange andre landsbyer, været hårdt ramt. Alle butikker er lukket på nær Brugsen. De store arbejdspladser, så som skolen og plejehjemmet lukkede for år tilbage (for enhver kan jo regne ud, at centralisering er det BEDSTE – ironi kan forekomme!!!) Skolen blev dog omdannet til en specialskole, men den flotte plejehjemsbygning har stået helt tom. Nu er det så, ved hjælp af ufattelig engagerede lokale borgere, kommet liv i huset igen. Det er SÅ fantastisk.

Lokalerne er blevet omdannet til Vores Folkekøkken, som skal huse alverdens gode tiltag, som alle tager deres udgangspunkt i mad. Folkekøkken forstås ofte som et sted, hvor hjemløse og andre hårdt ramte borgere bespises, men det er ikke umiddelbart planen her.

Åbningsreceptionen er lige overstået og malingen er knap tørret, men fremtiden står på alt fra madklubber for børn og madnørder, til undervisning, til udlejning til fest og overnatning, til ugentlig bespisning af lokalbefolkningen. Der er altså masser af tanker og muligheder, og jeg har her kun nævnt få af dem. Jeg er så benovet over initiativ og engagement i dette lille lokalsamfund, som udefra ser ud af nærmest ingenting. Og dem (f.eks. mig) som ikke er én af de frivillige, bakker op ved at møde op til støtteformål og selvfølgelig skal vi alle være brugere. Jeg glæder mig især til at komme til ugentlige fællesspisninger på mørke vinteraftener. Jeg er ofte alene med børnene og ikke nogen multitasker i et køkken. Derimod er jeg god til at sidde til bords med hvem som helst og nyder at spise mad, som jeg ikke selv har lavet.

Skulle noget gå hen og give overskud, går alt til Fonden (Vores Folkekøkken), hvis formål er at arbejde med sundhed, kost og ernæring.

Mine håndflader er ømme fra de klapsalver jeg hylder 4H Madskoler Bornholm og de frivillige med. Det er især Aktive Kvinder i Østermarie og de private bidragere. Økonomisk er det kommet i værk med hjælp af 4H Madskolerne og private bidragere i forbindelse med en kordineret indsamling. IMG_2990

22 feb

Staten i hele Danmark

Jeg må tage et afbræk fra indlæggene om vinteraktiviteter i Udkantsdanmark. Jeg bliver nemlig nødt til at skrive om denne nye forening; Staten i hele Danmark.

Hvor er det godt!

image

Tegningen er karikeret, men helt løgn er det ikke.

Jeg er blevet opmærksom på et ny forening. Selve ideen er ikke ny, men jeg har ikke set den fremlagt sådan officielt før. Initiativet hedder “Staten i hele Danmark”. Og skrevet til world wide web; www.statenihele.dk

Hjemmesiden/foreningen er stadig under opbygning, men visionen er klar. Flere statslige instanser skal flyttes ud i hele Danmark. Det skal naturligvis ikke gøres tilfældigt og ‘overnight’. Det skal undersøges og matches, så det ikke kun er til fordel for landdistrikterne. Der skal overordnet være en faglig begrundelse for udflytning. Foreningen har stiftende generalforsamling d. 23 feb. i Odense. Alle er velkommen, tjek det på deres hjemmeside. Vores minister for land/by og bolig minister Carsten Hansen kommer også.

Ja tak til et Danmark i balance.

20 jan

Initiativ og velgørenhed

image (Juni kalenderbillede)

image

(Udgivelsesreception i Bog&ide)

Ja ja ja, der sidder jeg med mit skuffejern og røde kinder! Og nej, sådan sidder jeg normalt ikke og gør mig til i juni måned. Virkeligheden er meget værre – juni er den måned, jeg konstant står med røven i vejret i køkkenhaven. Undskyld mit sprog.

Billedet er et ud af 12 flotte kalenderbilleder, hvor initiativrige bornholmske damer poserer til fordel for kvindehjemmet i Rønne. ALT overskud går til de kvinder, som i den grad mangler. Udgifterne er sponsorbetalt og salget går strygende.

Ideen er ganske god, synes jeg. Var det ikke en ide andre udkantsområder kunne bruge? Egnens egne specialiteter og beboere fremhæves og brandes. Jeg oplever i disse dage, at Bornholm får positiv opmærksomhed på denne konto, og der spredes god energi til fordel for øen!

Jeg er stolt af, at repræsentere Udkantsdanmark med et Fru og et skuffejern. Kalenderen kan købes hos William Dam/online og i bornholmske butikker. Den koster blot 150 kr.

image(Forside)

 

 

4 jan

En ildsjæl

image

Frk Nexø / Rebecca Marx (billedet)

Efter jeg har startet bloggen her, er jeg blevet opmærksom på, hvor mange ildsjæle der bor i de små samfund i DK. Folk, som frivilligt bruger tid og engagement på, at noget skal forblive eller noget nyt skal opstå. Af årsager som alle danskere kender, bliver der kæmpet bravt for overlevelse i Udkantsdanmark. Vi må tage sagen i egen hånd, når dem, som har det ’store’ ansvar, ikke gør det.

Butiksdød er mange steder et problem. Det handler ikke kun om, at de store byer har alle kunderne, det handler lige så vel om, at nettet har gjort det muligt, at handle fra sofaen så “butikken” ikke fysisk eksisterer.

Dette førte, sidste år til, at Rebecca Marx blev til Frk. Nexø. Frk. Nexø er, som navnet fortæller, en Nexø-pige, som handler lokalt og fortæller om sine handler på sin facebookprofil. Efter et år, er det blevet til mere end 700 følgere og en hel del god presseomtale. Frk. Nexø er i tyverne og handler alt fra gode kager, blomstervaser til mærketøj, og hun kan købe det hele i en mindre by i Udkantsdanmark.

Jeg er overbevist om, at Rebecca/Frk. Nexø ikke omtaler de ligegyldige handler, hun ind imellem sikkert gør, men jeg er ligeså overbevist om, at hun ikke foræres de ting og sager hun omtaler. Rebecca insisterer nemlig på at være troværdig og kan ikke købes. Initiativet er uden indtjening og udelukkende til fordel for Nexø’s butikker.

Især her op til jul, tror jeg, Frk. Nexø har været en gevinst for byen. Hvorfor ikke forsøge at gøre så mange gaveindkøb som muligt lokalt. Det kom der bla. presse og konkurrencer ud af.

Kan enhver lille by “få” en Frk. Nexø?  Jo, det tror jeg så absolut. En engageret og charmerende borger, som vedholdende og interesseret skriver om gode køb og unikke varer. Det burde være muligt!

Fra mig skal budskabet også lyde højt og klart. Køb LOKALT.

Der er ikke noget så trist og afskrækkelse som tomme butikslokaler, så grib ideen og gør som Frk. Nexø.