16 aug

Slagtedag.

Du skal ikke bo i Udkantsdanmark for at have dyr til slagt, og du skal heller ikke have dyr til slagt, fordi du bor i Udkantsdanmark, MEN det var en af mine drømme, da jeg flyttede langt ud på landet – her var der plads til den slags udfoldelser og pladsen var til at betale!

At slagte mine egne dyr er stadig lidt specielt, for jeg holder jo af de kræ og har kigget på dem hver dag siden de kom ud af ægget. Jeg er dog kommet frem til, at jeg holder af dem døde som levende…… Jeg elsker når de ligger afpillede i fryserne og når de spillevede pipper i stalden.

At slagte ænder er et ret stort arbejde, synes jeg. Det lidt mere omfattende end høns, da de i den grad isolerer sig for kulde. De er kort sagt fyldt med dun, og det tager tid at plukke dem. Det er dog det hele værd. De smager fantastisk og vidende om, at de har haft det skønneste frie liv er nydelse bare lidt større.

9 dec

Skal det være…. skal det være lokalt!

img_5930Hvis vi alligevel skal give os hen til den ultimative materialisme, hvilket jeg i høj grad, synes vores jul i Danmark er et symbol på, så køb gaverne lokalt. Bor du i et landdistrikt eller en lille by, så køb dine gaver der og IKKE over nettet.

Jeg tænker tit på, hvordan de små byer ville være, uden de få små butikker der er tilbage. De giver liv og det kan de fleste godt lide, når de kommer til byen. Tro mig, jeg kører hver dag igennem vores nærmeste lille stationsby (tidligere), og der er i hvert fald ti tomme butikslokaler. Det giver en følelse af forladthed, overgivelse og spøgelser, og lad os få så lidt af det som muligt.

Nok butikker er kørt over af udviklingen, men husk at udviklingen også er dig og mig. Vi forbrugere styrer markedet, så glem ikke din lokale brugs selvom mælken er en krone dyrere. Det er klart at netbutikker er billigere, da de blot er et lager og ikke har åbningstider og et butikslokale at betale.

Jeg har, som det kan ses på billedet, anbefalet gaver i avisen, og jeg lover sig for, at de er lokale!

fullsizerender

19 nov

Til mere end kæl og klap.

katSe lige ind i de øjne og forestil dig, at du er mus! Tak for kaffe, siger jeg!

Markus her, har besluttet at han vil bo på gården. Jeg brugte ellers halvandet år på, sammen med mine andre katte, at skræmme ham langt væk, men lige meget hjalp det. Her VILLE han bo og her bor han nu på andet år. Han er noget af det smukkeste, hvilket er heldigt, men ikke afgørende. Her er der arbejde nok til fire katte, hvis ikke flere. Og det er det de er – arbejdskatte. Ingen dyr er her på gården for hyggens skyld. Det er ligesom blevet et princip, at de skal have en funktion. Marcus og hans kumpaner holder  rotte- og musebesætningen nede. Og til bonusinfo., så får de klap, kæl og helvedes dyr kattemad, når jobbet er gjort.

14 okt

Nyd det!

imageVi ved alle at vi med hastige skridt går mod vinter. Vi ved at lyset svinder mere og mere. Derfor; Nyd efteråret lige nu! Nyd farverne, som er gyldne og ifølge mig, ufattelig smukke.

Jeg elsker, at gå i skoven på denne årstid og se bladene dale og samle kastanjer med børnene. Måske var det en ide til weekenden:-)

Fotoet er udlånt af Christ_saviour

7 aug

Mine aftener i haven.

imageOooh yes, jeg har ALTID røde negle og guld med i haven……

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er et menneske, som i perioder kæmper med vanskeligheder udelukkende skabt i mit eget sind. Det er der mange mennesker, som kender til, og det er her mine aftener i haven kommer i spil.

Allerede for ti år siden, da jeg første gang fandt mig selv med hænderne dybt begravet i muldjorden, mærkede jeg, at det gjorde mig godt. Det var bemærkelsesværdigt, og det tog mig ikke lang til at finde ud af, at mine iagttagelser faktisk også var videnskabeligt bevist. Derfor er der f.eks. også i dag udviklet terapihaver i Danmark. Det er noget med lydene, lugtene, det spirende, det forgængelige, og så er der beviseligt noget med jordens enzymer, som påvirker hjernekemien på den gode måde.

Det virker at hoppe i havetøjet, gå i bedet og lade sig indtage af jord, blomster, træer, fuglesang og skvalderkål.

Hvis jeg på nogen måde kan hive mig selv op i nakkehårene på en rigtig dårlig dag, så går jeg i haven – jeg SKAL gå i haven. Det hjælper næsten hver gang. For mig er det ikke så afgørende om jeg plukker æbler, sætter løg eller luger ukrudt. Det handler om at komme ud og bruge kroppen i haven.

Jeg har også prøvet “Maude-modellen”, som er så fristende. At ligge sig i sengen, har bare ikke hjulpet ret mange (heller ikke Maude). Selvom du blot magter at sidde under æbletræet, så er det stadig bedre end sengen.

29 jun

Modvind.

shutterstock_96884395 (2)Jeg har ikke for vane er brokke mig her på bloggen, men dette indlæg er en undtagelse – så er du advaret.

Vi har meget vind herude i Udkantsdanmark. Østermarie, hvor jeg bor, ligger højt og derfor (gætter jeg på) har kommunen udset stedet som den perfekte placering for KÆMPE vindmøller. Det kan de sgu ikke være bekendt. Byen/området kæmper hver dag for at få nye tilflyttere, som skal få øjnene op for skønheden i vores område også ønsker de at plastre det til med store, larmende og blinkende vinger. NEJ tak, siger jeg og alle mine medborgere.

De tænker måske også at Østermarie-beboerne bare finder sig i hvad som helst. At vi ikke er typerne som når langt med vores klager eller, hvad ved jeg. Eller tænker de, at vi er det sted på Bornholm, hvor husene er billigst og derfor taber mindst? Men vi taber ikke kun vores mulighed for at sælge vores huse, hvis nødvendigt. Vi taber vores stilhed, vores natur og vores lys.

Mange udkantsområder er blevet “ramt” af vindmøller og det er ikke rimeligt. Jeg ved godt det er dyrt at placere dem i havet, men det er der de hører til. Jeg ved også godt, hvem der kommer til at betale for den dyre placering i vand, men jeg ønsker ikke at betale vores fred, ro og skønhed her i Østermarie.

Og i øvrigt – jeg er selvfølgelig tilhænger af miljøvenlig energi.

12 jun

Noget har jeg gjort rigtigt.

image

Jeg synes, der stilles et hav af krav til forældre i dag. Der er krav fra skolen, samfundet og ikke mindst én selv. Jeg kan ikke leve op til dem, og der er dagligt ting jeg, som mor, burde være skarpere på, eller bare opmærksom på. Jeg skal tage stilling til- og engagere mig i alt mellem himmel og jord, og det har jeg ærligt talt svært ved at overskue. Hver dag tager jeg beslutninger på børnenes vegne og én af disse beslutninger er jeg mere stolt af end andre. Jeg har valgt (selvfølgelig med min mand) at børnene skal vokse op ude på landet, langt væk fra storbyen, men derimod tæt på naturen.

image

Jeg føler, at jeg giver mine børn det bedste nærmiljø overhovedet muligt. Jeg mener, at de vokser op et sted, som tilnærmelsesvis er slaraffenland for børn. Først og fremmest er de heldige at være født i et land som Danmark og dernæst prioriterer jeg, at de har meget let adgang til at udfolde sig udenfor og meget gerne i naturen.

image

Jeg er selv opvokset i et klassisk parcelhuskvarter, med både skov og sø rundt om hjørnet og det har præget min barndom meget. Trods det, fik vi alligevel vores  børn på Østerbro og ville ikke umiddelbart flytte andre steder hen. Men efter seks år med børn i byen, var jeg mør. Jeg havde tilbragt et utælleligt antal timer på legepladser og i vores bitte gård fyldt med skrald. Jeg havde fået nok af cyklister og bilister, larm og asfalt. Byen er fantastisk, men den er ikke skabt til børn!

Her hvor vi bor, har de frem for alt plads. Der er træer de kan klatre i, dyr de kan kæle med, plæner de kan spille på, lader de kan lege i, jord de kan grave i og dyrke og en privat grusvej uden trafik.

image

Børnene tilbydes her et udeliv, som er usammenligneligt med, hvad byerne kan tilbyde. Her tilbringer vi næsten halvdelen af året ude, mens vi i byen skulle arrangere os så snart vi valgte at bevæge os ud. Børnelivet i byen er nødvendigvis mere overvåget pga. trafikken og legepladser opfordrer ikke til at bruge fantasien.

image

 

Ulempen er dog, at for få gør som os, så den lokale skole er lukket og børnene har derfor seks km. til skole. Vi kører derfor meget herude på landet, og det ville jeg da gerne have været foruden.

 

6 apr

Heste i Udkantsdanmark

image

Jeg elsker at omgive mig med dyr. Jeg tror dyr gør mig godt i begrænset målestok. Jeg mærker stress, hvis jeg får for mange, men sådan i det små, er det en rigtig god ting for mig. Jeg kan lide deres lyde, deres lugt og deres væsen. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg snakker med dem (meget endda), og at jeg for nogen vil forekomme som en tosse. Men mit indtryk er, at dyrene reagerer positivt på, at jeg snakker lystigt til dem i forskellige stemmelejer. Mit nye dejlige bekendtskab er hesten Fregatten. Jeg havde en forestilling om igen en dag at komme til at ride lidt, som da jeg var pige, men ikke før der var tid og råd. Hestesport koster kassen….. Mit ønske er dog allerede blevet opfyldt, og det helt gratis.

Der er ufattelig mange heste på Bornholm. På hver anden mark står der nu heste, hvor der før stod malkekøer, og mange står der året rundt (det kan de fleste heste godt klare, hvis de har et læskur) Caroline er en af dem, som har en ældre travhest stående, og hun havde ikke tid til at ride ham regelmæssigt. Og der stod jeg med alle mine manglende ridetalenter, men med en stor lyst til at være omkring- og på en rolig hest i naturen. Sikke et sammentræf og det ganske gratis for mig. Juhuu for endnu et rart og gavmildt menneske. Jeg kan godt lide at introducere dyrene for mine børn. De har også godt af at være omkring- og tage sig af dyr.

Det lykkes mig ikke at tage et billede af Fregattens med hoved….. Han ville hellere græsse!

 

10 mar

En Blandet Landhandel.

image

I landdistrikterne er det stadig muligt at finde butikker, som bedst kan betegnes med den gamle titel Blandet Landhandel. Vi er så heldige, at vi i Østermarie, hvor jeg bor, har sådan en butik. Butikken er en del af en kæde, som jeg ikke gider nævne navnet på, men den er særlig, da den er så præget af de handlende i Østermarie. Østermariebo’erne har brug for praktiske ting. Vi er f.eks. alle glade for haver og dyr, så du kan finde rigtig meget muld og kattemad.

image

 

Og hvad skulle vi gøre uden myregift og musefælder? Det er ikke alle i Østermarie som har bil og liiiige tøffer til nærmeste specialbutik 25 km. væk, så der er også et stort udvalg af underbukser, strømper, garn til nye hjemmestrikkede sokker og sytråd til lapperne.

image

Jeg sætter stor pris på, at vi i Østermarie er mange, som laver hyldesaft og sylter og henkoger egne grønsager og bær i sæsonen, for selvfølgelig kan jeg her købe både syre, eddike i fler-litermål og sennepsfrø.

Mangler jeg fluesmækkere i sommersæsonen skal jeg heller ikke længere end til torvet i ØM, for det skal Gudhjælpemig ikke hedde sig, at vi mangler fluer på denne egn, så her er det helt store parti lagt på hylden.

Jeg vil heller ikke undervurdere, at de ansatte hilser velkendt på næsten alle handlende og ved præcis, hvad Hr. Kofoed ryger og hvor meget?

Der er heller ikke noget pjat med at imponere, hvad angår nyeste mode. Vi handler alligevel alle iført enten træsko eller gummistøvler.

image

 

Til min helt store fornøjelse, har de nu også et vist udbud af økologi, så  jeg kan få stillet mine storby-lyster☺️

23 feb

Sikke en himmel!

 

image

Vinteren synger på sidste vers og dermed også de mørke dage. Det vil jeg ikke græde over, for nu venter den bedste tid på året for den (mig), som elsker de lyse og spirende aftener i haven. Men jeg har opdaget endnu en god og smuk ting ved de mørke aftener her langt væk fra de store byer.

Gå ud og kig op…. og den smukkeste stjernehimmel åbenbarer sig. Jeg bliver ør og betaget over den uendelige himmel og de utallige store og små blinkende stjerner. Selv en “himmelnovise” som jeg, kan, for enden af min mands pegefingre, se samtlige stjernebilleder, mælkevej og månen.

Når du alligevel skal lufte hunden sent på aftenen, så giv dig selv chancen for at se op op op, og drøm dig langt ud i space…..

8 jan

Sneen pynter i Udkantsdanmark

FullSizeRender (1)Rigtigt er det, at sneen skaber nogle logistiske problemer for mange mennesker, men her ude langt fra de store byer, bidrager det ikke udelukkende med problemer, men ligeledes med skønhed. Det er noget så smukt udenfor i disse dage. Se selv; mit deforme æbletræ bliver ligefrem pænt med hvid pynt. Jeg mener, at sneen har været lidt for længe om at indfinde sig denne vinter. December var regn, regn og atter regn (læs: mudder, mudder og atter mudder)

Men bedre sent end aldrig. Jeg nyder i hvert fald lyset og lyden af knirkende sne under mine støvler.

3 jan

Min “nye” hønsebil.

hønse 2Smukt er det IKKE – Det ved jeg godt!

Men nu skal du høre: Egentlig er jeg glad for tanken om det helt frie hønseliv. Ingen hønsegård, bare et hønsehus med pind, vand og mad. Sådan har det længe været hos os, men jeg er ærlig talt træt af, at damerne lægger æg alle andre steder end i redekasserne. Det er trodsalt ikke for sjov, jeg har høns. Nu skal de derfor spærres inde, skal de – i hvert fald indtil op af dagen.

Også er vi tilbage til mit uskønne projekt, nemlig hønsebilen og den mobile hønsegård.

Til daglig kører jeg forbi en lokal ægproducent, som flytter rundt på sit hønsehus og gård. Hønsene går i en æbleplantage, hvor de gøder og spiser under træerne. Det er win win for alle parter. Jeg synes, det er super smart, og jeg besluttede at lave noget tilsvarende herhjemme. Vores gamle varevogn skulle skrottes, men “lever” nu i bedste velgående med siddepinde, redekasser og korn i lasten. Hønsene går ud og ind af skydedøren og jeg fodrer osv. fra bagdøren. Deres udgang går ud til en indhegning, som forår og sommer er min køkkenhave. Her får de vinteren over lov til at spise, skrappe og skide, og når deres job er vel overstået, flyttes arrangementet til et andet sted i haven (under æbletræerne), og jeg er klar til at så. Det er sgu da smart.

Nogen korser sig ganske givet, p.g.a. sådan et bil-lig i baghaven, men det her er jo ikke en parcelhave eller en japansk sansehave. Det her er Udkantsdanmark!!!, lavpraktisk og lavet af én med manglende håndværkerevner (læs: mig)

Hønsene spiser bl.a. snegleæg i jorden og gøder den på magisk vis. Alt imens jeg får æg og kød. Om tre måneder skal det hele, som skrevet, flyttes, og vi må se, om jeg skal bruge en eller to dage på det at sætte hegnet op igen. Måske bliver jeg, som min mand siger, hurtigt træt af flytteræset, men den tid den sorg.

hønsebil 1

 

16 dec

Tryghed i Udkantsdanmark

 

FullSizeRender

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Undskyld den ringe billedekvalitet.

Rigspolitiet offentliggjorde i sidste uge en oversigt over (tryghedsindeks), hvorvidt danskerne føler sig trygge i deres boligområde. Også om danskerne føler sig trygge ved deres politi, blev “målt”.

Det viser sig generelt at danskerne er meget trygge, men jeg må fremhæve det “område” jeg selv er bosat i, for her på Bornholm er der virkelig en følelse af tryghed blandt beboerne. Også tilliden til politiet er i top.  Undersøgelsen afspejler meget godt det, jeg selv føler og det jeg til daglig oplever. Her hører man meget sjældent om alvorlig kriminalitet, og det påvirker folk meget positivt. Jeg kender utallige bornholmere som aldrig låser deres hoveddør og som lader nøglen sidde i bilen derhjemme. Folk tror det bedste om hinanden, og det er så sundt for den indre paranoia. Det gør også, at man på sin børns vegne er tryg, og lader dem færdes mere selvstændigt.

I undersøgelsen kan man se, at københavnerne er dem, som føler sig mest utrygge, desværre.

Når man spekulerer på, hvorfor lige Bornholm topper listen, må det have noget at gøre med det mindre øsamfund. Selvom vi bor meget spredt herovre, føles det tæt – i overført betydning. Mange kender hinanden på kryds og tværs. I endnu mindre øsamfund må trygheden også være i top. Det er også lidt dumt at være kriminel på de små øer, da du efter ugerningen må vente på den næste færge…..

 

25 nov

Et andet liv i Udkantsdanmark

rikke og rasmus

Jeg bliver meget ofte konfronteret med kommentaren om, at jeg jo sagtens kan sige: Flyt-til-Udkantsdanmark, men at arbejdet ikke hænger på træerne i den del af Danmark, så ideen/drømmen er umulig at realisere. Det er rigtigt, at der er meget arbejdsløshed, men her kommer historien om, at der også er andre muligheder, hvis man virkelig vil det.

Rikke og Rasmus Brandt er eksemplet på, at livet kan leves fuldt ud i Udkantsdanmark. De lever det på én indkomst og har gjort det i mange år.

Rikke på 36 år og Rasmus på 39 år bor med deres tre børn i Ølene på Bornholm. De bor på Lausgård, som består af ca.190 m2 bolig og tilsvarende størrelse sidebygning. Til gården hører 1,7 hektar jord, som primært er brakmark og skov.

Hvordan kan det lade sig gøre, tænkte jeg, og har derfor tilladt mig at spørge ind til økonomien og livsstilen.

I ni år gik Rikke hjemme, mens Rasmus arbejdede som pædagog i en naturbørnehave, men for ca. et halvt år siden byttede de roller, og nu er det Rasmus, som er hjemmegående, mens Rikke arbejder på fuld tid. Børnene er nu ni, syv og fem år gamle, og det er derfor kun den yngste, Oscar, som fast går hjemme hos far. De to store, Ivalu og Emil, kommer direkte hjem efter skole.

Rikke arbejder som handicaphjælper. Hun pendler til Kbh, hvor hun så vidt muligt tager 72 timers vagter, hvilket gør, at hun er hjemmefra ca. to gange om måneden.

At der kun er en i hjemmet som arbejder, er et yderst bevidst valg, og handler ikke om arbejdsløshed eller evt. sygdom. Det handler om at skabe et roligt og afbalanceret familieliv. Et valg, som tydeligt viser sig i nærvær og tid. Der er tid hos Rasmus og Rikke. Tid til børnene, tid til hinanden, tid til hus, dyr, hobby og have.

Jeg kommer ofte i Rikke og Rasmus’ hjem og der er intet religiøst over deres liv. Det er ikke et opreklameret nærvær, hvor andre næsten føler sig ekskluderet. Der er bare smil og overskud, udover at de selvfølgelig, som alle andre, også bøvler med alverdens udfordringer ved at være menneske.

Det virker næsten for godt til at være sandt, men når jeg kritisk spørger til manglende karriere og penge, hverken provokerer det, eller giver anledning til suk. De mangler ikke noget!

Ambitioner i et arbejdsliv, er ikke udelukket eller aflyst. Det kan komme senere, men et arbejde er ikke identitetskabende for Rikke og Rasmus.

Der er tilsyneladende råd til det gode liv på trods af kun én indkomst, men hvordan? Rikke og Rasmus købte gården i 2003. Den var billig og trængte til en kærlig hånd. De har i den grad revet ned og bygget op, men da de begge er mere end almindelige ”handy”, så har de gjort det meste selv over lang tid, og de er stadig i gang.

Rikke og Rasmus er født og opvokset på Bornholm og de har familie og et stort netværk på øen, så der er altid hjælp og rådgivning at hente. Der arves og gives meget i kredsen af venner og familie. Børnene kom til fra 2005 og da Rikke eller Rasmus har været derhjemme, er institutionspladser blevet sparet.

Husets varmekilde er kornfyr og brændeovn (med eget brænde naturligvis), mens elregningen ’betales’ med solenergi.

Over tid er haven også taget i brug og nu giver den grøntsager, frugter og bær langt ind i vinteren. Ca. 20 høns giver også æg og lidt kød, mens to sæsongrise (født vinter slagtet til efterår) i den grad giver kød til husholdningen.

I det hele taget er mad et vigtigt element i familiens liv. At der er tid til at lave mad med gode råvarer (helst egne), hver dag, er en stor prioritering. De bruger ikke penge på at spise ude, men en stor del af månedlige budget går til indkøb af gode økologiske produkter. Måltiderne og maden er en værdi i sig selv for familien.

Men hvad med rejser og materielt forbrug? Familien rejser. Måske ikke så meget som andre familier, og skiferier er f.eks. ikke en prioritet p.t. Men de kører gerne nordpå i Europa i deres folkevognsrugbrød. Der spares også sammen til den helt store østentur med rygsæk. Det skal nok blive til noget om et par år. Den slags drømme HAR ben at gå på, de realiseres bare langsommere og der tages ikke lån i banken.

Det er en prioritering at leve på EN indkomst og der skal tænkes over valg og fravalg, men det KAN lade sig gøre uden at gå på kompromis med ’det gode familieliv’.

rikke rasmus