12 mar

Læs, læs, læs…..

bøgerJeg har et indlæg mere i rækken af artikler som omhandler vinteraktiviteter i Udkantsdanmark. Det skal dog straks siges, at Udkantsdanmark ikke har patent på denne aktivitet – overhovedet ikke. Det er blot et bud på, hvad der også kan ske indenfor murerne, når der er mørkt udenfor, og det umiddelbart ser ud som om, at der intet sker.

Da vi flyttede på landet, langt væk fra gamle venner og bekendtskaber, vidste jeg, at jeg ville savne min læsegruppe i byen. Så da jeg havde fået mig ca. tre nye bekendtskaber i vores nye nabolag, måtte jeg opfordre dem til, sammen med mig, at tale om bøger. Kunne de ‘overtale’ deres venner, som kunne ‘overtale’ deres?

Vupti vupti, det tog ikke lang tid, så kunne jeg invitere otte-ni nye venner hjem til kaffe, kage og en snak om favoritbøger. Siden da har vi mødtes ca. hver sjette-syvende uge, til en hyggelig aften med udgangspunkt i den samme bog, som vi alle har lånt og læst siden sidste møde. Uanset om vi er dybt uenige om kvaliteten eller indholdet af litteraturen, så er det fantastiske aftener. Der diskuteres og udveksles synspunkter, og jeg går altid hjem lidt klogere, end jeg kom.

Går du og mangler sådan en læsegruppe, så er jeg overbevist om, det kan etableres alle steder, hvis du virkelig vil. Der læses trodsalt stadig mange bøger i DK, hvor de mørke vinteraftner foran brændeovnen, nærmest ‘råber’ på læsning.

Og så skal der i øvrigt også lyde et tak til den lokale bibliotekar, som er ualmindelig hjælpsom og skaffer os bøger hjem fra hele landet.

12 feb

Ordet har Ordet

image

Dette er endnu et indlæg om vinteraktiviteter. Der sker, som jeg tidligere har skrevet, faktisk en hel del, selvom der set udefra, ser stille ud.

Her i Udkantsdanmark kan man, om vinteren, ikke bare gå ud på gaden og blive ”grebet af” eller draget ind i aktiviteter. Her skal man være opsøgende. Til det opsøgende arbejde er Facebook og lokalavisen/radioen god. Jeg benytter mig aktivt af begge dele, og jeg er bl.a. via FB blevet oplyst om en ’gruppe’, som kalder sig ’Ordet har Ordet’. Det lød spændende, og jeg skrev og spurgte, om en jeg måtte deltage.

Jeg var absolut velkommen, så nogen lukket gruppe, er det i hvert fald ikke. En mørk mandag aften kl. 19 mødte jeg op på en privat adresse og blev budt velkommen af værtinden og ca. otte venlige gæster. En blandet flok af mænd og kvinder i forskellige ældre og nationaliteter. På bordet var der et traktement, som passer sig til en kold februar aften.

Som titlen på gruppen fortæller, handler samværet om ord. Her diskuteres et ord, hver gang. Denne aften var det ordet skrante. Alle deltagere havde så ”smagt” på ordet hjemmefra og valgt at læse, skrive eller fortælle et eller andet om netop dette ord. Ordet har Ordet, som det hedder, og alle deltagerne bidrog med meget forskellige indslag. En havde flere af sine egne digte med til oplæsning, en havde ”medbragt” ordets oprindelse og nøjagtige betydning, en anden den finske oversættelse og dertil nogle passende gamle vers (på finsk). Uddrag af romaner og digte blev læst, i hvilke ordet skrante, blev inddraget eller associeret. Det var med en finne, en svensker og en tysker i selskabet oplagt, at der også blev snakket sprog og sprogforståelse

Mellem seancerne var der diskussion, snak, kaffe og almindelig hygge. Jeg blev fortalt, at aftenerne kan indeholde alt lige fra musik til filmklip. Alle indslag er altså velkomne og underholdningsværdien er stor.

Inden folk, efter nogle timer, gik hver til sit, blev det kommende ord valgt. Og her stoppede diskussionen, for valg af ord foregår efter en fast rutine. Et tilfældigt blad/bog eller lign. tages frem. En siger først et sidetal, dernæst et linjetal og til sidst et tal i linjen. Så er der et ord at tage med hjem og undre sig over. Næste ord er regelmæssig.

Jeg er personligt glad for ord, men i virkeligheden, kan alt jo være udgangspunktet for sådan en et samvær. Det er oplagt at diskutere et begreb, et ordsprog, en titel, osv. osv. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Jeg takker for dejligt samvær og giver hermed ideen videre til det ganske land. Folk og fæ mødes om stort og småt i den mørke udkant, bare kom an!

Billedet her er af værtindens skaldede sambo….Både ham og jeg er født i 75…… Også skranter han regelmæssigt.image

28 jan

Vinteraktiviteter

image

Mørket dominerer stadig Danmark i denne tid. Det skal forstås ganske bogstaveligt; Det bliver tidligt mørkt og sent lyst. Dagen er kort og der er endnu lang tid til lysere tider. Efter mange år i kbh., har jeg været vant til at bo et sted som aldrig ’sov’. Lige meget, hvornår på døgnet jeg bevægede mig udenfor, var der på trods af mørket altid liv. Når man så, som jeg, flytter ud på landet, kan man nemt få den tanke, at alt ligger øde hen.

Men, det narrer en hel del, har jeg erfaret. Derfor vil de næste indlæg på bloggen handle om diverse vinteraktiviteter bag murerne i Udkantsdanmark.

At have børn giver mange gode oplevelser. F.eks. er begge børn i år tilmeldt hold i den lokale gymnastikforening. Og netop gymnastik er en vinteraktivitet og en betydningsfuld én slagsen her ude i på landet. Den landsby vi bor lige udenfor, blev for flere år siden ramt af skolelukning og det plejer desværre også at gå hårdt ud over den tilstødende gymnastikforening, men her skriver jeg heldigvis om en undtagelse. Der er gang i foreningen og hver torsdag, hvor jeg ankommer med mine unger, er der helt fyldt. Ikke københavnerfyldt forstås….. Der er ikke ventelister og alt for lidt plads, men bare rigtig godt gang i den. Jeg sidder der og bliver helt glad over al den aktivitet, når det eneste vi ellers læser og hører om på disse kanter; er faldende børnetal og fraflytning.

Det er dejligt at være vidne til, at foreningslivet er stærkt herude og at en idrætsgren som gymnastik, stadig kan trække familierne op af sofaen på de mest mørke dage.

I hallens cafeteria er det tilmed svært at få en plads. Det skyldes ikke  gymnastikbørnene og deres forældre. Nej, cafeteriet er hver torsdag fyldt af landsbyens bankofolk. Det er som at træde ind i en ‘tidslomme’. Jeg ved godt, at bankoarrangementer stadig kan opdrives, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at der herude stadig er SÅ stor tilslutning, som jeg her, hver torsdag er vidne til. Det ser virkelig hyggeligt ud og inkluderer både ‘Dagens ret’, en ’sludder for en sladder’ og alverdens overtroiske ‘lykke’-ritualer.

Når jeg ikke er med børnene til gymnastik eller har travlt med andre ting, ja så er der absolut heller ikke noget galt med at sidde dybt i lænestolen. Tæt på brændeovnen med en bog, en kop kaffe og en kælen kat ved min side. Så går vinteren trods alt sin gang.

image