8 jan

Vilde heste og bisoner tiltrækker.

img_6044Folk flytter måske ikke til Langeland og Bornholm med begrundelsen, at de absolut vil være nabo til henholdsvis vilde heste og bisoner, men dyrene trækker immervæk et hav af mennesker på besøg. Og besøg kan vi også lide…… På det sydlige Langeland satte man for flere år siden ca. 20 vilde heste ud på et ca. 110 hektar stort område. Her skulle de leve frit og passe sig selv.

Det går nu, på 11. år, rigtig godt og hestene er blevet til en flok på ca. 70 – 80 dyr. Området er stort – meget stort, men det er altså et lukket område, hvor besøgende mennesker kan komme ind, men omvendt kan hestene ikke komme ud. Hvert år kommer der ca. 20 føl til, så for at holde flokken nede indfanges ligeledes 20 voksne heste, som flyttes til andre steder i landet. Området kan om vinteren ikke mætte flere heste, så derfor holdes antallet på 70-80 stk.

Ikke nok med at hestene trives og de lokker naturglade gæster til Langeland, så er der også en tredje fordel. Hestene passer nemlig det store naturområde, så det ikke springer i skov eller krat. Jeg bliver nødt til her at bruge udtrykket win win – selvom jeg hader det!

Hestene er af racen exmoor og kan derfor ikke, som race, kaldes vild. Men exmoor-racen menes at ligne den oprindelige vildhest mest. Og som man kan forvente, så er racen yderst robust.

På Bornholm blev der for fem-seks år siden udsat syv europæiske bisonokser. De skulle, som på Langeland, passe et kæmpe (ca. 200 hektar) skov- og moseområde og selvfølgelig også appellere til natur- og dyreelskere om, at lægge vejen forbi øen. Hele projektet har været en stor succes. Bisonflokken er blevet større og helt ufattelig mange mennesker kommer for at se dyrene. Ligesom på Langeland er bisonerne indhegnet, men også her kan vi mennesker frit gå ind og ud. Jeg ynder selv at gå rundt i området og observere det kæmpe dyr, en fascinerende oplevelse, som jeg nyder mere end et besøg i zoologisk have.

Når naturstyrelsen vælger at udsatte disse store dyr på Langeland og Bornholm er det en del af en større plan, og der er tænkt over flere faktorer. Som tidligere skrevet skal området alligevel passes, og disse store dyr gør det faktisk bedre og billigere end mennesker med store maskiner. Og de gør det på den nænsomme og sofistikende måde, hvorpå særlige arter får bedre vilkår. Desuden udsættes dyrene også som en del af en redningsplan. Disse europæiske racer er udrydningstruede, og det er derfor også en del af planen at skabe levesteder for racerne.

I de store byer bliver der ikke skabt levevilkår for andet en kloakrotter og mennesker, så kom ud og se noget mere seværdigt herude i Udkantsdanmark 😉

img_6048

9 dec

Skal det være…. skal det være lokalt!

img_5930Hvis vi alligevel skal give os hen til den ultimative materialisme, hvilket jeg i høj grad, synes vores jul i Danmark er et symbol på, så køb gaverne lokalt. Bor du i et landdistrikt eller en lille by, så køb dine gaver der og IKKE over nettet.

Jeg tænker tit på, hvordan de små byer ville være, uden de få små butikker der er tilbage. De giver liv og det kan de fleste godt lide, når de kommer til byen. Tro mig, jeg kører hver dag igennem vores nærmeste lille stationsby (tidligere), og der er i hvert fald ti tomme butikslokaler. Det giver en følelse af forladthed, overgivelse og spøgelser, og lad os få så lidt af det som muligt.

Nok butikker er kørt over af udviklingen, men husk at udviklingen også er dig og mig. Vi forbrugere styrer markedet, så glem ikke din lokale brugs selvom mælken er en krone dyrere. Det er klart at netbutikker er billigere, da de blot er et lager og ikke har åbningstider og et butikslokale at betale.

Jeg har, som det kan ses på billedet, anbefalet gaver i avisen, og jeg lover sig for, at de er lokale!

fullsizerender

19 nov

Til mere end kæl og klap.

katSe lige ind i de øjne og forestil dig, at du er mus! Tak for kaffe, siger jeg!

Markus her, har besluttet at han vil bo på gården. Jeg brugte ellers halvandet år på, sammen med mine andre katte, at skræmme ham langt væk, men lige meget hjalp det. Her VILLE han bo og her bor han nu på andet år. Han er noget af det smukkeste, hvilket er heldigt, men ikke afgørende. Her er der arbejde nok til fire katte, hvis ikke flere. Og det er det de er – arbejdskatte. Ingen dyr er her på gården for hyggens skyld. Det er ligesom blevet et princip, at de skal have en funktion. Marcus og hans kumpaner holder  rotte- og musebesætningen nede. Og til bonusinfo., så får de klap, kæl og helvedes dyr kattemad, når jobbet er gjort.

26 okt

Brug naturen aktivt.

troelsÈn af måderne, hvorpå vi kan “redde” Udkantsdanmark er, at gøre mere opmærksom på den skønne natur, som fylder næsten alt herude. Tænk blot på, hvad Vesterhavet og de kolde bølger har gjort for Klitmøller/Cold Hawaii. Naturen i Danmark er oven i købet alsidig, og her skal du læse om Troels Bernth, som har skoven som sin legeplads. Det er i skoven han udlever sin passion for mountainbike og det er på cyklen han inspirerer andre. Troels bor på Bornholm. Han er tilflytter fra Sjælland og er helt bevidst flyttet ind midt på øen, ind i skoven – med sin kone og børn. Så bor han nemlig midt i den natur han elsker allerhøjest og lige der, hvor hans visioner skal realiseres. Troels har en vision om at gøre Bornholm til en unik mountainbike ø. Og nej, vi har heller ikke bjerge på klippeøen, men klipper 😉

Til ære for ALLE – turister og fastboere, nybegyndere og halvprof., børn og ældre, laver Troels og hans slæng af frivillige ruter/spor (trails) de skønneste steder på øen. De bruger meget af deres tid og mange kræfter på at skabe noget, som jeg tror, er fremtiden for Udkantsdanmark. Vi kan ikke konkurrere med de store byer om udbud af aktiviteter, asfalt og arkitektur, men vi kan bruge det vi har, nemlig naturen. Men det skal udbygges og udbydes. Troels har selv rejst rundt i verden med sin cykel og ved derfor, at der er et marked for mountainbiketurisme. Der er oplevelser og penge i at skabe noget unikt og spændende for mountainbikeentusiaster fra hele verden.

Troels har kontakterne på plads. Han har først og fremmest sin faste makker Christian Terry, og sammen med en gruppe af mountainbikeentusiaster ordner de det praktiske. De planlægger, køber ind og bygger. Sammen med skov- og naturstyrelsen foregår alt indledende arbejde. Hvor må der cykles, bygges, og med hvilke materialer? Alt skal cleares, da det er vigtigt at naturen bruges med respekt. Respekt for dyrene, historien og alle andre som færdes i skoven. Det har aldrig skabt problemer og skoven midt på Bornholm er stor, så stor, at der er plads til alle. Det er også naturstyrelsen, som betaler for byggematerialer. Når nye spor etableres eller gamle genskabes foregår det ligeledes med materialer godkendt af styrelsen, og det er så vidt muligt med skovens egne materialer.

troels-3

Troels arbejder sammen med Destination Bornholm når sporerne skal promoveres. For der skal naturligvis midler til for at komme ud med budskabet om Udkantsdanmark som mountainbike-paradis. Troels selv kan kontaktes på FB under “Trailskipper Mountain Bike Guide, Bornholm” Af ham kan du blive inspireret, få fif og de bedste guideture.

Gang på gang møder jeg i Udkantsdanmark engagerede mennesker som Troels. Selvfølgelig sidder de også i byerne, men jeg synes, de er helt utrolig synlige herude. Måske er det fordi vi alle er vidende om, at hvis vi bare lader tiden gå, så går det ned af bakke. Vi skal gøre noget, og det er synligt, at selv den enkelte kan gøre en forskel.

Tænk engang; Når nu alt forskning peger på at naturen kan hele vores sjæl og motion kan hele vores krop, så er det jeg siger: What´s not to like!

troels-2

 

14 okt

Nyd det!

imageVi ved alle at vi med hastige skridt går mod vinter. Vi ved at lyset svinder mere og mere. Derfor; Nyd efteråret lige nu! Nyd farverne, som er gyldne og ifølge mig, ufattelig smukke.

Jeg elsker, at gå i skoven på denne årstid og se bladene dale og samle kastanjer med børnene. Måske var det en ide til weekenden:-)

Fotoet er udlånt af Christ_saviour

29 aug

15 minutes of fame!

kom mit budskab i Familie Journalen. Egentlig ville jeg helst ikke have, at den kun skulle handle om min blog og budskabet om at flytte ud af byerne, men det er nu engang den personlige historie som vigtig for Familie Journalen – også stiller jeg gerne op……med unger og hele pivtøjet!!!! Hvorvidt den rigtig kan læses i denne simple fotoudgave må vise sig. Og tilføjes skal det altså, at jeg ikke har noget hyggelandbrug – det må bero på en misforståelse, jeg har bare køkkenhave, høns og ænder til eget forbrug. Desuden kører jeg under ingen omstændigheder for hurtigt på de bornholmske landeveje 😉

imageimageimageimageimage

 

7 aug

Mine aftener i haven.

imageOooh yes, jeg har ALTID røde negle og guld med i haven……

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er et menneske, som i perioder kæmper med vanskeligheder udelukkende skabt i mit eget sind. Det er der mange mennesker, som kender til, og det er her mine aftener i haven kommer i spil.

Allerede for ti år siden, da jeg første gang fandt mig selv med hænderne dybt begravet i muldjorden, mærkede jeg, at det gjorde mig godt. Det var bemærkelsesværdigt, og det tog mig ikke lang til at finde ud af, at mine iagttagelser faktisk også var videnskabeligt bevist. Derfor er der f.eks. også i dag udviklet terapihaver i Danmark. Det er noget med lydene, lugtene, det spirende, det forgængelige, og så er der beviseligt noget med jordens enzymer, som påvirker hjernekemien på den gode måde.

Det virker at hoppe i havetøjet, gå i bedet og lade sig indtage af jord, blomster, træer, fuglesang og skvalderkål.

Hvis jeg på nogen måde kan hive mig selv op i nakkehårene på en rigtig dårlig dag, så går jeg i haven – jeg SKAL gå i haven. Det hjælper næsten hver gang. For mig er det ikke så afgørende om jeg plukker æbler, sætter løg eller luger ukrudt. Det handler om at komme ud og bruge kroppen i haven.

Jeg har også prøvet “Maude-modellen”, som er så fristende. At ligge sig i sengen, har bare ikke hjulpet ret mange (heller ikke Maude). Selvom du blot magter at sidde under æbletræet, så er det stadig bedre end sengen.

19 jul

Tá til Ribe.

image

Skulle jeg nogensinde flytte tilbage til Jylland, ville Ribe og omegn bestemt være en mulighed. Jeg elsker steder som tydeligt bærer på deres historie og det gør Ribe virkelig. Ribe har bevaret den gamle bykerne, som flot omkranser Domkirken der ligger på torvet i midten.

Jeg er ikke uddannet historielærer for ingenting og min fantasi bliver straks tændt, når jeg går midt i 1000 års historie. Byen emmer af historie og stakkels mine børn, som gennem hele byvandringen må høre på mine forestillinger om middelalderen i Ribe. Den knap 1000 år gamle Domkirke fortæller rigtig meget om byens historie. En by med en Domkirke, har været en by af meget stor betydning. Her har biskoppen “regeret” og han har ikke været hvem som helst. Ribe har været centrum for meget magt i Jylland og det fornemmer man straks.

Og det tror pokker, at man har været Gudfrygtige, som kirken her troner høj og mægtig. Der er ingen tvivl om at Domkirken har manifisteret sig som magtens centrum og den har ikke inviteret til ligeværdighed og udfordring. Alt virker underdanigt i forhold til kirken. Selv den gamle arrest (nu Hotel), som i øvrigt er strategisk placeret med vinduer mod kirken, synes lille i sammenligning.

image

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

image

 

 

Egentlig forstår jeg godt, hvorfor ripenserne har troet på “noget større”. Den by har været konstant truet af Vesterhavet/Vadehavet. Byen har op til mange gange været svært oversvømmet, og så har det ganske givet været rart at tro på noget hjælp oppefra. Naturen har her i Ribe været hård og ubarmhjertig, hvilket også er  fascinerende. Det berettes, at der omkom ca.10.000 mennesker i Ribe 1634. Den kaldes “Den 2. store mandedrukning” da vandet sted i forbindelse med en orkan. Heldigvis stoppede den slags oversvømmelser i 1920, da digerne blev skabt.

image

Siden er pælen med messingringene rejst til minde om det tidligere ustyrlige vand i Ribe. ‘

Jeg vil gerne endnu en tur til Ribe. Og planen er at komme med på en af de populære vægterture. Jeg vil gerne høre nogle spændende røverhistorier fra Ribes historiske natteliv, og så vil jeg gerne have tid til et besøg på en af de fine gamle restauranter.

Lov mig at tage til Ribe, hvis du alligevel er på de kanter. Og det behøver ikke at være sommer, jeg kan fint forestille mig at Ribe tager sig smukt ud på alle årstider.

 

29 jun

Modvind.

shutterstock_96884395 (2)Jeg har ikke for vane er brokke mig her på bloggen, men dette indlæg er en undtagelse – så er du advaret.

Vi har meget vind herude i Udkantsdanmark. Østermarie, hvor jeg bor, ligger højt og derfor (gætter jeg på) har kommunen udset stedet som den perfekte placering for KÆMPE vindmøller. Det kan de sgu ikke være bekendt. Byen/området kæmper hver dag for at få nye tilflyttere, som skal få øjnene op for skønheden i vores område også ønsker de at plastre det til med store, larmende og blinkende vinger. NEJ tak, siger jeg og alle mine medborgere.

De tænker måske også at Østermarie-beboerne bare finder sig i hvad som helst. At vi ikke er typerne som når langt med vores klager eller, hvad ved jeg. Eller tænker de, at vi er det sted på Bornholm, hvor husene er billigst og derfor taber mindst? Men vi taber ikke kun vores mulighed for at sælge vores huse, hvis nødvendigt. Vi taber vores stilhed, vores natur og vores lys.

Mange udkantsområder er blevet “ramt” af vindmøller og det er ikke rimeligt. Jeg ved godt det er dyrt at placere dem i havet, men det er der de hører til. Jeg ved også godt, hvem der kommer til at betale for den dyre placering i vand, men jeg ønsker ikke at betale vores fred, ro og skønhed her i Østermarie.

Og i øvrigt – jeg er selvfølgelig tilhænger af miljøvenlig energi.

12 jun

Noget har jeg gjort rigtigt.

image

Jeg synes, der stilles et hav af krav til forældre i dag. Der er krav fra skolen, samfundet og ikke mindst én selv. Jeg kan ikke leve op til dem, og der er dagligt ting jeg, som mor, burde være skarpere på, eller bare opmærksom på. Jeg skal tage stilling til- og engagere mig i alt mellem himmel og jord, og det har jeg ærligt talt svært ved at overskue. Hver dag tager jeg beslutninger på børnenes vegne og én af disse beslutninger er jeg mere stolt af end andre. Jeg har valgt (selvfølgelig med min mand) at børnene skal vokse op ude på landet, langt væk fra storbyen, men derimod tæt på naturen.

image

Jeg føler, at jeg giver mine børn det bedste nærmiljø overhovedet muligt. Jeg mener, at de vokser op et sted, som tilnærmelsesvis er slaraffenland for børn. Først og fremmest er de heldige at være født i et land som Danmark og dernæst prioriterer jeg, at de har meget let adgang til at udfolde sig udenfor og meget gerne i naturen.

image

Jeg er selv opvokset i et klassisk parcelhuskvarter, med både skov og sø rundt om hjørnet og det har præget min barndom meget. Trods det, fik vi alligevel vores  børn på Østerbro og ville ikke umiddelbart flytte andre steder hen. Men efter seks år med børn i byen, var jeg mør. Jeg havde tilbragt et utælleligt antal timer på legepladser og i vores bitte gård fyldt med skrald. Jeg havde fået nok af cyklister og bilister, larm og asfalt. Byen er fantastisk, men den er ikke skabt til børn!

Her hvor vi bor, har de frem for alt plads. Der er træer de kan klatre i, dyr de kan kæle med, plæner de kan spille på, lader de kan lege i, jord de kan grave i og dyrke og en privat grusvej uden trafik.

image

Børnene tilbydes her et udeliv, som er usammenligneligt med, hvad byerne kan tilbyde. Her tilbringer vi næsten halvdelen af året ude, mens vi i byen skulle arrangere os så snart vi valgte at bevæge os ud. Børnelivet i byen er nødvendigvis mere overvåget pga. trafikken og legepladser opfordrer ikke til at bruge fantasien.

image

 

Ulempen er dog, at for få gør som os, så den lokale skole er lukket og børnene har derfor seks km. til skole. Vi kører derfor meget herude på landet, og det ville jeg da gerne have været foruden.

 

27 maj

En artikel i Tidende

image
Foto af Jan Feliks Tomczyk.

Næh nej, jeg har ikke ligget på den lade side den seneste tid.

Det er blot haven og arbejdet, som har fået opmærksomheden. Bloggen har der ganske enkelt ikke været tid til. Og så var det, at jeg skulle skrive en artikel til Bornholms Tidende. Den kommer her, for den er aktuel for hele Udkantsdanmark og ikke kun Bornholm, som umiddelbart er udgangspunktet.

Der er noget i gære…..

Da jeg for tre år siden flyttede med familien til Bornholm, syntes jeg næsten straks at livet ”faldt i hak”. Jeg gik dengang på barsel med vores andet barn og var egentlig meget isoleret. Jeg havde ikke noget arbejde, næsten ingen bekendte, og alligevel sad jeg herude i marken og havde det dejligt. Sandt nok, var det en smuk og varm sommer, men da vinteren, mørket og kulden satte ind, havde jeg det altså stadig dejligt. Jeg hørte og læste en masse lokalnyt, og der gik snakken dagligt om Bornholms nedtur. Hvad der ikke var galt!!!!! Og der sad jeg og syntes det hele var fantastisk. Enten var jeg høj på hormoner eller også måtte andre snart få øje på mulighederne ”herude”.

Hvorom alting er, så startede jeg min blog www.flyttiludkantsdanmark.dk, som en reaktion på alle de dårlige nyheder, som stod i dyb kontrast til mine egne oplevelser. Jeg satte mig for at udbrede kendskabet til de gode historier fra Udkantsdanmark. Måske kunne jeg påvirke bare en lille bitte smule.

Jeg skal ikke kunne sige, om min blog rykker meget, men ”noget” havde jeg fat i. Flere er begyndt at få øjnene op for mulighederne i Udkantsdanmark. Jeg bor i Østermarie og fornemmer stærkt, at der f.eks. sker noget i og omkring Svaneke.

Sidste år omkring samme tid var jeg dog, en kort overgang, af en anden opfattelse. Folkeskolen lukkede og pasningsinstitutionerne var truede. Vores søn gik på skolen og, hvis jeg kiggede rundt i nærområdet, så var Østermarie skole lukket nogle år forinden og Østerlars stod også til lukning. Følelsen af nedlukning var MEGET konkret. Takket være engagerede og initiativrige folk gik det dog ikke helt så galt. En Friskole opstod og det har reddet byen, mener jeg. Skolen og byen har vist og viser dagligt, at den IKKE vil lukkes ned. Et stærkt signal sendes ud til resten af øen og også helt til hovedstaden. Det er tilsyneladende noget der trækker i folk, for det er nu næsten umuligt at købe en bolig i Svaneke, Listed og Aarsdale. Endnu mere umuligt er det at finde noget til leje. Flere af klasserne er næsten fyldt op på skolen og nu er det endelig afgjort at byens pasningstilbud stadig består.

Jeg sidder som sagt på sidelinjen i Østermarie, men det er fantastisk at opleve, og mon ikke det smitter lidt af herinde på øen. Jeg håber på en sidegevinst til Østermarie, for her er der ligeledes engagerede mennesker, masser af plads og billige huse.

Hvem vil ikke gerne være en del af en succes? Det viser sig også tydeligt i Klitmøller i Nordjylland. Her er det umuligt at opdrive en bolig, for også her har driftige mennesker opnået at skabe et miljø, som der tales om – endda i udlandet. Her er det surf-kulturen der er i centrum, men gad vide om alle hopper op på brættet? Næppe.

Måske er det slet ikke stedet/placeringen som er afgørende. Er det netop ekkoet fra handlekraftige og igangsættende mennesker, som tiltrækker? Det tror jeg faktisk mest af alt på.

 

Jeg ser, at der i sol og måne er tegn på, at trenden med at flytte fra land til by, bremser lidt op her i DK. Mange er frustrerede over prisniveauet på boliger i de store byer, de mangler plads, nærvær, natur og frisk luft. Jeg forstår frustrationen og kan kun anbefale at springe ud i et andet og nyt liv i Udkantsdanmark.

 

 

26 apr

“Hønsekunst”

 

image

Tidligere har jeg præsenteret min smarte, men ikke alt for smukke hønsebil. Nu er den også blevet pæn…. eller i hvert fald lidt pænere. Ingen naboer har klaget over synet – de kan nemlig ikke se den. Men familien har ikke ligefrem været imponeret over den hvide bæ i haven.

Jeg har købt en gammel overhead og med diverse transparenter har jeg (og lidt min søn) fået en hane og kyllinger i flotte farver.

Skønt at stå der en forårsaften med fuglesang som lydtapet

image

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

image

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6 apr

Heste i Udkantsdanmark

image

Jeg elsker at omgive mig med dyr. Jeg tror dyr gør mig godt i begrænset målestok. Jeg mærker stress, hvis jeg får for mange, men sådan i det små, er det en rigtig god ting for mig. Jeg kan lide deres lyde, deres lugt og deres væsen. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg snakker med dem (meget endda), og at jeg for nogen vil forekomme som en tosse. Men mit indtryk er, at dyrene reagerer positivt på, at jeg snakker lystigt til dem i forskellige stemmelejer. Mit nye dejlige bekendtskab er hesten Fregatten. Jeg havde en forestilling om igen en dag at komme til at ride lidt, som da jeg var pige, men ikke før der var tid og råd. Hestesport koster kassen….. Mit ønske er dog allerede blevet opfyldt, og det helt gratis.

Der er ufattelig mange heste på Bornholm. På hver anden mark står der nu heste, hvor der før stod malkekøer, og mange står der året rundt (det kan de fleste heste godt klare, hvis de har et læskur) Caroline er en af dem, som har en ældre travhest stående, og hun havde ikke tid til at ride ham regelmæssigt. Og der stod jeg med alle mine manglende ridetalenter, men med en stor lyst til at være omkring- og på en rolig hest i naturen. Sikke et sammentræf og det ganske gratis for mig. Juhuu for endnu et rart og gavmildt menneske. Jeg kan godt lide at introducere dyrene for mine børn. De har også godt af at være omkring- og tage sig af dyr.

Det lykkes mig ikke at tage et billede af Fregattens med hoved….. Han ville hellere græsse!

 

10 mar

En Blandet Landhandel.

image

I landdistrikterne er det stadig muligt at finde butikker, som bedst kan betegnes med den gamle titel Blandet Landhandel. Vi er så heldige, at vi i Østermarie, hvor jeg bor, har sådan en butik. Butikken er en del af en kæde, som jeg ikke gider nævne navnet på, men den er særlig, da den er så præget af de handlende i Østermarie. Østermariebo’erne har brug for praktiske ting. Vi er f.eks. alle glade for haver og dyr, så du kan finde rigtig meget muld og kattemad.

image

 

Og hvad skulle vi gøre uden myregift og musefælder? Det er ikke alle i Østermarie som har bil og liiiige tøffer til nærmeste specialbutik 25 km. væk, så der er også et stort udvalg af underbukser, strømper, garn til nye hjemmestrikkede sokker og sytråd til lapperne.

image

Jeg sætter stor pris på, at vi i Østermarie er mange, som laver hyldesaft og sylter og henkoger egne grønsager og bær i sæsonen, for selvfølgelig kan jeg her købe både syre, eddike i fler-litermål og sennepsfrø.

Mangler jeg fluesmækkere i sommersæsonen skal jeg heller ikke længere end til torvet i ØM, for det skal Gudhjælpemig ikke hedde sig, at vi mangler fluer på denne egn, så her er det helt store parti lagt på hylden.

Jeg vil heller ikke undervurdere, at de ansatte hilser velkendt på næsten alle handlende og ved præcis, hvad Hr. Kofoed ryger og hvor meget?

Der er heller ikke noget pjat med at imponere, hvad angår nyeste mode. Vi handler alligevel alle iført enten træsko eller gummistøvler.

image

 

Til min helt store fornøjelse, har de nu også et vist udbud af økologi, så  jeg kan få stillet mine storby-lyster☺️

23 feb

Sikke en himmel!

 

image

Vinteren synger på sidste vers og dermed også de mørke dage. Det vil jeg ikke græde over, for nu venter den bedste tid på året for den (mig), som elsker de lyse og spirende aftener i haven. Men jeg har opdaget endnu en god og smuk ting ved de mørke aftener her langt væk fra de store byer.

Gå ud og kig op…. og den smukkeste stjernehimmel åbenbarer sig. Jeg bliver ør og betaget over den uendelige himmel og de utallige store og små blinkende stjerner. Selv en “himmelnovise” som jeg, kan, for enden af min mands pegefingre, se samtlige stjernebilleder, mælkevej og månen.

Når du alligevel skal lufte hunden sent på aftenen, så giv dig selv chancen for at se op op op, og drøm dig langt ud i space…..

29 jan

Børn i naturen.

naturbørn

Jeg har endnu til gode at høre om en udkantsdansker, som ikke nyder godt af naturen. Og når tilflyttere spørges om deres valg af Udkantsdanmark som bopæl, nævner næsten alle naturen som en af årsagerne. Jeg kender endda op til flere tilflyttere/udflyttere, som nævner naturen, som den primære årsag til overhovedet at flytte langt væk fra de store byer.

Det er absolut også én af årsagerne til at min mand og jeg flyttede til Bornholm fra Sjælland. Vi ønskede jord, plads og højt til himlen. Men da vi valgte at flytte fra vores lejlighed på Østerbro, var det ikke kun med tanke på os selv. Det var i højeste grad med tanke på vores to børn.

Jeg tror på, at det mest afgørende for en god barndom er gode relationer. Gode forældre først og fremmest. Men derefter tror jeg også, at et godt, udfordrende og sundt miljø er vigtigt. Med miljø, tænker jeg på naturen. Hvor vigtigt det er, at børnene vokser op i tæt kontakt med naturen.

Jeg elsker stadig København, men jeg må erkende at det primært er et sted for voksne mennesker. Der er simpelthen for trafikeret og beskidt for børn. Alt hvad børn gør uden for lejlighederne, bliver nødvendigvis overvåget og kontrolleret, fordi der simpelthen er for mange risici forbundet med fri leg. Her tænker jeg bl.a. på trafikken, som kun er blevet værre og værre de senere år. Legepladserne er derfor indhegnet, og alle legeredskaber er sikkerhedsgodkendt og faldunderlaget er på plads.

Min viden om børns udbytte af naturen er begrænset, men jeg kan se, at nogle af de bedste oplevelser og lege min søn har foregår i naturen. At kravle, hoppe og lege på klipper har f.eks. været en af hans ynglingsbeskæftigelser. Vi kunne blot tage til klippekysten, så var hans dag reddet.

Jeg har spurgt mig frem, for at blive klogere på mine iagttagelser. Min ven Rasmus Brandt har netop beskæftiget sig med børn i naturen, både på sit studie og senere i sit pædagogiske arbejde. Netop han ved, hvor meget gavn børn har af, at færdes i naturen. Her kommer et par af hans pointer, som primært gælder børn mellem tre og seks år, altså netop de år, hvor motorikken er i højsædet.

Naturen er et ideelt ”rum” for barnets motoriske udvikling. Naturen byder på alverdens underlag og det er altså her min dreng har fundet udfordringer på klipperne. Der er stor forskel på at gå i skovbund og gå i mudder. Der er stor forskel på at løbe i sand og løbe på jord. Der er stor forskel på at kravle i træer og kravle på klipper. Her trænes bl.a. balancen.

Og hvor går barnets begrænsninger så? De vil naturligvis på egen krop opleve, hvad der er muligt, umuligt og hvad der er farligt. Hvor langt kan barnet krybe, kravle, gå, løbe, hoppe? Hvor højt op kan barnet klatre- og, hvor langt ned kan barnet hoppe osv. osv.

Forestil dig, at naturen er vores ”rigtige” element. Her har vi udviklet os igennem tusinder af år, og spørgsmålet er selvfølgelig nu, hvorvidt vi giver køb på denne udvikling, ved at lade vores børn sidde så meget inden døre i sofaen med diverse skærme? (En lille huskekage til undertegnede…..)

Men Rasmus fremhæver også, at børnene lærer at forstå naturen, tilegner sig viden om den, og oplever glæde ved den. Måske kan barnet på sigt, forstå at vi har brug for naturen og derfor skal passe på den.

Naturen er ikke kun ideel for børns motoriske udvikling, den rummer nemlig også rigelig af oplevelser, udfordringer og læring for sanserne. Alle fem sanser bliver stimuleret. Tænk engang blot over, hvor meget vejret f.eks. påvirker vores sanser.

Det er og bliver umuligt at føle, smage og lugte naturen gennem en Ipad eller et TV.

naturbørn 2

I USA har psykologen Richard Louv, skrevet om, at man ligefrem kan tale om en disorder. Han kalder det Nature Deficit Disorder. Han beskriver det som et problem og altså ikke en diagnose. Han skrev allerede i 2005 bogen: ”Last child in the woods”, som bl.a. beskriver, hvad det gør ved børn, når de IKKE kommer ud i naturen. Han mener, ud fra sine undersøgelser i USA, at når børn tilbringer det meste af tiden indenfor, så er de også under voksen observation og indflydelse. De udforsker ikke deres grovmotorik indendørs, og de udsættes ikke for fysiske farer, som ”lurer” udenfor. Richard Louv argumenterer også for, at børn bliver mere stressede og depressive af ikke at komme udenfor.

Det er vældig interessant og jeg må få læst bogen ”Last child in the woods”

nature disorder

Næste gang jeg, for Gud ved hvilken gang, lader mine børn hænge med Ipaden, må jeg i det mindste opfordre dem til at indtage vores egen næsten ”vilde” have med vores næsten ”vilde” høns og diverse helt ”vilde” kryb.

…….og jeg vil have godt af at gå med!