29 apr

Johannes Larsen i Kerteminde.

M√•ske h√łrer Kerteminde ikke ind under “Udkanten”, men sandheden er nu engang, at ikke alt g√•r fantastisk i Kerteminde. Den h√łrer til kategorien, en lille provinsby og de er ikke popul√¶re (endnu….) blandt unge mennesker. Kerteminde ligger ca. 20 kilometer fra Odense, har ca. 6000 indbyggere og kan bl.a. prale af en dejlig strand. De har nu faktisk rigtig meget at prale af, bl.a. Johannes Larsen Museet, som jeg i √•revis har villet bes√łge. Endelig havde jeg muligheden i p√•sken, og det var intet mindre end en stor forn√łjelse. Kerteminde har, ligesom f.eks. Skagen og Gudhjem, v√¶ret hjemsted og inspiration for flere kunstmalere. Johannes Larsen var naturelsker og det var prim√¶rt der, han fandt sine motiver. Allerhelst i sin egen have¬†og gerne¬†med fugle i fokus.

Johannes Larsen er prim√¶rt kendt som fuglemaleren fra Fyn, men p√• museet kan man se, at han med sin store produktion fra et langt liv, malede meget andet. Jeg er ikke kunstkender, men kan blot konstatere, at jeg elsker ALT, hvad han har lavet. Museet i Kerteminde er mere end Johannes Larsens malerier, det var nemlig ogs√• her han havde hjemme og hvorfra han arbejdede. Johannes Larsen og konen byggede huset i 1901 og han boede der til sin d√łd i 1964. Hus,¬†atalier¬†og haven √•bnede som museum¬†i 1986, hvorefter en ny museumsbygning blev bygget til i 1990. Det g√łr for mig en stor forskel, at museet ligger i det der engang var kunstneren hjem. Det¬†giver autentitet, og det er vidunderligt, at man f√łrst kan nyde et motiv p√• l√¶rredet, hvorefter man kan g√• direkte¬†ud i haven og der finde det virkelige motiv.

 

 

 

 

 

 

 

Fra mig skal der lyde de varmeste anbefalinger til at bes√łge museet i Kerteminde. Jeg har f√łr set en udstilling af Johannes Larsen billeder p√• Ordrupgaard, men det er bare bedre i disse autentiske omgivelser. Og ta¬ī b√łrnene med – Johannes Larsen er ogs√• for b√łrn og Fyn er fin.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

23 mar

Kan en tilflytterkonsulent g√łre en forskel?

 

Mange af de s√•kaldte Udkantskommuner har problemer med fraflytning. Is√¶r de unge flytter til de store byer for at tage videreg√•ende uddannelser, og alt for mange kommer ikke tilbage. Hele verden er ramt af urbanisering – s√•dan har det faktisk v√¶ret i mere end 100 √•r. Er der noget som helst der kan √¶ndre p√• den retning verdens befolkning har taget? I Danmark, hvor vi er rimelig frie og lige, kan visse tiltag g√łre en forskel. Der er steder i DK, som mod al forventning, har vendt udviklingen. Det handler rigtig meget om brand, udvikling og omtale, men kan en tilflytterkonsulent ogs√• g√łre en forskel. En tilflytterkonsulent som yder service med et hav af praktiske ting? En person, som alle 37 timer om ugen arbejder for at tiltr√¶kke og hj√¶lpe tilflyttere?
P√• Bornholm har man valgt at g√• “all in” og i to √•r betale en fuldtidsansat til udelukkende at arbejde for flere tilflyttere. Ans√¶ttelsen er finansieret af Business Center Bornholm, som naturligvis har stor gavn af kvalificerede tilflyttere. Det er ikke f√łrste gang at der arbejdes for tilflyttere, men denne gang er indsatsen meget m√•lrettet og proaktivt. Der er kun en man skal kontakte og denne kontakt g√•r videre med alt indenfor flytning, arbejde, bolig, skole osv.
Jeg har talt med en familie som netop har bosat sig på bornholm og som har haft god gavn af tilflytterkonsulenten.
Annette og Claus er flyttet fra √ėsterbro til R√łnne p√• Bornholm. De kommer fra en lille lejlighed p√• femte sal og bor nu i eget hus. De er en sammenbragt familie med i alt seks b√łrn, hvoraf de tre er flyttet med til Bornholm. De havde alts√•¬†noget af et puslespil at l√¶gge i form af husk√łb, arbejdss√łgning/start, skole- og institutionsvalg/start osv. En ting var beslutningen om at flytte hele familien, en anden ting var at f√• praktikken til at g√• op, og det, ovenik√łbet meget hurtigt.
I forbindelse med deres beslutning og flytning, mener Annette, at Bornholms tilflytterkonsulent, Rune Holm, har haft en afg√łrende rolle. Faktisk en altafg√łrende rolle. Rune Holm var inde over alt, lige fra jobsamtaler, husk√łb til institutionsplads.
Da Annette og Claus var i gang med overvejelserne ved en evt. flytning var det faktisk Rune Holm der havde taget kontakt til skoler p√• Bornholm, som evt. kunne f√• brug for en l√¶rer som Annette, og da jobsamtaler kom i hus, var det ogs√• tilflytterkonsulenten som k√łrte Annette rundt til aftalerne. Da husk√łbet i R√łnne indbefattede en “hjeml√łs” m√•ned var det ogs√• tilflytterkonsulenten, som arrangerede en m√•ned p√• hotel, som var til at betale og at flyttekasserne blev opbevaret. Det var ogs√• Rune Holm, som fik kontakten p√• plads, s√• de to yngste kunne komme i b√łrnehave og vuggestue.
Her er der alts√• tale om en stor familie, hvor utrolig mange ting skal arrangeres og g√• op i en h√łjere enhed, f√łr en flytning er fuldendt. Noget tyder alts√• p√•, at en aktiv tilflytterkonsulent kan v√¶re en virkelig stor hj√¶lp her. Deri ligger ogs√• en stor motivationsfaktor – tilflytterkommunen¬†VIL yde noget for nye borgere. De √łnsker virkelig tilflyttere og vil og kan “betale, hvad det koster”. Noget tyder p√•, at det betaler sig. Bornholm kan i hvert fald efter f√• m√•neder konstatere at flere er flyttet til-, eller har vist interesse¬†for at flytte til Bornholm.
Er en tilflytterkonsulent det der skal til? En s√•kaldt “bl√¶ksprutte” som ikke er begr√¶nset og har andre opgaver. En person som arbejder selvst√¶ndigt, tager kontakt, er synlig¬†og ikke s√•dan lige giver op efter f√łrste afvisning?

Jeg tror det!

8 jan

Vilde heste og bisoner tiltrækker.

img_6044Folk¬†flytter¬†m√•ske ikke til Langeland og Bornholm med begrundelsen,¬†at de absolut vil v√¶re¬†nabo til henholdsvis vilde heste og bisoner, men dyrene tr√¶kker immerv√¶k et hav af mennesker p√• bes√łg. Og bes√łg kan vi ogs√• lide…… P√• det sydlige Langeland satte man for flere √•r siden ca. 20 vilde heste ud p√• et¬†ca. 110 hektar stort omr√•de. Her skulle de leve frit og passe sig selv.

Det g√•r nu, p√•¬†11. √•r, rigtig godt og hestene er blevet til en flok p√• ca. 70 – 80 dyr. Omr√•det er stort – meget stort, men det er alts√• et lukket omr√•de, hvor bes√łgende mennesker kan komme ind, men omvendt kan hestene ikke komme ud. Hvert √•r kommer der ca. 20 f√łl til, s√• for at holde flokken nede indfanges ligeledes 20 voksne heste, som flyttes til andre steder i landet. Omr√•det kan om vinteren ikke m√¶tte flere heste, s√• derfor holdes antallet p√• 70-80 stk.

Ikke nok med at hestene trives og de lokker naturglade g√¶ster til Langeland, s√• er der ogs√• en¬†tredje fordel. Hestene passer nemlig det store naturomr√•de, s√• det ikke springer i skov eller krat. Jeg bliver n√łdt til her at bruge udtrykket win win – selvom jeg hader det!

Hestene er af racen exmoor og kan derfor ikke, som race, kaldes vild. Men exmoor-racen menes at ligne den oprindelige vildhest mest. Og som man kan forvente, så er racen yderst robust.

P√• Bornholm blev der for fem-seks √•r¬†siden udsat syv europ√¶iske bisonokser. De skulle, som p√• Langeland, passe et k√¶mpe (ca. 200 hektar) skov- og moseomr√•de og selvf√łlgelig ogs√• appellere til natur- og dyreelskere om, at l√¶gge vejen forbi √łen. Hele projektet har v√¶ret en stor succes. Bisonflokken er blevet st√łrre og helt ufattelig mange mennesker kommer¬†for at se dyrene. Ligesom p√• Langeland er bisonerne indhegnet, men ogs√• her kan vi mennesker frit g√• ind og ud. Jeg ynder selv at g√• rundt i omr√•det og observere det k√¶mpe dyr, en fascinerende oplevelse, som jeg nyder mere end et bes√łg i zoologisk have.

N√•r naturstyrelsen v√¶lger at udsatte disse store dyr p√• Langeland og Bornholm er det en del af en st√łrre plan, og der er t√¶nkt over flere faktorer. Som tidligere skrevet skal omr√•det alligevel passes, og disse store dyr g√łr det faktisk bedre og billigere end mennesker med store maskiner. Og de g√łr det p√• den n√¶nsomme og sofistikende m√•de, hvorp√• s√¶rlige arter f√•r bedre vilk√•r. Desuden uds√¶ttes dyrene ogs√• som en del af en redningsplan. Disse europ√¶iske racer er udrydningstruede, og det er derfor¬†ogs√• en del af¬†planen at skabe levesteder for racerne.

I de store byer bliver der ikke skabt levevilk√•r for andet en kloakrotter og mennesker, s√• kom ud og se noget mere sev√¶rdigt herude i Udkantsdanmark ūüėČ

img_6048

9 dec

Skal det v√¶re…. skal det v√¶re lokalt!

img_5930Hvis vi alligevel skal give os hen til den ultimative materialisme, hvilket jeg i h√łj grad, synes vores jul i Danmark er et symbol p√•, s√• k√łb gaverne¬†lokalt. Bor du i et landdistrikt eller en lille by, s√• k√łb dine gaver der og IKKE over nettet.

Jeg t√¶nker tit p√•, hvordan de sm√• byer ville v√¶re, uden de f√• sm√• butikker der er tilbage. De giver liv og det kan de fleste godt lide, n√•r de kommer til byen. Tro mig, jeg k√łrer hver dag igennem vores n√¶rmeste lille stationsby (tidligere), og der er i hvert fald ti tomme butikslokaler. Det giver¬†en f√łlelse¬†af forladthed, overgivelse¬†og sp√łgelser, og lad os f√• s√• lidt¬†af det som muligt.

Nok butikker er k√łrt over af udviklingen, men husk at udviklingen ogs√• er dig og mig. Vi forbrugere styrer markedet, s√• glem ikke din lokale brugs selvom m√¶lken er en krone dyrere. Det er klart at netbutikker er billigere, da de blot er et lager og ikke har √•bningstider og et butikslokale at betale.

Jeg har, som det kan ses på billedet, anbefalet gaver i avisen, og jeg lover sig for, at de er lokale!

fullsizerender

19 nov

Til mere end kæl og klap.

katSe lige ind i de √łjne og forestil dig, at du er mus! Tak for kaffe, siger jeg!

Markus her, har besluttet at han vil bo p√• g√•rden. Jeg brugte ellers halvandet √•r p√•, sammen med mine andre katte, at skr√¶mme ham langt v√¶k, men lige meget hjalp det. Her VILLE han bo og her bor han nu p√• andet √•r. Han er noget af det smukkeste, hvilket er heldigt, men ikke afg√łrende. Her er der arbejde nok til fire katte, hvis ikke flere. Og det er det de er – arbejdskatte. Ingen dyr er her p√• g√•rden for hyggens skyld. Det er ligesom blevet et princip, at de skal have en funktion. Marcus og hans kumpaner holder¬† rotte- og musebes√¶tningen nede. Og til bonusinfo., s√• f√•r de klap, k√¶l og helvedes dyr kattemad, n√•r jobbet er gjort.

26 okt

Brug naturen aktivt.

troels√ąn af m√•derne, hvorp√• vi kan “redde” Udkantsdanmark er, at g√łre mere opm√¶rksom p√• den sk√łnne natur, som fylder n√¶sten alt herude. T√¶nk blot p√•, hvad Vesterhavet og de kolde b√łlger har gjort for Klitm√łller/Cold Hawaii. Naturen i Danmark er oven i k√łbet¬†alsidig, og her skal du l√¶se om Troels Bernth, som har skoven som sin legeplads. Det er i skoven han udlever sin passion for mountainbike og det er p√• cyklen han inspirerer andre. Troels bor p√• Bornholm. Han er tilflytter fra Sj√¶lland og er helt bevidst flyttet ind midt p√• √łen, ind¬†i skoven – med sin kone og b√łrn. S√• bor han nemlig midt i den natur¬†han elsker allerh√łjest og lige der, hvor hans visioner skal realiseres. Troels har en vision om at g√łre Bornholm til en unik mountainbike √ł. Og nej, vi har heller ikke bjerge p√• klippe√łen, men klipper ūüėČ

Til √¶re for ALLE – turister og fastboere, nybegyndere og halvprof., b√łrn og √¶ldre, laver Troels og hans sl√¶ng af frivillige ruter/spor (trails) de sk√łnneste steder p√• √łen. De bruger meget af deres tid og mange kr√¶fter p√• at skabe noget, som jeg tror, er fremtiden for Udkantsdanmark. Vi kan ikke konkurrere med de store byer om udbud af aktiviteter, asfalt og arkitektur, men vi kan bruge det vi har, nemlig naturen. Men det skal udbygges og udbydes. Troels har selv rejst rundt i verden med sin cykel og ved derfor, at der er et marked for mountainbiketurisme. Der er oplevelser og penge i at skabe noget unikt og sp√¶ndende for mountainbikeentusiaster fra hele verden.

Troels har kontakterne p√• plads. Han har f√łrst og fremmest sin faste makker Christian Terry, og sammen med en gruppe af mountainbikeentusiaster ordner de det praktiske. De planl√¶gger, k√łber ind og bygger. Sammen med skov- og naturstyrelsen foreg√•r alt indledende arbejde. Hvor m√• der cykles, bygges, og med hvilke materialer? Alt skal cleares, da det er vigtigt at naturen bruges med respekt. Respekt for dyrene, historien og alle andre som f√¶rdes i skoven. Det har aldrig skabt problemer og skoven midt p√• Bornholm er stor, s√• stor, at der¬†er plads til alle. Det er ogs√• naturstyrelsen, som betaler for byggematerialer. N√•r nye spor etableres eller gamle genskabes foreg√•r det ligeledes med¬†materialer godkendt af styrelsen, og det er s√• vidt muligt med skovens egne materialer.

troels-3

Troels arbejder sammen med Destination Bornholm n√•r sporerne skal promoveres. For der skal naturligvis¬†midler til for at komme ud med budskabet om Udkantsdanmark som mountainbike-paradis. Troels selv kan kontaktes p√• FB under “Trailskipper Mountain Bike Guide, Bornholm” Af ham kan du blive inspireret, f√• fif og de bedste guideture.

Gang p√• gang m√łder jeg i Udkantsdanmark engagerede mennesker som Troels. Selvf√łlgelig sidder de ogs√• i byerne, men jeg synes, de er helt utrolig synlige herude. M√•ske er det fordi¬†vi alle er vidende om, at hvis vi bare lader tiden¬†g√•, s√• g√•r det ned af bakke. Vi skal g√łre noget, og det er synligt, at selv den enkelte kan g√łre en forskel.

T√¶nk engang; N√•r nu alt forskning peger p√• at naturen kan hele vores sj√¶l og motion kan hele vores krop, s√• er det jeg siger: What¬īs not to like!

troels-2

 

14 okt

Nyd det!

imageVi ved alle at vi med hastige skridt g√•r mod vinter. Vi ved at lyset svinder mere og mere. Derfor; Nyd efter√•ret lige nu! Nyd farverne, som er gyldne og if√łlge mig, ufattelig smukke.

Jeg elsker, at g√• i skoven p√• denne √•rstid og se bladene dale og samle kastanjer med b√łrnene. M√•ske var det en ide til weekenden:-)

Fotoet er udlånt af Christ_saviour

29 aug

15 minutes of fame!

S√• kom mit budskab i Familie Journalen. Egentlig ville jeg helst ikke have, at den kun skulle handle om min blog og budskabet om at flytte ud af byerne, men det er nu engang den personlige historie som vigtig for Familie Journalen –¬†ogs√• stiller jeg gerne op……med unger og hele pivt√łjet!!!! Hvorvidt den rigtig kan l√¶ses i denne simple fotoudgave m√• vise sig. Og tilf√łjes skal det alts√•, at jeg ikke har noget hyggelandbrug – det m√• bero p√• en misforst√•else, jeg har bare k√łkkenhave, h√łns og √¶nder til eget forbrug. Desuden k√łrer jeg under ingen omst√¶ndigheder for hurtigt p√• de bornholmske landeveje ūüėČ

imageimageimageimageimage

 

7 aug

Mine aftener i haven.

imageOooh yes, jeg har ALTID r√łde negle og guld med i haven……

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er et menneske, som i perioder kæmper med vanskeligheder udelukkende skabt i mit eget sind. Det er der mange mennesker, som kender til, og det er her mine aftener i haven kommer i spil.

Allerede for ti √•r siden, da jeg f√łrste gang fandt mig selv med h√¶nderne dybt begravet i muldjorden, m√¶rkede jeg, at det gjorde mig godt. Det var bem√¶rkelsesv√¶rdigt, og det tog mig ikke lang til at finde ud af, at mine iagttagelser faktisk ogs√• var videnskabeligt bevist. Derfor er der f.eks. ogs√• i dag udviklet terapihaver i Danmark. Det er noget med lydene, lugtene, det spirende, det forg√¶ngelige, og s√• er der beviseligt noget med jordens enzymer, som p√•virker hjernekemien p√• den gode m√•de.

Det virker at hoppe i havet√łjet, g√• i bedet og lade sig indtage af jord, blomster, tr√¶er, fuglesang og skvalderk√•l.

Hvis jeg p√• nogen m√•de kan hive mig selv op i nakkeh√•rene p√• en rigtig d√•rlig dag, s√• g√•r jeg i haven – jeg SKAL g√• i haven. Det hj√¶lper n√¶sten hver gang. For mig er det ikke s√• afg√łrende om jeg plukker √¶bler, s√¶tter l√łg eller luger ukrudt. Det handler om at komme ud og bruge kroppen i haven.

Jeg har ogs√• pr√łvet “Maude-modellen”, som er s√• fristende. At ligge sig i sengen, har bare ikke hjulpet ret mange (heller ikke Maude). Selvom du blot magter at sidde under √¶bletr√¶et, s√• er det stadig bedre end sengen.

19 jul

T√° til Ribe.

image

Skulle jeg¬†nogensinde flytte tilbage til Jylland, ville Ribe og omegn bestemt v√¶re en mulighed. Jeg elsker steder som tydeligt b√¶rer p√• deres historie og det g√łr Ribe virkelig. Ribe har bevaret den gamle bykerne, som flot omkranser Domkirken¬†der ligger p√• torvet i¬†midten.

Jeg er ikke uddannet historiel√¶rer for ingenting og min fantasi bliver straks t√¶ndt, n√•r jeg g√•r midt i 1000 √•rs historie.¬†Byen emmer af historie og stakkels mine b√łrn, som gennem hele byvandringen m√• h√łre p√• mine forestillinger om middelalderen i Ribe.¬†Den knap 1000 √•r gamle Domkirke fort√¶ller rigtig meget om byens historie. En by med en Domkirke, har v√¶ret en by af meget stor betydning. Her har biskoppen “regeret” og han har ikke v√¶ret hvem som helst. Ribe har v√¶ret centrum for meget magt i Jylland og det fornemmer man straks.

Og det tror pokker, at man har v√¶ret Gudfrygtige, som kirken¬†her troner h√łj og m√¶gtig. Der er ingen tvivl om at Domkirken har manifisteret sig som magtens¬†centrum og den har ikke inviteret til ligev√¶rdighed og udfordring. Alt virker underdanigt i forhold til kirken. Selv den gamle arrest¬†(nu Hotel), som i √łvrigt er strategisk placeret med vinduer mod kirken, synes lille i sammenligning.

image

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

image

 

 

Egentlig forst√•r¬†jeg godt, hvorfor ripenserne har troet p√• “noget¬†st√łrre”. Den by har v√¶ret konstant truet af Vesterhavet/Vadehavet. Byen har op til mange gange v√¶ret sv√¶rt oversv√łmmet, og s√• har det ganske givet v√¶ret rart at tro p√• noget hj√¶lp oppefra. Naturen har her i Ribe v√¶ret h√•rd og ubarmhjertig, hvilket ogs√• er¬† fascinerende.¬†Det berettes,¬†at der omkom¬†ca.10.000 mennesker i Ribe 1634. Den kaldes “Den 2. store mandedrukning” da vandet sted i forbindelse med en orkan. Heldigvis stoppede den slags oversv√łmmelser i 1920, da digerne blev skabt.

image

Siden er p√¶len med messingringene rejst til minde om det tidligere ustyrlige vand i Ribe. ‘

Jeg vil gerne endnu en tur til Ribe. Og planen er at komme med p√• en af de popul√¶re v√¶gterture. Jeg vil gerne h√łre nogle sp√¶ndende r√łverhistorier fra Ribes historiske natteliv, og s√• vil jeg gerne have tid til et bes√łg p√• en af de fine gamle restauranter.

Lov mig at tage til Ribe, hvis du alligevel er p√• de kanter. Og det beh√łver ikke at v√¶re sommer, jeg kan fint forestille mig at Ribe tager sig smukt ud p√• alle √•rstider.

 

29 jun

Modvind.

shutterstock_96884395 (2)Jeg har ikke for vane er brokke mig her på bloggen, men dette indlæg er en undtagelse Рså er du advaret.

Vi¬†har meget vind herude i Udkantsdanmark. √ėstermarie, hvor jeg¬†bor, ligger h√łjt og derfor (g√¶tter jeg p√•) har kommunen¬†udset stedet¬†som den¬†perfekte placering for K√ÜMPE vindm√łller. Det kan de sgu ikke v√¶re bekendt. Byen/omr√•det k√¶mper hver dag for at f√• nye tilflyttere, som skal f√• √łjnene op for sk√łnheden i vores omr√•de ogs√• √łnsker de at plastre det til med store, larmende og blinkende vinger. NEJ tak, siger jeg og alle mine medborgere.

De t√¶nker m√•ske ogs√• at √ėstermarie-beboerne bare finder sig i hvad som helst. At vi ikke er typerne som n√•r langt med vores klager eller, hvad ved jeg. Eller t√¶nker de, at vi er det sted p√• Bornholm, hvor husene er billigst og derfor taber mindst? Men vi taber ikke kun vores mulighed for at s√¶lge vores huse, hvis n√łdvendigt. Vi taber vores stilhed, vores natur og vores lys.

Mange udkantsomr√•der er blevet “ramt” af¬†vindm√łller¬†og det er ikke rimeligt. Jeg ved godt det er dyrt at placere dem i havet, men det er der de h√łrer til. Jeg ved ogs√• godt, hvem der kommer til at betale for den dyre placering i vand, men¬†jeg √łnsker ikke at betale vores fred, ro og sk√łnhed her i √ėstermarie.

Og i √łvrigt – jeg er selvf√łlgelig tilh√¶nger af milj√łvenlig energi.

12 jun

Noget har jeg gjort rigtigt.

image

Jeg synes, der stilles et hav af krav til for√¶ldre i dag. Der er krav fra skolen, samfundet og ikke mindst √©n selv. Jeg kan ikke leve op til dem, og der er dagligt ting jeg, som mor, burde v√¶re skarpere p√•, eller bare opm√¶rksom p√•.¬†Jeg skal tage stilling til- og engagere mig i alt mellem himmel og jord, og det har jeg √¶rligt talt sv√¶rt ved at overskue. Hver dag tager jeg beslutninger p√• b√łrnenes vegne og √©n af disse beslutninger er jeg mere stolt af end andre. Jeg har valgt (selvf√łlgelig med min mand) at b√łrnene skal vokse op ude p√• landet,¬†langt v√¶k fra storbyen, men derimod t√¶t p√• naturen.

image

Jeg f√łler, at jeg giver mine b√łrn det bedste n√¶rmilj√ł overhovedet muligt. Jeg mener, at de vokser op et sted, som tiln√¶rmelsesvis er slaraffenland for b√łrn. F√łrst og fremmest er de heldige at v√¶re f√łdt i et land som Danmark og dern√¶st prioriterer jeg, at de har meget let adgang til at udfolde sig udenfor og meget gerne i naturen.

image

Jeg er selv opvokset i et klassisk parcelhuskvarter, med b√•de skov og s√ł rundt om hj√łrnet og det har pr√¶get min barndom meget. Trods det, fik vi alligevel vores¬† b√łrn p√• √ėsterbro og ville ikke umiddelbart flytte andre steder hen. Men efter seks √•r med b√łrn i byen, var jeg m√łr. Jeg havde tilbragt et ut√¶lleligt antal timer p√• legepladser og i vores bitte g√•rd fyldt med skrald. Jeg havde f√•et nok af cyklister og bilister, larm og asfalt. Byen er fantastisk, men den er ikke skabt til b√łrn!

Her hvor vi bor, har de frem for alt plads. Der er træer de kan klatre i, dyr de kan kæle med, plæner de kan spille på, lader de kan lege i, jord de kan grave i og dyrke og en privat grusvej uden trafik.

image

B√łrnene tilbydes her et udeliv, som er usammenligneligt¬†med, hvad byerne kan tilbyde. Her tilbringer vi n√¶sten halvdelen af √•ret ude, mens vi i byen skulle arrangere os s√• snart vi valgte at bev√¶ge¬†os ud. B√łrnelivet i byen er n√łdvendigvis mere overv√•get pga. trafikken og legepladser opfordrer ikke til at bruge fantasien.

image

 

Ulempen er dog, at for f√• g√łr som os, s√• den lokale skole er lukket og b√łrnene har derfor seks km. til skole. Vi k√łrer derfor meget herude p√• landet, og det ville jeg da gerne have v√¶ret foruden.

 

27 maj

En artikel i Tidende

image
Foto af Jan Feliks Tomczyk.

Næh nej, jeg har ikke ligget på den lade side den seneste tid.

Det er blot haven og arbejdet, som har fået opmærksomheden. Bloggen har der ganske enkelt ikke været tid til. Og så var det, at jeg skulle skrive en artikel til Bornholms Tidende. Den kommer her, for den er aktuel for hele Udkantsdanmark og ikke kun Bornholm, som umiddelbart er udgangspunktet.

Der er noget i gære…..

Da jeg for tre √•r siden flyttede med familien til Bornholm, syntes jeg n√¶sten straks at livet ‚ÄĚfaldt i hak‚ÄĚ. Jeg gik dengang p√• barsel med vores andet barn og var egentlig meget isoleret. Jeg havde ikke noget arbejde, n√¶sten ingen bekendte, og alligevel sad jeg herude i marken og havde det dejligt. Sandt nok, var det en smuk og varm sommer, men da vinteren, m√łrket og kulden satte ind, havde jeg det alts√• stadig dejligt. Jeg h√łrte og l√¶ste en masse lokalnyt, og der gik snakken dagligt om Bornholms nedtur. Hvad der ikke var galt!!!!! Og der sad jeg og syntes det hele var fantastisk. Enten var jeg h√łj p√• hormoner eller ogs√• m√•tte andre snart f√• √łje p√• mulighederne ‚ÄĚherude‚ÄĚ.

Hvorom alting er, så startede jeg min blog www.flyttiludkantsdanmark.dk, som en reaktion på alle de dårlige nyheder, som stod i dyb kontrast til mine egne oplevelser. Jeg satte mig for at udbrede kendskabet til de gode historier fra Udkantsdanmark. Måske kunne jeg påvirke bare en lille bitte smule.

Jeg skal ikke kunne sige, om min blog rykker meget, men ‚ÄĚnoget‚ÄĚ havde jeg fat i. Flere er begyndt at f√• √łjnene op for mulighederne i Udkantsdanmark. Jeg bor i √ėstermarie og fornemmer st√¶rkt, at der f.eks. sker noget i og omkring Svaneke.

Sidste √•r omkring samme tid var jeg dog, en kort overgang, af en anden opfattelse. Folkeskolen lukkede og pasningsinstitutionerne var truede. Vores s√łn gik p√• skolen og, hvis jeg kiggede rundt i n√¶romr√•det, s√• var √ėstermarie skole lukket nogle √•r forinden og √ėsterlars stod ogs√• til lukning. F√łlelsen af nedlukning var MEGET konkret. Takket v√¶re engagerede og initiativrige folk gik det dog ikke helt s√• galt. En Friskole opstod og det har reddet byen, mener jeg. Skolen og byen har vist og viser dagligt, at den IKKE vil lukkes ned. Et st√¶rkt signal sendes ud til resten af √łen og ogs√• helt til hovedstaden. Det er tilsyneladende noget der tr√¶kker i folk, for det er nu n√¶sten umuligt at k√łbe en bolig i Svaneke, Listed og Aarsdale. Endnu mere umuligt er det at finde noget til leje. Flere af klasserne er n√¶sten fyldt op p√• skolen og nu er det endelig afgjort at byens pasningstilbud stadig best√•r.

Jeg sidder som sagt p√• sidelinjen i √ėstermarie, men det er fantastisk at opleve, og mon ikke det smitter lidt af herinde p√• √łen. Jeg h√•ber p√• en sidegevinst til √ėstermarie, for her er der ligeledes engagerede mennesker, masser af plads og billige huse.

Hvem vil ikke gerne v√¶re en del af en succes? Det viser sig ogs√• tydeligt i Klitm√łller i Nordjylland. Her er det umuligt at opdrive en bolig, for ogs√• her har driftige mennesker opn√•et at skabe et milj√ł, som der tales om – endda i udlandet. Her er det surf-kulturen der er i centrum, men gad vide om alle hopper op p√• br√¶ttet? N√¶ppe.

M√•ske er det slet ikke stedet/placeringen som er afg√łrende. Er det netop ekkoet fra handlekraftige og igangs√¶ttende mennesker, som tiltr√¶kker? Det tror jeg faktisk mest af alt p√•.

 

Jeg ser, at der i sol og måne er tegn på, at trenden med at flytte fra land til by, bremser lidt op her i DK. Mange er frustrerede over prisniveauet på boliger i de store byer, de mangler plads, nærvær, natur og frisk luft. Jeg forstår frustrationen og kan kun anbefale at springe ud i et andet og nyt liv i Udkantsdanmark.

 

 

26 apr

“H√łnsekunst”

 

image

Tidligere¬†har jeg pr√¶senteret min smarte, men ikke alt for smukke h√łnsebil. Nu er den ogs√• blevet p√¶n…. eller i hvert fald lidt p√¶nere. Ingen naboer har klaget over synet – de kan nemlig ikke se den. Men familien har ikke ligefrem v√¶ret imponeret over den hvide b√¶ i haven.

Jeg har k√łbt en gammel overhead og med diverse transparenter har jeg (og lidt min s√łn) f√•et en hane og kyllinger¬†i flotte farver.

Sk√łnt¬†at st√• der en for√•rsaften med fuglesang som lydtapet

image

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

image

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6 apr

Heste i Udkantsdanmark

image

Jeg¬†elsker at omgive mig med dyr. Jeg tror dyr g√łr mig godt i begr√¶nset m√•lestok. Jeg m√¶rker stress, hvis jeg f√•r for mange, men s√•dan i det sm√•, er det en rigtig god ting for mig. Jeg kan lide deres lyde, deres lugt og deres v√¶sen. Jeg skal v√¶re den f√łrste til at indr√łmme, at jeg snakker med dem (meget endda), og at jeg for nogen vil forekomme som en tosse. Men mit indtryk er, at dyrene reagerer positivt p√•, at jeg snakker lystigt til dem i forskellige stemmelejer. Mit nye dejlige bekendtskab er hesten Fregatten. Jeg havde en forestilling om igen en dag at komme til at ride lidt, som da jeg var pige, men ikke f√łr der var tid og r√•d. Hestesport koster kassen….. Mit √łnske er dog allerede blevet opfyldt, og det helt gratis.

Der er ufattelig mange heste p√• Bornholm. P√• hver anden mark st√•r der nu heste, hvor der f√łr stod malkek√łer, og mange st√•r der √•ret rundt (det kan de fleste heste godt klare, hvis de har et l√¶skur) Caroline er en af dem, som har en √¶ldre travhest st√•ende, og hun havde ikke tid til at ride ham regelm√¶ssigt. Og der stod jeg med alle mine manglende ridetalenter, men med en stor lyst til at v√¶re omkring- og p√• en rolig hest i naturen. Sikke et sammentr√¶f og det ganske gratis for mig. Juhuu for endnu et rart og gavmildt menneske. Jeg kan godt lide at introducere dyrene for mine b√łrn. De har ogs√• godt af at v√¶re omkring- og tage sig af dyr.

Det lykkes mig ikke at tage et billede af Fregattens med hoved….. Han ville hellere gr√¶sse!