11 nov

Initiativer – ja tak!

Når man som jeg, følger meget med i debatten og situationen i Udkantsdanmark, kan man nogle dage blive ret deillusioneret;
Argh for H da……kan det virkelig passe at ALLE synes, at Danmark skal centraliseres? Fordi det  er billigst og mest effektivt!
Nej, nej, nej, det synes alle heldigvis ikke og der arbejdes for at vi skal have et Danmark i balance. Et Danmark med mulighed for at bosætte sig i hele Danmark. Et Danmark, hvor man kan komme i skole, til lægen, på hospitalet, til indkøb, på biblioteket, i børnehave, på arbejde osv. inden for en rimelig radius.
Jeg skrev for uger tilbage et indlæg om “Oprør for kanten”. Et initiativ som mundede ud i et manifest (senere bog) til videre kamp.
Siden er jeg blevet klogere på to andre gode tiltag.
“Danmark på vippen” er sat i værk af bla. Landdistrikternes Fællesråd. De ønsker et Danmark i balance – gennem oplysning og debat. På siden www.danmarkpaavippen.dk er der aktuelle artikler, om tiltag og aktualiteter udenfor Storkøbenhavn og Østjylland. Jeg ser Danmarkpaavippen som en slags vidensbank, som taler Udkantsdanmark’s sag.

“Yderområder på forkant” er et andet initiativ, hvor Real Dania og ministeriet for by- bolig og landdistrikter har nedsat en arbejdsgruppe med diverse politikere og erhvervsfolk fra Yderområdekommunerne (altså ikke kun de kommuner som defineres som Udkantskommuner) De skal indtil sommer 2017 udtænke “positiv omstilling” for Udkanterne. Bornholm (I ved, solskinsøen, hvor jeg bor) er med i projektet. Her handler det om udvikling på trods, da befolkningstallet netop er kommet under de 40.000 indbyggere. Det der IKKE måtte ske ER sket og, hvad gør vi så? Vi videreudvikler os – lad os se, hvordan!
Tjek hjemmesiden www.paaforkant.dk
Kom endelig med flere tiltag. Vi er mange der glædes.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *