28 apr

Vinderen af Ildsjæleprisen 2015

image

I sidste uge var der stor Landdistrikts-konference på Sørup Herregård på Sjælland. Konferencen var arrangeret af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og jeg var inviteret, da jeg er en af de regionale vindere af Ildsjæleprisen. Desværre var det ikke muligt for mig at deltage,, så jeg kan ikke berette ordentligt fra konferencen. Men fra videoer og opdateringer kan jeg se, at det var både spændende og lærerigt. Titlen på konferencen var: “Fra politik til praksis” og sådan håber jeg det går. På det seneste har Udkantsdanmark, politisk, været en varm kartoffel, så handling bag ordene, vil være dejligt.

Et vigtigt punkt på dagsorden for konferencen var kåringen af Danmarks Ildsjæl og Danmarks Iværksætter 2015 – især for mig!

Jeg kunne godt regne ud, at jeg ikke havde vundet, hvilket var helt på sin plads. Men jeg var godt spændt på vinderen…. Det blev, i min kategori, Christel Seyfarth. Hun har arrangeret strikkefestival på Fanø, hvilket trak mere end 10.000 mennesker til øen i september. Se DET, kan jeg ikke rigtig hamle op mod! Tillykke til Christel Seyfarth.

Årets Iværksætter blev Johnny Høgild fra Jylland, som producerer landbrugsmaskiner til kvægproducenter.

Hvis du trykker på linket nedenunder, kommer du ind på Liv og Lands hjemmeside, hvor der ligger to introduktionsfilm med alle de regionale vindere. Scroll lidt ned af linket, så ligger de der. Jeg er med i Ildsjæle-filmen til sidst.

Introduktion til de regionale vindere

17 apr

Historien om bondedrengen fra Østermarie

 

(Jeg er bevidst om, at der i dette indlæg er rod med billeder og tekst – især, hvis du læser på PC)

I samtale med en lokal journalist, blev jeg en dag gjort opmærksom på, at der på vores ejendom havde boet en fattig bondedreng, som var blevet landets finansminister. En sådan information, kan jeg ikke lade passere.

Det drejede sig om Kristian Hansen Kofoed som levede fra 1879-1951.

Kristian Hansen Kofoed

En aldrende Kristian Hansen Koefoed

.boet 2014

Vores ejendom Boet anno 2014 (fra nord)

boet 46

Boet anno 1946. Ikke meget var forandret siden Kristian boede der.

På Nexø Bibliotek fandt jeg Kristian Hansen Kofoeds erindringer. Et eksemplar som tydeligvis ikke var gået gennem mange hænder, og som holdt sig ualmindeligt godt på 35. år. Jeg anede ikke, at vi havde haft en finansminister ved det navn, så bliv endelig ikke rød om ørerne, hvis heller ikke du, klummelæser, har hørt navnet før.

Det er ikke for ingenting, at jeg er uddannet lærer med linjefag i historie. Jeg er nemlig helt vild med historie, og ikke mindst er jeg glad for at kunne sætte den ”lille historie” ind i den ”store historie”. Altså, når personlige erindringer kan kobles på den store historiske samtid.

Helt præcist sad jeg nu med beskrivelser af en barndom på Boet fra 1879-1895. Fantastisk!

Kristian Hansen Kofoed var barn af stærkt religiøse forældre. De tilhørte Luthersk Mission, som var nyt på Bornholm dengang. Religionen betød alt for familien. Kristian var nr. syv i en søskenderække på otte. Desværre mistede tre børn livet og det prægede naturligvis familien meget. To døtre mistede tidligt livet til kighoste og strubehoste. Allerværst var det dog, da en af sønnerne i sit syttende år døde i arbejdsulykke i en nærliggende grusgrav.

Den ældste af de otte børn valgte at forlade familien og landet til fordel for det store Amerika. Det var næsten utilgiveligt og faderen vendte ham delvist ryggen inden afrejse. At rejse til Amerika kunne dengang meget vel være et endegyldigt farvel til sine kære, da mange aldrig sætte fødderne på dansk jord igen. Her på Boet nåede de dog at gense den bortrejste søn, da han mange år senere ønskede at præsentere sin amerikanske kone for den del af familien, der endnu var tilbage. Faderen var da desværre død.

familien Kofoed

Familien Kofoed levede nøjsomt og grundet deres tro skejede de ikke ud på nogen måde. Det var arbejde fra morgen til aften og stemningen var, som Kristian har beskrevet det, meget melankolsk. Det havde naturligvis at gøre med tabet af de tre børn. Men det var ikke noget ringe barneliv, og de resterende søskende havde stor glæde af hinanden. Børnene deltog meget i arbejdet med bl.a. at rygte dyr, tærske korn og luge i marken, og så blev der bagefter serveret ”søvva” og selvfølgelig salte sild i lange baner. ”Søvva” var grød lavet på mælk, øl og brød. At læse om den mad, der dengang blev serveret på Boet, har været opløftende. Der blev dagligt serveret minimum fire måltider med øl til, hvilket selvfølgelig skyldtes det fysiske arbejde. Mad skulle der til, selvom den uden tvivl var noget ensformig. Og børnene var også dengang kræsne. Kristian måtte f.eks. næsten dagligt tvinge silden ned, da faderen ikke så med milde øjne på den slags.

Familien var, så snart der var tid, meget social. De omgikkes dog kun familien og den Luthersk Missionske menighed, som afholdte ugentlige møder. På Boet var menigheden også meget velkommen og teologiske diskussioner blev vel modtaget. Der blev serveret rigeligt med kødretter ved disse sammenkomster, men spil, dans og musik måtte ikke forekomme, da disse aktiviteter blev betragtet som syndige. Der blev i stedet afholdt andagter og sunget mange salmer.

Kristian var den tredje ældste søn, og eftersom det ikke kunne blive en af de to ældste, var han den næste i rækken til at drive den lille gård videre. Men Kristian var ualmindelig dygtig i skolen, og det blev accepteret, at han ønskede noget mere og andet end at drive Boet videre. Det endte med, at blive den yngste søn i familien, som drev gården videre, dog uden den store lyst og formåen.

Kristian fik lov at læse videre og meget tidstypisk, læste han først til lærer. Dengang kunne man uddanne sig på Seminariet i Nexø, hvilket var oplagt for Kristian, som så hver weekend kunne cykle til Boet i Østermarie for at hjælpe. På seminariet blev Kristian, udover lærer, også politisk aktiv. Faderen havde i flere år været skuffet over partiet Venstre, som han mente, glemte de små gårdmænd og husmændene. Han var ikke den eneste, og Kristian støttede netop denne politiske fløj, som senere blev til det Radikale Venstre. Mens den politiske interesse blomstrede i Kristian visnede den religiøse. En overgang var der intet tilbage, men det fandt siden et leje, som dog aldrig kunne sammenlignes med barndomshjemmets totale hengivelse.

Efter mange års politisk arbejde og yderligere en uddannelse som geolog, kunne Kristian sætte sig i finansministerstolen i samarbejdsregeringen under statsminister Erik Scavenius. Og når jeg skriver samarbejdsregeringen, kan de fleste regne ud, at det var under den tyske besættelse af Danmark i 1940’erne.

Jeg har en rigtig god fantasi og jeg forestiller mig livligt gårdens daværende liv. At gå i stalden, som stadig næsten står som dengang, og se sporerne efter datidens nødvendige dyr, giver mig en rejse tilbage til 1800-tallet. Meget er ændret ved stedet, men når jeg kigger ud over landskabet, må udsigten trods alt næsten have været det samme. Jeg elsker det syn, hvilket jeg ved Kristian Hansen Kofoed også gjorde.

 Nu, mere end 120 år senere, er det altså mig og min familie, som bor på Boet, her midt i marken i Østermarie. Det gør vi med glæde og langt fra så nøjsomt som Kofoeds. Men vi kunne godt lære noget af livet dengang. Mange flere arbejdstimer kunne godt lægges i husholdning, have og vedligeholdelse her på stedet. Jeg gætter desuden på, at familien Kofoed brugte færre timer i sofaen, end vi gør, og jeg ved,  de ikke havde travlt med selvrealisering og Facebook som os. Vi kunne, af familien Kofoed lære, at lade bilen stå og tage cyklen. Og børnene kunne sættes i sving og vokse af et større ansvar osv. osv.

Det er en illusion at tro, at verden var bedre dengang. Livvilkårene er mange gange forbedret i de 120 år, der er gået siden Kristian Hansen Kofoeds voksede op her på Boet. Jeg er i hvert fald taknemmelig for, at børnedødeligheden er faldet markant, og prise med lykkelig for, at jeg i dag sidder her på Boet med to raske børn, som helt sikkert ikke skal overtale mig, for at få lov og råd til at tage en uddannelse. Og med hensyn til datidens religiøse synder; så bliver der nu, med glæde, dagligt syndet på Boet.

 

4 apr

Gram Slot på en grå dag.

gram 3 en af de allermest grå dage i februar var jeg med mine børn og forældre i Gram i Sønderjylland Mine forældre havde forinden fortalt mig om det meget fortagsomme ægtepar, som år forinden havde købt Gram Slot og nu havde iværksat alverdens arrangementer.

Navnet Gram passer i øvrigt fantastisk til netop den dag – det betyder Grå Hjem. Gram er en del af Haderslev kommune, hvilken IKKE er en såkaldt udkantskommune, men den har det ikke let, og det vælter ikke ind med tilflyttere.

Gram slot er smukt efter min smag. Bygget i røde mursten, står det midt i det flade Sønderjylland. Det er ikke vanvittig stort og prangende, men fint og enkelt. Efter sigende skulle hver af de tre fløje være bygget i hver sit århundrede. Det første i 1470.

Mit første indtryk var, at her er der ingen adelig snobberi. Det kunne være et fejlagtigt indtryk, men f.eks. er det muligt at gå næsten hele vejen rundt om slottet. Kun et meget lille område er privat, ellers er det bare at komme nærmere. Naturligvis er det en forretning, men jeg synes det vidner om ejere med begge ben i den jyske muld.

Ejerne er ægteparret Sanne og Svend Brodersen. Slottet købte de i 2007 med en ide om at gøre det til et “Fyrtårn” i Sønderjylland. Slottet havde stået tomt i 25 år, og det var mildest talt et stort projekt at sætte i søen. Noget tyder i midlertidig på, at parret er ægte iværksættere, for jeg skal love for, at der her sker ting og sager. Først og fremmest er slottet et landbrug, men der er mange andre erhverv tilknyttet slottet, som jeg her lister.

  • Et økologisk landbrug med bl.a. mange malkekvæg.
  • En gårdbutik, som også indeholder en hyggelig cafe. (Her kan mælken selvfølgelig også købes).
  • En del af slottet kan lejes ud til fester, konferencer og arrangementer
  • Store arrangementer såsom koncerter, markeder osv. afholdes i parken eller i de kæmpe lader, som knytter sig til slottet.
  • Udlejning af ferielejligheder
  • Rundvisninger, foredrag, kaffebord osv.
  • Naturskole for børn.
  • Jagt og fiskeri.
  • Snedkeri med speciale i bevaringsværdige og fredede ejendomme.

Træk vejret; Der er sat skibe i søen siden 2007!!!

gram 2

Vi skulle blot se os omkring og drikke en kop kaffe i gårdbutikken, da vi var så heldige at løbe ind i “Slotsfruen” Sanne Brodersen. Hun bekræftede præcis den stemning, jeg straks havde fornemmet. Hun var imødekommende, usnobbet og stolt over at være bosiddende i Sønderjylland. Tydeligvis har vi at gøre med slotsejerne med energi, gå-på-mod og visioner. Intet gøres middelmådigt, og der arbejdes hårdt for, at Gram Slot skal skabe liv i et trængt område af Danmark.

Jeg vil gerne komme igen. Et sønderjysk kaffebord frister på en søndag og en spøgelsestur lokker på en fredag……

Tjek de mange arrangementer på www.gramslot.dk

gram 1