22 mar

Det kribler ……

chili

Det kribler i mine fingre for tiden. Det kribler, fordi jeg snart ikke længere kan vente med at komme i haven. Nu er jeg færdig med min “armchairgardening” (indendørsplanlægning af den kommende havesæson) og vil bare gerne føre planerne ud (i haven).

Man behøver ikke at bo i Udkantsdanmark for at få sig en have, som kan give kriblen i fingrene. Men, når man som os, er glad for meget udendørsplads, så var det nødvendigt at flytte meget langt væk fra de store byer. Hvis vi havde valgt at blive boende i nærheden af København, så havde vi max haft råd til et frimærke af en have. Det er der mange, som har nok i, men der er bare ikke plads til både frugthave, køkkenhave, bærhave, vildhave, drivhus o.s.v. som vi drømte om. Nu har vi knap 4000 m2 og rækker til drømmene.

I min lænestol besluttede jeg mig for en noget anderledes køkkenhave i år. Jeg vil give jorden et sabbatår og i stedet dyrke i halmballer. Jeg har læst en bog om det, og det skulle være noget så smart. (Palle Dahl har anmeldt bogen her i bladet, og det var derfor jeg blev nysgerrig på halmballe-ideen) Jeg er faktisk startet, da hvidløgene blev sat i halmballer i oktober. De spirer, som de plejer på dette tidspunkt, så noget har jeg gjort rigtigt. Umiddelbart syntes jeg, det lød lidt avanceret, men egentligt er det blot noget med, at være på forkant og gøre ballerne klar i nogle uger i forvejen. De skal gødes og vandes, men fra frøene er lagt, foregår alt, som hvis det er jorden man dyrker. Dog skulle der være den store fordel, at lugning minimeres. Det skal komme an på en prøve. Spændende og anderledes bliver det i hvert fald. Jord får jeg også under neglene. Forspiringen står for døren, og jeg har allerede lagt enkelte frø i små potter. Efter sidste sommer har jeg lært at være tidlig på den med chili- og peberfrugtplanterne, da de er lang tid undervejs. Her i marts gælder det tomatplanterne og derefter følger andre afgrøder, som skal forspires i min vindueskarm. I maj skal det så ud i halmballerne, i krukker ved sydmuren og i drivhuset.

Jeg plejer at lave mine egne små spirepotter i avispapir. Det er lidt hyggeligt og meningsfuldt selv at lave dem, men i år har jeg, også her, læst mig til en nye ideer, som skal afprøves. Jeg skal forspire i gamle toiletruller og halve æggeskaller. Det er lidt skræmmende at tælle, hvor mange brugte toiletruller jeg har gemt fra husstanden det sidste halve år!!!! Jeg afslører ikke noget antal! Æggeskaller, synes jeg også, er en oplagt ide, da jeg som tidligere skrevet, har otte høns og derfor producerer egne skaller. Det skal blive interessant at se, hvor vidt disse potter skal forblive et nyt samleobjekt her i huset.

Dåser samler jeg også. De kommer ud og stå udenfor op af vores sydmur.

Tilbage til drivhuset. Jeg skrev længere oppe ganske frimodigt, at jeg selvfølgelig også skal dyrke i drivhuset i år. Problemet er dog, at jeg endnu ikke ejer et drivhus. Jeg har en tegning over et drivhus, træ og en masse gamle vinduer!!! Og så har jeg en ægtemand, som har lovet at bygge et drivhus til mig, og han siger, at det står klar ca. 1. april. Han plejer at holde, hvad han lover, så der er kys og kram til ham, når jeg forhåbentlig høster vores første drivhustomater den kommende sommer.

image

 

12 mar

Læs, læs, læs…..

bøgerJeg har et indlæg mere i rækken af artikler som omhandler vinteraktiviteter i Udkantsdanmark. Det skal dog straks siges, at Udkantsdanmark ikke har patent på denne aktivitet – overhovedet ikke. Det er blot et bud på, hvad der også kan ske indenfor murerne, når der er mørkt udenfor, og det umiddelbart ser ud som om, at der intet sker.

Da vi flyttede på landet, langt væk fra gamle venner og bekendtskaber, vidste jeg, at jeg ville savne min læsegruppe i byen. Så da jeg havde fået mig ca. tre nye bekendtskaber i vores nye nabolag, måtte jeg opfordre dem til, sammen med mig, at tale om bøger. Kunne de ‘overtale’ deres venner, som kunne ‘overtale’ deres?

Vupti vupti, det tog ikke lang tid, så kunne jeg invitere otte-ni nye venner hjem til kaffe, kage og en snak om favoritbøger. Siden da har vi mødtes ca. hver sjette-syvende uge, til en hyggelig aften med udgangspunkt i den samme bog, som vi alle har lånt og læst siden sidste møde. Uanset om vi er dybt uenige om kvaliteten eller indholdet af litteraturen, så er det fantastiske aftener. Der diskuteres og udveksles synspunkter, og jeg går altid hjem lidt klogere, end jeg kom.

Går du og mangler sådan en læsegruppe, så er jeg overbevist om, det kan etableres alle steder, hvis du virkelig vil. Der læses trodsalt stadig mange bøger i DK, hvor de mørke vinteraftner foran brændeovnen, nærmest ‘råber’ på læsning.

Og så skal der i øvrigt også lyde et tak til den lokale bibliotekar, som er ualmindelig hjælpsom og skaffer os bøger hjem fra hele landet.

1 mar

“Pris”værdig

image

Jeg er SÅ stolt. Jeg laver noget som andre sætter pris på og har derfor vundet prisen som årets ildsjæl i Region Hovedstaden. Også kaldet Landdistriktprisen. Udskrevet af ministeriet for by, bolig og landdistrikter.

Det er jeg så uendelig stolt og taknemmelig for. Armene kan ikke komme ned af bare begejstring, og jeg må leve med sovende arme, for de kommer ikke ned de nærmeste dage.

Tænk at min ide, mine ord og mine billeder er fundet gode nok til at måle sig med andre nominerede, som med garanti, havde fortjent prisen ligeså meget som mig.

Nu er jeg så sammen med fem andre regionale vindere gået videre til den store pris; Årets Danske Ildsjæl 2015. Det afgøres i april.

Prisen for Årets iværksætter i Region Hovedstaden blev også uddelt i dag ved samme lejlighed. Den gik til Nexø Ure Denmark (Marie og Martin Heidemann). Mange gange tillykke til dem

Vinderne i Region Midtjylland:

Ildsjæl: John Clausen blev ildsjælen for initiativtager til Geopark Vestjylland.

Iværksætter: Johnny Høgild for sin virksomhed der renoverer og sælger gl. landbrugsprodukter

Vinderne i Region Sydjylland:

Ildsjæl: Christel Seyfarth, for at arrangere strikkefestival på Fanø.

Iværksætter: Louise Badino som har skabt en forretning ud af at arrangere bryllupper på Ærø.

Vinderne i Region Sjælland og Nordjylland er endnu ikke fundet.

Det er dejligt, at alle disse iværksættere og ildsjæle knokler på og ikke taber gnisten. Aldrig har det været så vigtigt, eftersom jeg synes, at både de nationale- og regionale politikere har travlt med at gøre det svært og mindre attraktivt at leve her i Udkantsdanmark.

Uddelingen, hvor jeg som skrevet blev en af vinderne, foregik i den gamle færgeterminal på Havnen i Hundested i Halsnæs kommune. Der var linet op med rød løber, god lokal øl fra Halsnæs Bryghus og noget så urbant som en ”walk’n talk tapas’. Der er var fin musik og en venlig mand med noget af en borgmesterkæde.

Hundested har også deres bøvl med tilflytningen. Det er ikke helt forståeligt, for der er vel omkring 50 min. togtransport til Hovedbanegården, og det kan da umuligt være værre end at sidde en time på Køgebugt-motorvejen for at nå til f.eks. Hundige i myldretiden. Hundested har en altid levende havn med spisesteder, havnehytter, en skøn lille sandstrand, lækker legeplads osv.  Charmerende er det også, at have den lille færge til Rørvig som baggrund for det hele.

Jeg spekulerede, ved min alt  for tidlige ankomst på, om det på den denne tid af året mon var muligt at få sig en kop god kaffe i byen. Det var det. Jeg fik både kaffe, kage og ualmindelig god betjening på Cafe Cup’n Cake på hovedgaden. Kan anbefales.

cafe cup og kage

 

 

 

Cafe Cup’n Cake i Hundested.

Uden for byen finder man  Knud Rasmussens smukke mindestuer, hvorfra man kan skue efter fortidens sælhunde. Og er man til disiderede vandaktiviteter skal man huske at besøge wind- og kitesurfer paradiset Lynæs blot få kilometer fra Hundested.

image