22 nov

Dans jorden rundt

børnedisco 2

Endnu engang vil jeg berette om et godt initiativ, som er opstået i vores eget lokalsamfund. “Børnedisco – Jorden Rundt”. Danseglade mødre har taget initiativ til, at der hver anden lørdag, vinteren over, er mulighed for at danse til international musik. Det foregår i den lokale biograf, som af gode grunde står tom om formiddagen.

Lørdag formiddag er det de 0-5 årig, som opfordres til at danse til både brasilianske sambarytmer og afrikanske trommehvirveller. Eller, hvis man, som min 2 årig pige, er meget til balloner, så er der rig mulighed for at jage dem, mens mor og far svinger vinkemusklen og de stive ben i discokuglens lys. Velkomsten består af simpel introducerende fællesdans og efterfølgende er gulvet frit og dit. Til de tørstige er der saftevand og frugt, og til de trætte er der kaffe. Alt dette for en flad tier.

Mange andre end mig og min datter var mødt op denne første lørdag, så mon ikke et sådan arrangement kunne være en succes andre steder i det vintermørke Danmark.

 

Jeg synes det var en dejlig måde at starte lørdagen på for både små børn og voksne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *