29 jan

Børn i naturen.

naturbørn

Jeg har endnu til gode at høre om en udkantsdansker, som ikke nyder godt af naturen. Og når tilflyttere spørges om deres valg af Udkantsdanmark som bopæl, nævner næsten alle naturen som en af årsagerne. Jeg kender endda op til flere tilflyttere/udflyttere, som nævner naturen, som den primære årsag til overhovedet at flytte langt væk fra de store byer.

Det er absolut også én af årsagerne til at min mand og jeg flyttede til Bornholm fra Sjælland. Vi ønskede jord, plads og højt til himlen. Men da vi valgte at flytte fra vores lejlighed på Østerbro, var det ikke kun med tanke på os selv. Det var i højeste grad med tanke på vores to børn.

Jeg tror på, at det mest afgørende for en god barndom er gode relationer. Gode forældre først og fremmest. Men derefter tror jeg også, at et godt, udfordrende og sundt miljø er vigtigt. Med miljø, tænker jeg på naturen. Hvor vigtigt det er, at børnene vokser op i tæt kontakt med naturen.

Jeg elsker stadig København, men jeg må erkende at det primært er et sted for voksne mennesker. Der er simpelthen for trafikeret og beskidt for børn. Alt hvad børn gør uden for lejlighederne, bliver nødvendigvis overvåget og kontrolleret, fordi der simpelthen er for mange risici forbundet med fri leg. Her tænker jeg bl.a. på trafikken, som kun er blevet værre og værre de senere år. Legepladserne er derfor indhegnet, og alle legeredskaber er sikkerhedsgodkendt og faldunderlaget er på plads.

Min viden om børns udbytte af naturen er begrænset, men jeg kan se, at nogle af de bedste oplevelser og lege min søn har foregår i naturen. At kravle, hoppe og lege på klipper har f.eks. været en af hans ynglingsbeskæftigelser. Vi kunne blot tage til klippekysten, så var hans dag reddet.

Jeg har spurgt mig frem, for at blive klogere på mine iagttagelser. Min ven Rasmus Brandt har netop beskæftiget sig med børn i naturen, både på sit studie og senere i sit pædagogiske arbejde. Netop han ved, hvor meget gavn børn har af, at færdes i naturen. Her kommer et par af hans pointer, som primært gælder børn mellem tre og seks år, altså netop de år, hvor motorikken er i højsædet.

Naturen er et ideelt ”rum” for barnets motoriske udvikling. Naturen byder på alverdens underlag og det er altså her min dreng har fundet udfordringer på klipperne. Der er stor forskel på at gå i skovbund og gå i mudder. Der er stor forskel på at løbe i sand og løbe på jord. Der er stor forskel på at kravle i træer og kravle på klipper. Her trænes bl.a. balancen.

Og hvor går barnets begrænsninger så? De vil naturligvis på egen krop opleve, hvad der er muligt, umuligt og hvad der er farligt. Hvor langt kan barnet krybe, kravle, gå, løbe, hoppe? Hvor højt op kan barnet klatre- og, hvor langt ned kan barnet hoppe osv. osv.

Forestil dig, at naturen er vores ”rigtige” element. Her har vi udviklet os igennem tusinder af år, og spørgsmålet er selvfølgelig nu, hvorvidt vi giver køb på denne udvikling, ved at lade vores børn sidde så meget inden døre i sofaen med diverse skærme? (En lille huskekage til undertegnede…..)

Men Rasmus fremhæver også, at børnene lærer at forstå naturen, tilegner sig viden om den, og oplever glæde ved den. Måske kan barnet på sigt, forstå at vi har brug for naturen og derfor skal passe på den.

Naturen er ikke kun ideel for børns motoriske udvikling, den rummer nemlig også rigelig af oplevelser, udfordringer og læring for sanserne. Alle fem sanser bliver stimuleret. Tænk engang blot over, hvor meget vejret f.eks. påvirker vores sanser.

Det er og bliver umuligt at føle, smage og lugte naturen gennem en Ipad eller et TV.

naturbørn 2

I USA har psykologen Richard Louv, skrevet om, at man ligefrem kan tale om en disorder. Han kalder det Nature Deficit Disorder. Han beskriver det som et problem og altså ikke en diagnose. Han skrev allerede i 2005 bogen: ”Last child in the woods”, som bl.a. beskriver, hvad det gør ved børn, når de IKKE kommer ud i naturen. Han mener, ud fra sine undersøgelser i USA, at når børn tilbringer det meste af tiden indenfor, så er de også under voksen observation og indflydelse. De udforsker ikke deres grovmotorik indendørs, og de udsættes ikke for fysiske farer, som ”lurer” udenfor. Richard Louv argumenterer også for, at børn bliver mere stressede og depressive af ikke at komme udenfor.

Det er vældig interessant og jeg må få læst bogen ”Last child in the woods”

nature disorder

Næste gang jeg, for Gud ved hvilken gang, lader mine børn hænge med Ipaden, må jeg i det mindste opfordre dem til at indtage vores egen næsten ”vilde” have med vores næsten ”vilde” høns og diverse helt ”vilde” kryb.

…….og jeg vil have godt af at gå med!

 

 

18 jan

Vores Bornholm

flytteguiden

 Jeg er flere gange blevet spurgt om, hvorfor vi flyttede til det østligste Udkantsdanmark – Bornholm. Her har jeg uddybet det lidt nærmere. Skrivelsen her udkommer også i Flytteguiden – Bornholm. (netop udkommet januar 2016 Flytteguiden/Bornholm )

Hvis nogen for seks år siden havde forudsagt, at jeg i dag ville bo på Bornholm i et gammelt bondehus langt ude på landet – ja, så havde jeg blot leet og ikke taget det alvorligt. Men heller ingen forudsagde den slags, for jeg tror, samtlige venner og familiemedlemmer forventede, at jeg ville blive i København for evigt. Det troede jeg i hvert fald selv.

Det samme gælder min mand. Han er fra Nordsjælland og ville ikke flytte derop igen, og jeg havde heller ikke planer om Jylland, hvor jeg kommer fra. Ikke fordi vi havde dårlige oplevelser med os der fra, vi antog bare, at vi skulle være lejlighedsbeboere i Hovedstaden.

Men det vi troede aldrig ville ske for lige netop os, skete alligevel. Vi fik trang til mere plads og, hvad der kom helt bag på os var, at vi fik grønne fingre. Vi ønskede os en have, ganske enkelt.

Tankerne om at flytte til Bornholm kom sig af, at min mand, sammen med en ven, købte et billigt faldefærdigt dødsbo i Østermarie, som de ønskede at sætte i stand. Jeg syntes rent faktisk, at det var en fjollet ide, da jeg intet forhold havde til Bornholm, men det var nu engang mandens ”Herre-projekt”. Der skulle dog kun et weekendophold i huset til før, at er jeg var hovedkulds forelsket i Bornholm. Jeg var blevet vild med klipperne, vidderne, markerne og de små samfund. Vi oplevede, at vi med hus og have kunne udfolde os og især leve et rigere udeliv.

Næsten alle vores ferier blev fra da af tilbragt i Østermarie. Og det var ikke kun om sommeren vi hyggede os der, det var også om vinteren i de højeste snedriver og i efterårets farverige løvfald.

Med børnene var det også praktisk med hus og have. Ingen trapper, ingen larm, ingen trafik, ingen stress osv. osv. Langsomt men sikkert, plantede ideen sig, om et liv på Bornholm.

Da vores yngste barn var to måneder gammel i 2013, tog vi springet. Og dog, min mand forsatte nemlig med en firedages arbejdsuge i Kbh. Jeg var fuldtime på barsel med børnene på Bornholm. Vi syntes, det var for usikkert at sige alt op i Kbh., og det var først efter et år, at min mand flyttede ”rigtigt” over. Det var en god måde for os. For andre kan det lade sig gøre uden sikkerhedsnet.

mette udkant

Jeg har fundet det meget let at falde til på Bornholm. At have børn, som skulle integreres, har også integreret mig. Jeg har mødt andre forældre, som også var tilflyttere og mange andre, som har åbnet deres døre for os. Jeg har heller ikke været passiv i kontakten til bornholmerne. Jeg opsøger sociale arrangementer og klubber og snakker gerne, hveranden jeg møder, et øre af. Så på trods af, at vi aldrig før har boet så isoleret som nu, er vi faktisk mere sociale her. Jeg oplever et engagement og et fællesskab, som jeg ikke opdagede eller oplevede i Kbh.

Måske ligger der, for Bornholm, en styrke i, at mærke strid modvind. Så samles Bornholmerne og støtter hinanden i opretholdelsen. Hovedstaden har derimod haft medvind i mange år, hvilket kan være årsagen til, at jeg ikke der oplevede et tilsvarende sammenhold.

Vi kan ikke byde vores børn noget bedre end Bornholm. Vi har prioriteret en lille skole og en lille vuggestue, så også de får oplevelsen af det nære og overskuelige. Naturen er en del af deres hverdag, og så har de fået mere tid med mor og far, som ikke behøver at arbejde så meget, som vi, pga. større udgifter, var nødt til i Kbh.

8 jan

Sneen pynter i Udkantsdanmark

FullSizeRender (1)Rigtigt er det, at sneen skaber nogle logistiske problemer for mange mennesker, men her ude langt fra de store byer, bidrager det ikke udelukkende med problemer, men ligeledes med skønhed. Det er noget så smukt udenfor i disse dage. Se selv; mit deforme æbletræ bliver ligefrem pænt med hvid pynt. Jeg mener, at sneen har været lidt for længe om at indfinde sig denne vinter. December var regn, regn og atter regn (læs: mudder, mudder og atter mudder)

Men bedre sent end aldrig. Jeg nyder i hvert fald lyset og lyden af knirkende sne under mine støvler.

3 jan

Min “nye” hønsebil.

hønse 2Smukt er det IKKE – Det ved jeg godt!

Men nu skal du høre: Egentlig er jeg glad for tanken om det helt frie hønseliv. Ingen hønsegård, bare et hønsehus med pind, vand og mad. Sådan har det længe været hos os, men jeg er ærlig talt træt af, at damerne lægger æg alle andre steder end i redekasserne. Det er trodsalt ikke for sjov, jeg har høns. Nu skal de derfor spærres inde, skal de – i hvert fald indtil op af dagen.

Også er vi tilbage til mit uskønne projekt, nemlig hønsebilen og den mobile hønsegård.

Til daglig kører jeg forbi en lokal ægproducent, som flytter rundt på sit hønsehus og gård. Hønsene går i en æbleplantage, hvor de gøder og spiser under træerne. Det er win win for alle parter. Jeg synes, det er super smart, og jeg besluttede at lave noget tilsvarende herhjemme. Vores gamle varevogn skulle skrottes, men “lever” nu i bedste velgående med siddepinde, redekasser og korn i lasten. Hønsene går ud og ind af skydedøren og jeg fodrer osv. fra bagdøren. Deres udgang går ud til en indhegning, som forår og sommer er min køkkenhave. Her får de vinteren over lov til at spise, skrappe og skide, og når deres job er vel overstået, flyttes arrangementet til et andet sted i haven (under æbletræerne), og jeg er klar til at så. Det er sgu da smart.

Nogen korser sig ganske givet, p.g.a. sådan et bil-lig i baghaven, men det her er jo ikke en parcelhave eller en japansk sansehave. Det her er Udkantsdanmark!!!, lavpraktisk og lavet af én med manglende håndværkerevner (læs: mig)

Hønsene spiser bl.a. snegleæg i jorden og gøder den på magisk vis. Alt imens jeg får æg og kød. Om tre måneder skal det hele, som skrevet, flyttes, og vi må se, om jeg skal bruge en eller to dage på det at sætte hegnet op igen. Måske bliver jeg, som min mand siger, hurtigt træt af flytteræset, men den tid den sorg.

hønsebil 1