21 dec

Lys i mørket.

Årets mørkeste og korteste dag er ved at ebbe ud. Nu går det langsomt den anden vej. I december er det derfor godt at så mange danskere sætter lys i træer, vinduer osv. I følge mig, er der ikke noget bedre end stearinlys i stuerne og elektriske lys i granen i haven. Jeg er godt klar over, at det sikkert ikke er sundt for hverken mig eller verden, men her giver jeg helt op og fyrer ligeledes også godt op i brændeovnen. For her i Udkantsdanmark giver det mening. Her, hvor jeg bor, er der ingen fjernvarme og her er mørkt, ikke bare sådan tusmørkt el. gråt – NEJ, her er sort efter kl. 16.00. Sort som kul – kulsort og derfor er de små lys på træerne, i flagstanden, i vinduet, på husgavlen virkelig fantastiske. Det samme gælder i de små landsbyer og provinsbyer, som ikke sparer på noget, når det gælder torvets juletræ. Her står det ikke og blinker om kap med lysreklamer, lyskryds og gadespot, her står det bare smukt og iøjenfaldende uden konkurrence.

Jeg nyder træet på billedet hver dag ved mit arbejde. Torben Severinsen har taget dette ovenstående fantastiske foto d. 13 dec., hvor de syngende børn udvidede lysfesten.

Glædelig jul.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *