15 feb

Op og ned i udflytningen

.

Endelig er der ro til blogindlæg. Jeg har ferie, og haven er frossen, så intet at indhente der. Børnene er på ski i alperne, så tid til udkantstanker. Dønningerne har lagt sig efter regeringens udmelding om 2. omgang af udflytning af statslige arbejdspladser. Det er svært ikke at være partisk i den sag. Ikke politisk partisk, men jeg er indsovset i min personlige mening om at bo i Udkantsdanmark. Derfor er det også svært for mig, ikke at blive gal, når enkelte har kaldt det for deportationer. Men der er nuancer i debatten og selvfølgelig kan jeg forholde mig til dem. Jeg er menneske og mor, jeg holder af mit sted, mit arbejde og familien, og jeg kender til rødder som stikker dybt.

Jeg har læst mange artikler og hørt udtalelser fra snart alle vinkler om udflytningen. Jeg er med på samtlige udfordringer, også problemerne. Jeg ved, at det koster kassen at flytte hele styrelser, at rekruttere nye medarbejdere, at viden tabes i processen, og at nogle dygtige mennesker mister deres gode job. MEN, statens arbejdspladser er Danmarks arbejdspladser. Og Danmark er et lille bitte land med god infrastruktur og udmærket internetforbindelse.

Urbaniseringen er ikke for alle, men den fylder i verden, som skulle man tro, det var en naturlov. Det er det ikke, og i et land som Danmark er det faktisk muligt at skabe liv i hele landet. Det gøres der et forsøg på nu. Med en politisk beslutning flyttes nogle tusinde arbejdspladser tilbage til provinsen. De var der også før kommunalreformen i øvrigt, og mange stillinger er i mellemtiden desuden blevet nedlagt. Træerne gror ikke ind i himlen, men jeg er enig i denne politiske beslutning.

Kim Ruberg, som er næstformand for Danmark på Vippen siger det bare bedre end mig, og har retorisk opdelt argumenterne i tre punkter. Jeg citerer:

1. Det er rimeligt og fair at statens arbejdspladser ligger i hele Danmark, når alle danskere betaler og bidrager til disse arbejdspladser.

 2. Staten skal møde danskerne, hvor de er. Vi lever i et demokrati, og de statslige styrelser er en del af demokratiet, som du skal kunne møde i hele Danmark.  

3. Mange store virksomheder ligger i provinsen, og de kan have svært ved at rekruttere medarbejdere, men med de kommende “nye” statslige arbejdspladser, åbnes der evt. for det der kaldes ægtefældejobs. Altså kan der rekrutteres hele familier (job til begge parter) til provinsen.

P.S. Jeg kender mange kloge hoveder her i Udkantsdanmark, som kunne varetage disse jobs. Ingen nævnt – ingen glemt!