9 maj

Så, så, så……

 

Jeg mener SÅ, ikke noget med “at se” i datid. Næ nej, jeg skal så frø;-)

Og hvilke frø? Jeg vil jo så det hele – ALT. Jeg finder det svært at begrænse mig, hvad dette angår. Der er så mange frø i butikkerne, og det kribler vildt i mine fingre for at prøve det hele af. Jeg er faktisk ret dårlig til at lave mad, så det giver ikke helt mening, men grønsagerne i sig selv er så spændende. Jeg kan godt lide grøntsager, men er ikke original, når det kommer til tilberedelse af den. Kan man få en kok i huset, tak!

Ærter i skjul ;-D

Jeg interesserer mig for at dyrke, se det spire, se det gro og så høste dem og smage på dem, straks de kommer op af jorden. Jeg er ikke altid god til det og nogle ting mislykkedes helt og aldeles. Jeg har nu i årevis stædigt sået ærter og det er ikke mine børn og mig, som har nydt glæde af dem. Det har derimod fuglene, musene og diverse flyvende småinsekter som piller planterne, før der end er kommet bælger på. MEN, jeg prøver selvfølgelig i år igen. Jeg gider ikke regne på det, men jeg ved, at det økonomisk ikke kan betale sig. Frø er dyre og, hvis jeg begyndte at regne med mandetimer. Jeg gider ikke tænke på det, jeg elsker bare at pille og grave i den kålgård (gammelt udtryk for køkkenhave) Apropos kål, så elsker jeg kål, men det skal jeg da lige love for, at sneglene og kålfluerne også gør!

Mine have er stor og det er dejligt. Der skal være plads til det hele og alle, også til insekter, harer, pindsvin og ikke mindst til sommerfugle og bier. Dyrearter som simpelthen er ved at uddø. Hold lige fast – tolv sommerfuglearter er forsvundet i år. TOLV! Det skyldes bl.a. det våde vejr, men ved Gud også vores brug pesticider og monokultur-landbrug. Husk det næste gang du går i haven. Skab et rum for uberørt natur. Bare et lille hjørne af din have er bedre end ingenting. Lad det gro, og husk at få dyrket nogle blomster og købt nogle lavendler eller lign. Noget som insekter og fugle elsker.

Haver kan være dyre. Jeg mener, i byerne er haverne små og dyre. Men her, hvor jeg bor i Udkantsdanmark, kan du få store haver for en slik. Jeg kan kun anbefale den store billige have med plads til det hele og dem alle – til børnene og dyrene.

Husk at udnytte drivhuset i foråret. Jeg dyrker gerne salat og spinat, samt forspirer.

 

 

 

8 apr

Vind i hjelmen.

Det er ikke ofte jeg dvæler ved det, jeg savner ved mit tidligere storbyliv, og faktisk er det ualmindeligt sjældent, at jeg støder på noget savn. Men mine cykelture og den deraf daglige motion savner jeg faktisk indimellem.

Og som jeg glædeligt fortæller mine venner, så har min røv efter fem års landliv taget form efter mit hyundai-sæde!!! Det bliver til en del kørsel både i forbindelse med “børnetransport” og mit arbejde 25 km væk, så i cykelform er jeg indrømmet ikke længere. Det er ikke som før i tiden her langt ude på landet – der er langt til ALT og folk arbejder ikke længere i hjemmet eller i nærområdet. En bil er et must, MEN ikke hver dag, trodsalt!

Jeg kunne godt spille smart og købe en racer og iklæde mig lucra, men den ville stå i laden og grine af mig. Derfor har jeg gjort det, som er nødvendigt og realistisk for mig, og det er at købe en el-cykel. Den giver det “skub”, som er pinedød nødvendigt for mig, når bakkerne og modvinden skal have baghjul. Og tro mig – at cykle her i Udkantsdanmark kan ikke sammenlignes med bycykling overhovedet. Markerne barrikerer IKKE for vinden, skulle jeg hilse og sige, og Valbybakke er IKKE noget særsyn her, hvor jeg bor. De 25 km. bliver nu tilbagelagt med el i røven (undskyld – men batteriet sidder næsten der) og det går over stok og sten. Jeg skal på de 25 km. igennem to lyskryds, så jeg spilder ikke tiden på rødt lys eller andre cyklister. Det er bare derudaf…..

Jeg har lydbog eller musik i ørerne, og så er tankerne ofte positive på farten og naturen er bare smukkere og mere duftende fra en cykel sammenlignet med en Hyundai.

PS. Inden du tror, at jeg tilbagelægger 50 km på cykel hver dag, må jeg skuffe. Det bliver til et par dage om ugen, hvor tiden er til cykel-el-ræs!

15 feb

Op og ned i udflytningen

.

Endelig er der ro til blogindlæg. Jeg har ferie, og haven er frossen, så intet at indhente der. Børnene er på ski i alperne, så tid til udkantstanker. Dønningerne har lagt sig efter regeringens udmelding om 2. omgang af udflytning af statslige arbejdspladser. Det er svært ikke at være partisk i den sag. Ikke politisk partisk, men jeg er indsovset i min personlige mening om at bo i Udkantsdanmark. Derfor er det også svært for mig, ikke at blive gal, når enkelte har kaldt det for deportationer. Men der er nuancer i debatten og selvfølgelig kan jeg forholde mig til dem. Jeg er menneske og mor, jeg holder af mit sted, mit arbejde og familien, og jeg kender til rødder som stikker dybt.

Jeg har læst mange artikler og hørt udtalelser fra snart alle vinkler om udflytningen. Jeg er med på samtlige udfordringer, også problemerne. Jeg ved, at det koster kassen at flytte hele styrelser, at rekruttere nye medarbejdere, at viden tabes i processen, og at nogle dygtige mennesker mister deres gode job. MEN, statens arbejdspladser er Danmarks arbejdspladser. Og Danmark er et lille bitte land med god infrastruktur og udmærket internetforbindelse.

Urbaniseringen er ikke for alle, men den fylder i verden, som skulle man tro, det var en naturlov. Det er det ikke, og i et land som Danmark er det faktisk muligt at skabe liv i hele landet. Det gøres der et forsøg på nu. Med en politisk beslutning flyttes nogle tusinde arbejdspladser tilbage til provinsen. De var der også før kommunalreformen i øvrigt, og mange stillinger er i mellemtiden desuden blevet nedlagt. Træerne gror ikke ind i himlen, men jeg er enig i denne politiske beslutning.

Kim Ruberg, som er næstformand for Danmark på Vippen siger det bare bedre end mig, og har retorisk opdelt argumenterne i tre punkter. Jeg citerer:

1. Det er rimeligt og fair at statens arbejdspladser ligger i hele Danmark, når alle danskere betaler og bidrager til disse arbejdspladser.

 2. Staten skal møde danskerne, hvor de er. Vi lever i et demokrati, og de statslige styrelser er en del af demokratiet, som du skal kunne møde i hele Danmark.  

3. Mange store virksomheder ligger i provinsen, og de kan have svært ved at rekruttere medarbejdere, men med de kommende “nye” statslige arbejdspladser, åbnes der evt. for det der kaldes ægtefældejobs. Altså kan der rekrutteres hele familier (job til begge parter) til provinsen.

P.S. Jeg kender mange kloge hoveder her i Udkantsdanmark, som kunne varetage disse jobs. Ingen nævnt – ingen glemt!

19 jan

Gammelt, men nyt!

Akvarel af Ben Woodham

Jeg har under denne tekst linket til en gammel nyhed, som alligevel er ny – og god! Denne del af Udkantsdanmark, hvor jeg bor, nemlig Bornholm, havde simpelthen befolkningsfremgang i 2017. Det er ved at være mange år siden, at det sidst var aktuelt. Hvert år plejer der, at være flere døde og fraflyttere, end fødte og tilflyttere. Men i det nylidt forgange 2017 var det anderledes. Ikke stor vækst, men vækst, og det er en begyndelse.

Jeg mærker det dagligt, synes jeg. Ikke sådan fysisk, hvor jeg ikke kan være her for bare mennesker, men jeg hører dagligt om tilflyttere, som ikke kan finde bolig eller som ikke kan få plads på skolerne. Og det er ikke ligefrem noget der har været på tale de sidste mange år. Når jeg lytter til vandrørerne, hvilket jeg godt kan finde på, så hører og fornemmer jeg også, at Bornholm italesættes meget positivt og folk rynker ikke længere på næsen, når jeg nævner, hvor jeg har bosat mig. Nu lyder det mere positivt og flere tænker altså ligefrem i samme baner.

Det er simpelthen bare skønt – SÅ skønt!

http://tidende.dk/?Id=84198

 

20 nov

Valg i Udkanten

Du SKAL stemme d. 21 nov.! Husk det nu. Ikke noget med, at det alligevel ikke gør en forskel, hvorvidt man stemmer eller ej.

Heldigvis møder jeg meget få her, hvor jeg bor, som slet ikke interesserer sig for samfundet. Det er kendetegnede ved udkanten, at folk er engagerede og deltagende. Igen må jeg komme med min kæphest om at, beboerne i Udkantsdanmark altid er kæmpende og sejlivede – fordi vi ved, at intet kommer af sig selv!

Lokalpolitikerne holder sig ikke tilbage i medierne, og hver dag i tre-fire uger før valget kan du møde dem om aftenen et sted på øen og på lokaltv. De er i hvert fald tilgængelige, hvis du har presserende spørgsmål. Og jeg synes faktisk de kommer godt omkring emnerne. Der er sat tid af til at forklare, så det ikke bare er de berømte 15 sekunder, der normalt gives. At der så er ting kommunerne intet kan ændre på, er en anden ting. Tøjlerne holdes ekstremt stramt fra Christiansborg.

Jeg kunne ikke drømme om, at sige hvor du skal sætte din stemme. Sæt den, hvor du mener den giver mening for din kommune. Jeg sætter den, hvor der bliver passet godt på både mennesker og natur, som jeg synes mangler opmærksomhed.

Og læs lige den her fantastiske artikel af en berejst mand – måske inden du sætter dit kryds. Han har så ret!

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-11-17-steffen-jensen-man-tager-mere-ansvar-i-udkantsdanmark

18 sep

Kultur i Udkantsdanmark

 

Nogle tror, at kulturlivet leves i de største danske byer med København som midtpunkt, men faktisk har jeg erfaret at mange udøvende kunstnere lever og inspireres af naturen langt fra de større byer. Og de kunstinteresserede findes også herude, hvor kragerne vender.

På Bornholm har vi hvert år en kulturuge (ni dage – d.15.-24. sep.), som drives og arrangeres af ulønnede engagerede bornholmere. Det er fantastisk, hvad de kan stille på benene af kulturarrangementer. Der er næsten tilbud inden for enhver stilart. Musik, billedkunst, teater, keramik, installationer, dans, natur-kunst-vandringer osv. osv. Temaet er i år RUM, så det er i dette RUM, at kunstnerne har ladet sig inspirere.

Litteraturen har sit eget RUM i kulturugen. De har udgivet en lækker lille bog, hvor forskellige forfattere har beskrevet/afskrevet/udskrevet/indskrevet et maleri i et RUM på Bornholms Kunstmuseum. Det er en fin lille udgivelse. Under festivalen er der bl.a. oplæsninger af disse forfattere.

Flertallet af kunstnerne er danske, men de er ikke nødvendigvis lokale. Det hele handler ikke om Østersøen og klipper, der er mere og andre RUM i Kulturugen end øen i søen.

Derfor skal man ikke betænke, at det blot handler om klippeøen eller, hvorvidt det er lokalpatriotisk. Det synes jeg er dejligt, udadvendt og favnende.

Du kan nå det endnu og tjek venligst lige det brede og store program ud på:

http://www.bornholmskulturuge.dk/

http://www.jhfestival.dk/

 

 

31 aug

Et tilflytterarrangement.

Rigtig mange steder i Udkantsdanmark er de kommet efter det med tilflytterarrangementer. Alle ved, at der skal gøres noget ekstra for at byde velkommen. Jeg kan rent faktisk godt lide det, da det holder de små samfund lidt på  dupperne. Tilflyttere skal vide, hvad der tilbydes og vide, at de er så velkommen. Med udgangspunkt i at alle har potentiale og at byen/stedet har noget til nyankomne.  Læs resten

1 aug

Mærk fællesskabet!

Denne her artikel bliver jeg nødt til at linke til (nederst på siden). Jeg kunne ikke have formuleret det bedre selv. Lillian Bondo er kendt i helt andre sammenhænge, men har altså også varme følelser for Udkantsdanmark. Hun bor der ikke selv, men kommer der ofte og det har åbnet hendes øjne for det Udkantsdanmark nemlig kan – skabe sammenhold, samhørighed og fællesskab.

Som jeg tidligere har formuleret det, så har jeg aldrig før boet så isoleret rent geografisk, men aldrig været så social. Aldrig før har jeg følt mig så meget som en del af noget og velintegreret, sagt med et moderne ord. Det samme gælder mine børn.

Jeg er et udadvendt menneske og gætter på at Lillian Bondo er det samme, men du kan altså være rimelig introvert herude og stadig være yderst velkommen i fælleskabet. Alle har noget at byde på, synes at være tanken.

ttps://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/tanker-paa-ferien-paa-min-fars-foedeoe?utm_campaign=post&utm_source=facebook&utm_medium=social&utm_content=news

20 jul

Sommertanker fra Syd

Borgmesteren på Lolland har skrevet en god kronik før han gik på sommerferie. (Link nederst i indlægget) Jeg giver ham ret langt hen af vejen. Og dejligt at en politiker kan rose sine politiske “fjender” og være knap så stolt af sine egne.

Det taler desværre for, at meget af land/by-problemet i DK ikke handler om politisk farve, men mere om, hvor man som politiker “sidder”: På Christiansborg eller i provinsen. Der er en klar tendens til, at man føler stærkest for- og tænker mest på det sted, man selv sidder. Altså, hvorfra min verden går! Jeg kender det fra mig selv. Jeg havde ganske enkelt ikke øje for, eller interesse for provinsen og slet ikke Udkantsdanmark, da jeg boede på Østerbro. Med selvironi, kan jeg tilføje, at mine interesser rakte til Valby Bakke…..

Som Holger Scou Rasmussen skriver, har især kommunalreformen gjort en negativ forskel. Pludselig blev der udkantudkant. På Bornholm er der f.eks. langt fra Rønne til Østermarie, hvor jeg bor (20 km.) Jeg har i den grad følelsen af at bo MEGET langt fra kommunekontoret osv. Tænk, at det virkelig kan føles sådan i lille Danmark.

Jeg tror nu også at vi helt almindelige mennesker kan ændre meget. Og jeg tror, vi er ved at vende skuden også uden hjælp fra den politiske kant.

https://www.information.dk/debat/2017/07/politik-naturkraefter-toemmer-landdistrikterne

30 jun

Ja, det regner……

Ferien er startet for rigtig mange danskere, og jeg ved, at mange har lejet sommerhuse eller camperer i Udkantsdanmark. For Udkantsdanmark kaldes også Sommerlandet, om sommeren vel og mærke! Og ja, så tillader det sig at regne her i ferien. Det er træls!

Det kan godt blive lidt tæt at sidde der i sommerhuset eller forteltet, så gør jer selv en tjeneste. Brug tiden på at tjekke boligannoncerne ud for området du er i. Se lige engang, hvad du kan få for pengene herude. Lad dig friste til den store have og det store hus, som du nærmest får smidt i nakken visse steder i Udkantsdanmark. Og det næste du gør er at tjekke, hvorvidt der er et job, som kunne passe til lige netop dig. Mange tror, at de på forhånd ved, at der selvfølgelig ikke er nogen interessante jobs udenfor de store byer, men det passer ikke…..

 

 

1 jun

Mere banjo fra Thy, tak!

Det er ikke meget mere end et års tid siden, jeg første gang hørte deres musik. Det var ved en tilfældighed, at de to brødre bag bandet Jonah Blacksmith dukkede op på skærmen, da jeg surfede på nettet for at vide mere om Thy. Jeg hørte dem tale, før jeg hørte dem synge og spille, og der er uden tvivl salg i at tale thymål i disse dage. I en tid, hvor dialekter forsvinder og alle de unge jyder vælger Vesterbro til fordel for Nordjylland, er det fantastisk at høre et par brødre, som ikke har forlagt deres nordjyske. Den yngste bror, Simon Alstrup, taler nu mest gennem sangteksterne – på engelsk, mens det er storebroren, Thomas Alstrup, som fører ordet både i interviews og mellem numrene på scenen.

Det tog pludselig fart for smedens børnebørn fra Thy (og selvfølgelig resten af spillemændene i Jonah Blacksmith). De er det sidste halve år blevet spillet igen og igen i radioen. Jeg er nået til P4-alderen, og her har jeg dagligt lyttet til numre som Daughter of Jonah, Dandelion, In the middle of nowhere, Of the track og I´m King. Jeg vil ikke vove den påstand, at det er lyden af Thy, de har bragt ind i deres musik, men jeg tror ikke, de ville have samme lyd, hvis de kom fra Valby. Thy er med dem, i dem, over, under og på dem. Det er lyden af noget ægte, noget autentisk. Det er simpelt og melankolsk på en fin fin måde. Med andre ord er det alt andet en storbyagtigt og pretentiøst. Jeg er vild med det!

På deres landsturne var de forbi Bornholm, og jeg var der selvfølgelig. Jeg føler mig af gode grunde helt hjemme, når andre jyder lægger vejen forbi klippeøen og denne aften var musikalsk fantastisk. De havde taget jagtstuen med hele vejen fra Thy, og det var så rart og intimt med det store orkester. Skulle man have lyst til at opleve dem, så er der igen mulighed denne sommer, hvor de ganske givet igen tager jagtstuen med rundt i landet. Og kan du ikke det, så tjek linket nedenunder og nyd ikke mindst banjoen.

http://www.jonahblacksmith.com

 

 

29 apr

Johannes Larsen i Kerteminde.

Måske hører Kerteminde ikke ind under “Udkanten”, men sandheden er nu engang, at ikke alt går fantastisk i Kerteminde. Den hører til kategorien, en lille provinsby og de er ikke populære (endnu….) blandt unge mennesker. Kerteminde ligger ca. 20 kilometer fra Odense, har ca. 6000 indbyggere og kan bl.a. prale af en dejlig strand. De har nu faktisk rigtig meget at prale af, bl.a. Johannes Larsen Museet, som jeg i årevis har villet besøge. Endelig havde jeg muligheden i påsken, og det var intet mindre end en stor fornøjelse. Kerteminde har, ligesom f.eks. Skagen og Gudhjem, været hjemsted og inspiration for flere kunstmalere. Johannes Larsen var naturelsker og det var primært der, han fandt sine motiver. Allerhelst i sin egen have og gerne med fugle i fokus.

Johannes Larsen er primært kendt som fuglemaleren fra Fyn, men på museet kan man se, at han med sin store produktion fra et langt liv, malede meget andet. Jeg er ikke kunstkender, men kan blot konstatere, at jeg elsker ALT, hvad han har lavet. Museet i Kerteminde er mere end Johannes Larsens malerier, det var nemlig også her han havde hjemme og hvorfra han arbejdede. Johannes Larsen og konen byggede huset i 1901 og han boede der til sin død i 1964. Hus, atalier og haven åbnede som museum i 1986, hvorefter en ny museumsbygning blev bygget til i 1990. Det gør for mig en stor forskel, at museet ligger i det der engang var kunstneren hjem. Det giver autentitet, og det er vidunderligt, at man først kan nyde et motiv på lærredet, hvorefter man kan gå direkte ud i haven og der finde det virkelige motiv.

 

 

 

 

 

 

 

Fra mig skal der lyde de varmeste anbefalinger til at besøge museet i Kerteminde. Jeg har før set en udstilling af Johannes Larsen billeder på Ordrupgaard, men det er bare bedre i disse autentiske omgivelser. Og ta´ børnene med – Johannes Larsen er også for børn og Fyn er fin.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

23 mar

Kan en tilflytterkonsulent gøre en forskel?

 

Mange af de såkaldte Udkantskommuner har problemer med fraflytning. Især de unge flytter til de store byer for at tage videregående uddannelser, og alt for mange kommer ikke tilbage. Hele verden er ramt af urbanisering – sådan har det faktisk været i mere end 100 år. Er der noget som helst der kan ændre på den retning verdens befolkning har taget? I Danmark, hvor vi er rimelig frie og lige, kan visse tiltag gøre en forskel. Der er steder i DK, som mod al forventning, har vendt udviklingen. Det handler rigtig meget om brand, udvikling og omtale, men kan en tilflytterkonsulent også gøre en forskel. En tilflytterkonsulent som yder service med et hav af praktiske ting? En person, som alle 37 timer om ugen arbejder for at tiltrække og hjælpe tilflyttere?
På Bornholm har man valgt at gå “all in” og i to år betale en fuldtidsansat til udelukkende at arbejde for flere tilflyttere. Ansættelsen er finansieret af Business Center Bornholm, som naturligvis har stor gavn af kvalificerede tilflyttere. Det er ikke første gang at der arbejdes for tilflyttere, men denne gang er indsatsen meget målrettet og proaktivt. Der er kun en man skal kontakte og denne kontakt går videre med alt indenfor flytning, arbejde, bolig, skole osv.
Jeg har talt med en familie som netop har bosat sig på bornholm og som har haft god gavn af tilflytterkonsulenten.
Annette og Claus er flyttet fra Østerbro til Rønne på Bornholm. De kommer fra en lille lejlighed på femte sal og bor nu i eget hus. De er en sammenbragt familie med i alt seks børn, hvoraf de tre er flyttet med til Bornholm. De havde altså noget af et puslespil at lægge i form af huskøb, arbejdssøgning/start, skole- og institutionsvalg/start osv. En ting var beslutningen om at flytte hele familien, en anden ting var at få praktikken til at gå op, og det, ovenikøbet meget hurtigt.
I forbindelse med deres beslutning og flytning, mener Annette, at Bornholms tilflytterkonsulent, Rune Holm, har haft en afgørende rolle. Faktisk en altafgørende rolle. Rune Holm var inde over alt, lige fra jobsamtaler, huskøb til institutionsplads.
Da Annette og Claus var i gang med overvejelserne ved en evt. flytning var det faktisk Rune Holm der havde taget kontakt til skoler på Bornholm, som evt. kunne få brug for en lærer som Annette, og da jobsamtaler kom i hus, var det også tilflytterkonsulenten som kørte Annette rundt til aftalerne. Da huskøbet i Rønne indbefattede en “hjemløs” måned var det også tilflytterkonsulenten, som arrangerede en måned på hotel, som var til at betale og at flyttekasserne blev opbevaret. Det var også Rune Holm, som fik kontakten på plads, så de to yngste kunne komme i børnehave og vuggestue.
Her er der altså tale om en stor familie, hvor utrolig mange ting skal arrangeres og gå op i en højere enhed, før en flytning er fuldendt. Noget tyder altså på, at en aktiv tilflytterkonsulent kan være en virkelig stor hjælp her. Deri ligger også en stor motivationsfaktor – tilflytterkommunen VIL yde noget for nye borgere. De ønsker virkelig tilflyttere og vil og kan “betale, hvad det koster”. Noget tyder på, at det betaler sig. Bornholm kan i hvert fald efter få måneder konstatere at flere er flyttet til-, eller har vist interesse for at flytte til Bornholm.
Er en tilflytterkonsulent det der skal til? En såkaldt “blæksprutte” som ikke er begrænset og har andre opgaver. En person som arbejder selvstændigt, tager kontakt, er synlig og ikke sådan lige giver op efter første afvisning?

Jeg tror det!

8 jan

Vilde heste og bisoner tiltrækker.

img_6044Folk flytter måske ikke til Langeland og Bornholm med begrundelsen, at de absolut vil være nabo til henholdsvis vilde heste og bisoner, men dyrene trækker immervæk et hav af mennesker på besøg. Og besøg kan vi også lide…… På det sydlige Langeland satte man for flere år siden ca. 20 vilde heste ud på et ca. 110 hektar stort område. Her skulle de leve frit og passe sig selv.

Det går nu, på 11. år, rigtig godt og hestene er blevet til en flok på ca. 70 – 80 dyr. Området er stort – meget stort, men det er altså et lukket område, hvor besøgende mennesker kan komme ind, men omvendt kan hestene ikke komme ud. Hvert år kommer der ca. 20 føl til, så for at holde flokken nede indfanges ligeledes 20 voksne heste, som flyttes til andre steder i landet. Området kan om vinteren ikke mætte flere heste, så derfor holdes antallet på 70-80 stk.

Ikke nok med at hestene trives og de lokker naturglade gæster til Langeland, så er der også en tredje fordel. Hestene passer nemlig det store naturområde, så det ikke springer i skov eller krat. Jeg bliver nødt til her at bruge udtrykket win win – selvom jeg hader det!

Hestene er af racen exmoor og kan derfor ikke, som race, kaldes vild. Men exmoor-racen menes at ligne den oprindelige vildhest mest. Og som man kan forvente, så er racen yderst robust.

På Bornholm blev der for fem-seks år siden udsat syv europæiske bisonokser. De skulle, som på Langeland, passe et kæmpe (ca. 200 hektar) skov- og moseområde og selvfølgelig også appellere til natur- og dyreelskere om, at lægge vejen forbi øen. Hele projektet har været en stor succes. Bisonflokken er blevet større og helt ufattelig mange mennesker kommer for at se dyrene. Ligesom på Langeland er bisonerne indhegnet, men også her kan vi mennesker frit gå ind og ud. Jeg ynder selv at gå rundt i området og observere det kæmpe dyr, en fascinerende oplevelse, som jeg nyder mere end et besøg i zoologisk have.

Når naturstyrelsen vælger at udsatte disse store dyr på Langeland og Bornholm er det en del af en større plan, og der er tænkt over flere faktorer. Som tidligere skrevet skal området alligevel passes, og disse store dyr gør det faktisk bedre og billigere end mennesker med store maskiner. Og de gør det på den nænsomme og sofistikende måde, hvorpå særlige arter får bedre vilkår. Desuden udsættes dyrene også som en del af en redningsplan. Disse europæiske racer er udrydningstruede, og det er derfor også en del af planen at skabe levesteder for racerne.

I de store byer bliver der ikke skabt levevilkår for andet en kloakrotter og mennesker, så kom ud og se noget mere seværdigt herude i Udkantsdanmark 😉

img_6048

9 dec

Skal det være…. skal det være lokalt!

img_5930Hvis vi alligevel skal give os hen til den ultimative materialisme, hvilket jeg i høj grad, synes vores jul i Danmark er et symbol på, så køb gaverne lokalt. Bor du i et landdistrikt eller en lille by, så køb dine gaver der og IKKE over nettet.

Jeg tænker tit på, hvordan de små byer ville være, uden de få små butikker der er tilbage. De giver liv og det kan de fleste godt lide, når de kommer til byen. Tro mig, jeg kører hver dag igennem vores nærmeste lille stationsby (tidligere), og der er i hvert fald ti tomme butikslokaler. Det giver en følelse af forladthed, overgivelse og spøgelser, og lad os få så lidt af det som muligt.

Nok butikker er kørt over af udviklingen, men husk at udviklingen også er dig og mig. Vi forbrugere styrer markedet, så glem ikke din lokale brugs selvom mælken er en krone dyrere. Det er klart at netbutikker er billigere, da de blot er et lager og ikke har åbningstider og et butikslokale at betale.

Jeg har, som det kan ses på billedet, anbefalet gaver i avisen, og jeg lover sig for, at de er lokale!

fullsizerender