8 apr

Vind i hjelmen.

Det er ikke ofte jeg dvæler ved det, jeg savner ved mit tidligere storbyliv, og faktisk er det ualmindeligt sjældent, at jeg støder på noget savn. Men mine cykelture og den deraf daglige motion savner jeg faktisk indimellem.

Og som jeg glædeligt fortæller mine venner, så har min røv efter fem års landliv taget form efter mit hyundai-sæde!!! Det bliver til en del kørsel både i forbindelse med “børnetransport” og mit arbejde 25 km væk, så i cykelform er jeg indrømmet ikke længere. Det er ikke som før i tiden her langt ude på landet – der er langt til ALT og folk arbejder ikke længere i hjemmet eller i nærområdet. En bil er et must, MEN ikke hver dag, trodsalt!

Jeg kunne godt spille smart og købe en racer og iklæde mig lucra, men den ville stå i laden og grine af mig. Derfor har jeg gjort det, som er nødvendigt og realistisk for mig, og det er at købe en el-cykel. Den giver det “skub”, som er pinedød nødvendigt for mig, når bakkerne og modvinden skal have baghjul. Og tro mig – at cykle her i Udkantsdanmark kan ikke sammenlignes med bycykling overhovedet. Markerne barrikerer IKKE for vinden, skulle jeg hilse og sige, og Valbybakke er IKKE noget særsyn her, hvor jeg bor. De 25 km. bliver nu tilbagelagt med el i røven (undskyld – men batteriet sidder næsten der) og det går over stok og sten. Jeg skal på de 25 km. igennem to lyskryds, så jeg spilder ikke tiden på rødt lys eller andre cyklister. Det er bare derudaf…..

Jeg har lydbog eller musik i ørerne, og så er tankerne ofte positive på farten og naturen er bare smukkere og mere duftende fra en cykel sammenlignet med en Hyundai.

PS. Inden du tror, at jeg tilbagelægger 50 km på cykel hver dag, må jeg skuffe. Det bliver til et par dage om ugen, hvor tiden er til cykel-el-ræs!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *