Hvem blogger?

 

imageKøbenhavn FOREVER Jeg troede, jeg for evigt skulle bo midt i Kbh. Jeg kunne ikke forudse, hvad der ville ske med mig, da jeg i starten af mine 30’ere ved en tilfældighed begyndte at holde mine ferier på Bornholm. Et ferieophold blev til flere og efter køb af et fritidshus midt i markerne, blev det til flere og flere weekender på klippeøen. Og så…… hvorfor ikke? Hvorfor ikke flytte hen, hvor du føler dig allerbedst tilpas. Hvorfor ikke flytte til det sted, du drømmer om og det sted, hvor dine børn kan få det, som blommen midt i ægget. MEN, det tog laaaaang tid at turde… Mange snakke, mange overvejelser, mange dage, og faktisk hele tre år før ideen blev til virkelighed. Men hvem kunne også vide, at jeg skulle blive ‘fuldtime’ forelsket i UdkantsDanmark. Det ikke så vigtige i denne sammenhæng er, at jeg hedder Mette Fuglsang, mor til to og 41 år. Vi bor i Østermarie på Bornholm.

Bloggen er mit udgangspunkt. Jeg er ikke professor i Udkantsdanmark, jeg fortæller om egne erfaringer, og så snakker jeg med en pokkers masse mennesker om, hvad de ser og hører. Oplever du noget godt i Udkantsdanmark, så skriv det endelig til mig. Giv mig gode råd og input til nye og spændende blogindlæg. Du er også velkommen til at spørge om, hvordan vi tog springet til Udkantsdanmark.

21 meninger om “Hvem blogger?

  1. Hej med jeg
    Vi bor i Randers og har købt et hus i udkanten af Klemensker og jej bliver nu 59 så vore planer med at flytte til øen er kommet tættere på og vi sjal til at planlægge dette.
    Det er altid rart at kære fra borde i Rønne og tænke på ingen stres og jag, det vi ikke når idag når vi i morgen, og ikke mindst fred ro og stilhed , det ser vi frem til hver gang vi er på øen.
    En hilsen fra et glad ægtepar fra det mørke jylland.

  2. Hej Mette!

    Jeg har med stor interesse læst din blog, og vil høre om du har lyst til at hjælpe os med et projekt vi skriver i samarbejde med aalborg universitet (KBH) hvor vi studerer turisme på vores kandidat.
    Vi skriver i øjeblikket en opgave som sociale entreprenuere og udvikling i ydre lokal områder. Og jeg tænker at du kunne passe godt ind i denne kontekst. Det at du skriver denne blog om udkantsdanmark, gør dig innovativ, ud af boksen tænkende og du prøver at skabe en masse opmærksomhed og gøre en forskel for de mennesker som bor i udkantsdanmark – så du er faktisk en social entrepreneur med din blog! 🙂

    Kunne du tænke dig at hjælpe os med vores opgave og svarer på nogle spørgsmål (evt på mail, telefon eller skype – hvad der nu passer dig bedst)? Vil også lige høre om du mon kender andre som blogger om udkantsdanmark?

    Mange hilsner,
    Nina Pedersen

    1. Hej Nina
      Selvfølgelig vil jeg gerne hjælpe jer. Helst på mail, hvis muligt. Jeg kender desværre ikke andre bloggere, der som sådan har Udkantsdanmark i fokus
      KH Mette

  3. Hej Mette,

    vi er en projektgruppe fra Roskilde Universitet der skriver om hvorfor folk flytter til/fra udkantsdanmark.
    Ville der enentuelt være mulighed for at få dig til at deltage i et interview enten via telefon eller på mail?

    Venlig hilsen

    Ea Leighton Andersen og resten af gruppe 11, Hum-Tek, RUC

    (Du må meget gerne sende mig en mail (ealean@ruc.dk), hvis du har mulighed for dette)

    1. Hej Ea
      Selvfølgelig vil jeg gerne svare på spørgsmål. Helst på mail, så jeg kan gøre det, når jeg lige har tid.
      Hilsner Mette

  4. Hi Mette

    Found your lovely blog by chance and reading through ‘Google Translate’. Really enjoying your thoughts and insights even if some are probably lost in translation.

    After many months of planning and frustrations with selling and buying, our family are making the big life-changing move to Bornholm in just a couple of months.
    We are Phil, Katrin and our 4 year old twin boys Sammy and Jonas.
    We live in the hustle and bustle of Brighton on the south coast of England and are moving to a lovely little old house just outside Osterlars. We are moving for many of the great reasons your blog talks about – a cleaner, fresher more free life – far away from the polluted air and huge traffic on roads and pathways. One of the freedoms I’m looking forward to most is that of time. It just takes such a long time to get anywhere in a city so unfriendly to cyclists. Living in ‘remote’ Osterlars it will be quicker to get to the ‘city’ for shopping than on our hill in Brighton just 1.5 km from the city centre – a bus from our suburb to the city centre takes about 40 minutes! ‘Living on the edge’ in Bornholm doesn’t seem so bad when it regularly takes me 2 and a half hours to get home from a job in London just 90 kms away.
    And of course we get to trade in our nice but vastly overpriced house for a beautiful house and a lifestyle that would be totally out of our reach in England.
    Hope we can exchange more chat via email and hopefully have a ‘newcomers to Bornholm’ meet in the Spring.

    Best wishes and thanks again for sharing your thoughts on this blog (oh and apologies for writing in English – hope that’s not rude!).

    Phil

    1. Hello.
      Lovely to read your letter. I wish you A good beginning i Østerlars 7 km. from my family and in Østermarie. The privateschool in Østerlars is suppose to really good. Just write if you come by one day!

  5. Hej Mette

    Jeg faldt over din blog i en debat på DR.dk. Tusind tak for at sætte denne vigtige sag til debat, og skabe nogle nuancer, som vi ikke ser så mange af i medierne.
    Jeg bor selv i Brøndby, på Københavns Vestegn, og er dermed ikke “rigtig” en “udkantsborger”. Og så alligevel; for det er som om, at staten, magthaverne og visse akademiker-segmenter tror, at Danmark og verden slutter på toppen af Valby Bakken. Man bruger millioner af kroner på at flytte Enghave station (i Københavns Kommune) 200 meter, mens et kæmpe industriområde (Priorparken og Vibeholm) i Glostrup-Brøndby grænseområdet, med over 10.000 arbejdspladser, ikke har fået en station, selvom begge kommunalbestyrelser af arbejdet for dette i årtier. Og sådan er der mange eksempler, alene på investeringer i infrastruktur.

    Det er super rart at læse en masse positive historier, om en masse engagerede, passionerede, energiske og fællesskabsorienterede mennesker, i alle egne af vores land. Det giver mig håb, et håb om, at fremtiden alligevel ikke er så sort, som jeg frygter.

    Så tusind tak til ikke blot bloggeren, men også de tusindvis af danskere i hele Danmark, der gør vores land til et bedre sted at være, for alle.

  6. Hej Mette,

    Du sætter spot på noget enormt afgørende for vores land; at flere kan se glæden ved at flytte ud og også gør noget ved snakken. Det mener jeg kan inspirerer mange flere til at tage springet. Måske vender jeg tilbage en dag 🙂

    Men har du tænkt over at skrifte navn på din blog? Ved at bruge navnet Udkantsdanmark fortsættes stigmatiseringen og den ærgerligere diskurs om, at det ikke er attraktivt at bo der. Det er et stærkt ord, og hver gang vi bruger det, accepterer vi præmissen om, at det er i orden at bruge en sådan ærgerlig betegnelse for steder, som vi elsker.
    Det er desværre at tale grimt om meget store dele af vores land, som jeg ikke synes at vi skal acceptere, da de steder er for gode til at have et sådant stigmatiserende navn.

    Det virker også til, at det går meget i mod din sag om at fortælle alle de gode historier om landet, de små byer og landdistrikterne 🙂
    Her fik du et par et par overvejelser, ment kærligt. Lad mig vide, hvad du tænker.

    Kærlig hilsen,
    Charlotte
    Oprindeligt fra Djursland.

  7. Hej Mette,

    Min ex-kone og jeg boede i Haslev fra 2006 og besluttede at flytte til Bornholm i 2009 efter et par år fyldt med Iværksætteri, små børn, stress og jag. Vi følte der skulle ske noget nyt og havde været på ferie her på øen et par gange både i 2007 og 2008. Min ex er født i Nexø så vi valgte i første omgang at kigge i Nexø. En god ven anbefalede at vi startede med at leje indtil vi var sikre på hvor det skulle være, så vi startede ud med en skøn stor lejlighed lige midt i Nexø. Nu er der gået næsten 8 år og jeg har ikke fortrudt selv om vi er blevet skilt og har 4 børn i alderen 7-12 år sammen. Der er så meget fred og ro herovre og vi bruger altid weekenderne til at komme ud i naturen eller de andre muligheder der findes her. Nogen gange kan man godt savne det aktive liv på sjælland men det vendes hurtigt til noget positivt. Nu føler jeg mig som en turist når jeg kommer til storbyen. Glæder mig altid til at komme hjem igen til min dejlige ø Bornholm. Flytningen til Bornholm har hjulpet mig til at finde mit livsformål som jeg har arbejdet med nu i 4 år og snart bliver det en realitet. Fred og ro i livet giver nye drømme og mål til at leve et nyt og fantastisk liv med positive og optimistiske tanker. Tak for at du har lavet en blog og hjemmeside om dette. Jeg håber min historie kan inspirere andre til at tænke over hvad de virkelig vil med deres liv og om de har fundet deres livsformål. Min hjemmeside beskriver lidt mere om hvad mit livsformål er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *