20 jul

Sommertanker fra Syd

Borgmesteren på Lolland har skrevet en god kronik før han gik på sommerferie. (Link nederst i indlægget) Jeg giver ham ret langt hen af vejen. Og dejligt at en politiker kan rose sine politiske “fjender” og være knap så stolt af sine egne.

Det taler desværre for, at meget af land/by-problemet i DK ikke handler om politisk farve, men mere om, hvor man som politiker “sidder”: På Christiansborg eller i provinsen. Der er en klar tendens til, at man føler stærkest for- og tænker mest på det sted, man selv sidder. Altså, hvorfra min verden går! Jeg kender det fra mig selv. Jeg havde ganske enkelt ikke øje for, eller interesse for provinsen og slet ikke Udkantsdanmark, da jeg boede på Østerbro. Med selvironi, kan jeg tilføje, at mine interesser rakte til Valby Bakke…..

Som Holger Scou Rasmussen skriver, har især kommunalreformen gjort en negativ forskel. Pludselig blev der udkantudkant. På Bornholm er der f.eks. langt fra Rønne til Østermarie, hvor jeg bor (20 km.) Jeg har i den grad følelsen af at bo MEGET langt fra kommunekontoret osv. Tænk, at det virkelig kan føles sådan i lille Danmark.

Jeg tror nu også at vi helt almindelige mennesker kan ændre meget. Og jeg tror, vi er ved at vende skuden også uden hjælp fra den politiske kant.

https://www.information.dk/debat/2017/07/politik-naturkraefter-toemmer-landdistrikterne

30 jun

Ja, det regner……

Ferien er startet for rigtig mange danskere, og jeg ved, at mange har lejet sommerhuse eller camperer i Udkantsdanmark. For Udkantsdanmark kaldes også Sommerlandet, om sommeren vel og mærke! Og ja, så tillader det sig at regne her i ferien. Det er træls!

Det kan godt blive lidt tæt at sidde der i sommerhuset eller forteltet, så gør jer selv en tjeneste. Brug tiden på at tjekke boligannoncerne ud for området du er i. Se lige engang, hvad du kan få for pengene herude. Lad dig friste til den store have og det store hus, som du nærmest får smidt i nakken visse steder i Udkantsdanmark. Og det næste du gør er at tjekke, hvorvidt der er et job, som kunne passe til lige netop dig. Mange tror, at de på forhånd ved, at der selvfølgelig ikke er nogen interessante jobs udenfor de store byer, men det passer ikke…..

 

 

1 jun

Mere banjo fra Thy, tak!

Det er ikke meget mere end et års tid siden, jeg første gang hørte deres musik. Det var ved en tilfældighed, at de to brødre bag bandet Jonah Blacksmith dukkede op på skærmen, da jeg surfede på nettet for at vide mere om Thy. Jeg hørte dem tale, før jeg hørte dem synge og spille, og der er uden tvivl salg i at tale thymål i disse dage. I en tid, hvor dialekter forsvinder og alle de unge jyder vælger Vesterbro til fordel for Nordjylland, er det fantastisk at høre et par brødre, som ikke har forlagt deres nordjyske. Den yngste bror, Simon Alstrup, taler nu mest gennem sangteksterne – på engelsk, mens det er storebroren, Thomas Alstrup, som fører ordet både i interviews og mellem numrene på scenen.

Det tog pludselig fart for smedens børnebørn fra Thy (og selvfølgelig resten af spillemændene i Jonah Blacksmith). De er det sidste halve år blevet spillet igen og igen i radioen. Jeg er nået til P4-alderen, og her har jeg dagligt lyttet til numre som Daughter of Jonah, Dandelion, In the middle of nowhere, Of the track og I´m King. Jeg vil ikke vove den påstand, at det er lyden af Thy, de har bragt ind i deres musik, men jeg tror ikke, de ville have samme lyd, hvis de kom fra Valby. Thy er med dem, i dem, over, under og på dem. Det er lyden af noget ægte, noget autentisk. Det er simpelt og melankolsk på en fin fin måde. Med andre ord er det alt andet en storbyagtigt og pretentiøst. Jeg er vild med det!

På deres landsturne var de forbi Bornholm, og jeg var der selvfølgelig. Jeg føler mig af gode grunde helt hjemme, når andre jyder lægger vejen forbi klippeøen og denne aften var musikalsk fantastisk. De havde taget jagtstuen med hele vejen fra Thy, og det var så rart og intimt med det store orkester. Skulle man have lyst til at opleve dem, så er der igen mulighed denne sommer, hvor de ganske givet igen tager jagtstuen med rundt i landet. Og kan du ikke det, så tjek linket nedenunder og nyd ikke mindst banjoen.

http://www.jonahblacksmith.com

 

 

29 apr

Johannes Larsen i Kerteminde.

Måske hører Kerteminde ikke ind under “Udkanten”, men sandheden er nu engang, at ikke alt går fantastisk i Kerteminde. Den hører til kategorien, en lille provinsby og de er ikke populære (endnu….) blandt unge mennesker. Kerteminde ligger ca. 20 kilometer fra Odense, har ca. 6000 indbyggere og kan bl.a. prale af en dejlig strand. De har nu faktisk rigtig meget at prale af, bl.a. Johannes Larsen Museet, som jeg i årevis har villet besøge. Endelig havde jeg muligheden i påsken, og det var intet mindre end en stor fornøjelse. Kerteminde har, ligesom f.eks. Skagen og Gudhjem, været hjemsted og inspiration for flere kunstmalere. Johannes Larsen var naturelsker og det var primært der, han fandt sine motiver. Allerhelst i sin egen have og gerne med fugle i fokus.

Johannes Larsen er primært kendt som fuglemaleren fra Fyn, men på museet kan man se, at han med sin store produktion fra et langt liv, malede meget andet. Jeg er ikke kunstkender, men kan blot konstatere, at jeg elsker ALT, hvad han har lavet. Museet i Kerteminde er mere end Johannes Larsens malerier, det var nemlig også her han havde hjemme og hvorfra han arbejdede. Johannes Larsen og konen byggede huset i 1901 og han boede der til sin død i 1964. Hus, atalier og haven åbnede som museum i 1986, hvorefter en ny museumsbygning blev bygget til i 1990. Det gør for mig en stor forskel, at museet ligger i det der engang var kunstneren hjem. Det giver autentitet, og det er vidunderligt, at man først kan nyde et motiv på lærredet, hvorefter man kan gå direkte ud i haven og der finde det virkelige motiv.

 

 

 

 

 

 

 

Fra mig skal der lyde de varmeste anbefalinger til at besøge museet i Kerteminde. Jeg har før set en udstilling af Johannes Larsen billeder på Ordrupgaard, men det er bare bedre i disse autentiske omgivelser. Og ta´ børnene med – Johannes Larsen er også for børn og Fyn er fin.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

23 mar

Kan en tilflytterkonsulent gøre en forskel?

 

Mange af de såkaldte Udkantskommuner har problemer med fraflytning. Især de unge flytter til de store byer for at tage videregående uddannelser, og alt for mange kommer ikke tilbage. Hele verden er ramt af urbanisering – sådan har det faktisk været i mere end 100 år. Er der noget som helst der kan ændre på den retning verdens befolkning har taget? I Danmark, hvor vi er rimelig frie og lige, kan visse tiltag gøre en forskel. Der er steder i DK, som mod al forventning, har vendt udviklingen. Det handler rigtig meget om brand, udvikling og omtale, men kan en tilflytterkonsulent også gøre en forskel. En tilflytterkonsulent som yder service med et hav af praktiske ting? En person, som alle 37 timer om ugen arbejder for at tiltrække og hjælpe tilflyttere?
På Bornholm har man valgt at gå “all in” og i to år betale en fuldtidsansat til udelukkende at arbejde for flere tilflyttere. Ansættelsen er finansieret af Business Center Bornholm, som naturligvis har stor gavn af kvalificerede tilflyttere. Det er ikke første gang at der arbejdes for tilflyttere, men denne gang er indsatsen meget målrettet og proaktivt. Der er kun en man skal kontakte og denne kontakt går videre med alt indenfor flytning, arbejde, bolig, skole osv.
Jeg har talt med en familie som netop har bosat sig på bornholm og som har haft god gavn af tilflytterkonsulenten.
Annette og Claus er flyttet fra Østerbro til Rønne på Bornholm. De kommer fra en lille lejlighed på femte sal og bor nu i eget hus. De er en sammenbragt familie med i alt seks børn, hvoraf de tre er flyttet med til Bornholm. De havde altså noget af et puslespil at lægge i form af huskøb, arbejdssøgning/start, skole- og institutionsvalg/start osv. En ting var beslutningen om at flytte hele familien, en anden ting var at få praktikken til at gå op, og det, ovenikøbet meget hurtigt.
I forbindelse med deres beslutning og flytning, mener Annette, at Bornholms tilflytterkonsulent, Rune Holm, har haft en afgørende rolle. Faktisk en altafgørende rolle. Rune Holm var inde over alt, lige fra jobsamtaler, huskøb til institutionsplads.
Da Annette og Claus var i gang med overvejelserne ved en evt. flytning var det faktisk Rune Holm der havde taget kontakt til skoler på Bornholm, som evt. kunne få brug for en lærer som Annette, og da jobsamtaler kom i hus, var det også tilflytterkonsulenten som kørte Annette rundt til aftalerne. Da huskøbet i Rønne indbefattede en “hjemløs” måned var det også tilflytterkonsulenten, som arrangerede en måned på hotel, som var til at betale og at flyttekasserne blev opbevaret. Det var også Rune Holm, som fik kontakten på plads, så de to yngste kunne komme i børnehave og vuggestue.
Her er der altså tale om en stor familie, hvor utrolig mange ting skal arrangeres og gå op i en højere enhed, før en flytning er fuldendt. Noget tyder altså på, at en aktiv tilflytterkonsulent kan være en virkelig stor hjælp her. Deri ligger også en stor motivationsfaktor – tilflytterkommunen VIL yde noget for nye borgere. De ønsker virkelig tilflyttere og vil og kan “betale, hvad det koster”. Noget tyder på, at det betaler sig. Bornholm kan i hvert fald efter få måneder konstatere at flere er flyttet til-, eller har vist interesse for at flytte til Bornholm.
Er en tilflytterkonsulent det der skal til? En såkaldt “blæksprutte” som ikke er begrænset og har andre opgaver. En person som arbejder selvstændigt, tager kontakt, er synlig og ikke sådan lige giver op efter første afvisning?

Jeg tror det!

8 jan

Vilde heste og bisoner tiltrækker.

img_6044Folk flytter måske ikke til Langeland og Bornholm med begrundelsen, at de absolut vil være nabo til henholdsvis vilde heste og bisoner, men dyrene trækker immervæk et hav af mennesker på besøg. Og besøg kan vi også lide…… På det sydlige Langeland satte man for flere år siden ca. 20 vilde heste ud på et ca. 110 hektar stort område. Her skulle de leve frit og passe sig selv.

Det går nu, på 11. år, rigtig godt og hestene er blevet til en flok på ca. 70 – 80 dyr. Området er stort – meget stort, men det er altså et lukket område, hvor besøgende mennesker kan komme ind, men omvendt kan hestene ikke komme ud. Hvert år kommer der ca. 20 føl til, så for at holde flokken nede indfanges ligeledes 20 voksne heste, som flyttes til andre steder i landet. Området kan om vinteren ikke mætte flere heste, så derfor holdes antallet på 70-80 stk.

Ikke nok med at hestene trives og de lokker naturglade gæster til Langeland, så er der også en tredje fordel. Hestene passer nemlig det store naturområde, så det ikke springer i skov eller krat. Jeg bliver nødt til her at bruge udtrykket win win – selvom jeg hader det!

Hestene er af racen exmoor og kan derfor ikke, som race, kaldes vild. Men exmoor-racen menes at ligne den oprindelige vildhest mest. Og som man kan forvente, så er racen yderst robust.

På Bornholm blev der for fem-seks år siden udsat syv europæiske bisonokser. De skulle, som på Langeland, passe et kæmpe (ca. 200 hektar) skov- og moseområde og selvfølgelig også appellere til natur- og dyreelskere om, at lægge vejen forbi øen. Hele projektet har været en stor succes. Bisonflokken er blevet større og helt ufattelig mange mennesker kommer for at se dyrene. Ligesom på Langeland er bisonerne indhegnet, men også her kan vi mennesker frit gå ind og ud. Jeg ynder selv at gå rundt i området og observere det kæmpe dyr, en fascinerende oplevelse, som jeg nyder mere end et besøg i zoologisk have.

Når naturstyrelsen vælger at udsatte disse store dyr på Langeland og Bornholm er det en del af en større plan, og der er tænkt over flere faktorer. Som tidligere skrevet skal området alligevel passes, og disse store dyr gør det faktisk bedre og billigere end mennesker med store maskiner. Og de gør det på den nænsomme og sofistikende måde, hvorpå særlige arter får bedre vilkår. Desuden udsættes dyrene også som en del af en redningsplan. Disse europæiske racer er udrydningstruede, og det er derfor også en del af planen at skabe levesteder for racerne.

I de store byer bliver der ikke skabt levevilkår for andet en kloakrotter og mennesker, så kom ud og se noget mere seværdigt herude i Udkantsdanmark 😉

img_6048

9 dec

Skal det være…. skal det være lokalt!

img_5930Hvis vi alligevel skal give os hen til den ultimative materialisme, hvilket jeg i høj grad, synes vores jul i Danmark er et symbol på, så køb gaverne lokalt. Bor du i et landdistrikt eller en lille by, så køb dine gaver der og IKKE over nettet.

Jeg tænker tit på, hvordan de små byer ville være, uden de få små butikker der er tilbage. De giver liv og det kan de fleste godt lide, når de kommer til byen. Tro mig, jeg kører hver dag igennem vores nærmeste lille stationsby (tidligere), og der er i hvert fald ti tomme butikslokaler. Det giver en følelse af forladthed, overgivelse og spøgelser, og lad os få så lidt af det som muligt.

Nok butikker er kørt over af udviklingen, men husk at udviklingen også er dig og mig. Vi forbrugere styrer markedet, så glem ikke din lokale brugs selvom mælken er en krone dyrere. Det er klart at netbutikker er billigere, da de blot er et lager og ikke har åbningstider og et butikslokale at betale.

Jeg har, som det kan ses på billedet, anbefalet gaver i avisen, og jeg lover sig for, at de er lokale!

fullsizerender

19 nov

Til mere end kæl og klap.

katSe lige ind i de øjne og forestil dig, at du er mus! Tak for kaffe, siger jeg!

Markus her, har besluttet at han vil bo på gården. Jeg brugte ellers halvandet år på, sammen med mine andre katte, at skræmme ham langt væk, men lige meget hjalp det. Her VILLE han bo og her bor han nu på andet år. Han er noget af det smukkeste, hvilket er heldigt, men ikke afgørende. Her er der arbejde nok til fire katte, hvis ikke flere. Og det er det de er – arbejdskatte. Ingen dyr er her på gården for hyggens skyld. Det er ligesom blevet et princip, at de skal have en funktion. Marcus og hans kumpaner holder  rotte- og musebesætningen nede. Og til bonusinfo., så får de klap, kæl og helvedes dyr kattemad, når jobbet er gjort.

26 okt

Brug naturen aktivt.

troelsÈn af måderne, hvorpå vi kan “redde” Udkantsdanmark er, at gøre mere opmærksom på den skønne natur, som fylder næsten alt herude. Tænk blot på, hvad Vesterhavet og de kolde bølger har gjort for Klitmøller/Cold Hawaii. Naturen i Danmark er oven i købet alsidig, og her skal du læse om Troels Bernth, som har skoven som sin legeplads. Det er i skoven han udlever sin passion for mountainbike og det er på cyklen han inspirerer andre. Troels bor på Bornholm. Han er tilflytter fra Sjælland og er helt bevidst flyttet ind midt på øen, ind i skoven – med sin kone og børn. Så bor han nemlig midt i den natur han elsker allerhøjest og lige der, hvor hans visioner skal realiseres. Troels har en vision om at gøre Bornholm til en unik mountainbike ø. Og nej, vi har heller ikke bjerge på klippeøen, men klipper 😉

Til ære for ALLE – turister og fastboere, nybegyndere og halvprof., børn og ældre, laver Troels og hans slæng af frivillige ruter/spor (trails) de skønneste steder på øen. De bruger meget af deres tid og mange kræfter på at skabe noget, som jeg tror, er fremtiden for Udkantsdanmark. Vi kan ikke konkurrere med de store byer om udbud af aktiviteter, asfalt og arkitektur, men vi kan bruge det vi har, nemlig naturen. Men det skal udbygges og udbydes. Troels har selv rejst rundt i verden med sin cykel og ved derfor, at der er et marked for mountainbiketurisme. Der er oplevelser og penge i at skabe noget unikt og spændende for mountainbikeentusiaster fra hele verden.

Troels har kontakterne på plads. Han har først og fremmest sin faste makker Christian Terry, og sammen med en gruppe af mountainbikeentusiaster ordner de det praktiske. De planlægger, køber ind og bygger. Sammen med skov- og naturstyrelsen foregår alt indledende arbejde. Hvor må der cykles, bygges, og med hvilke materialer? Alt skal cleares, da det er vigtigt at naturen bruges med respekt. Respekt for dyrene, historien og alle andre som færdes i skoven. Det har aldrig skabt problemer og skoven midt på Bornholm er stor, så stor, at der er plads til alle. Det er også naturstyrelsen, som betaler for byggematerialer. Når nye spor etableres eller gamle genskabes foregår det ligeledes med materialer godkendt af styrelsen, og det er så vidt muligt med skovens egne materialer.

troels-3

Troels arbejder sammen med Destination Bornholm når sporerne skal promoveres. For der skal naturligvis midler til for at komme ud med budskabet om Udkantsdanmark som mountainbike-paradis. Troels selv kan kontaktes på FB under “Trailskipper Mountain Bike Guide, Bornholm” Af ham kan du blive inspireret, få fif og de bedste guideture.

Gang på gang møder jeg i Udkantsdanmark engagerede mennesker som Troels. Selvfølgelig sidder de også i byerne, men jeg synes, de er helt utrolig synlige herude. Måske er det fordi vi alle er vidende om, at hvis vi bare lader tiden gå, så går det ned af bakke. Vi skal gøre noget, og det er synligt, at selv den enkelte kan gøre en forskel.

Tænk engang; Når nu alt forskning peger på at naturen kan hele vores sjæl og motion kan hele vores krop, så er det jeg siger: What´s not to like!

troels-2

 

14 okt

Nyd det!

imageVi ved alle at vi med hastige skridt går mod vinter. Vi ved at lyset svinder mere og mere. Derfor; Nyd efteråret lige nu! Nyd farverne, som er gyldne og ifølge mig, ufattelig smukke.

Jeg elsker, at gå i skoven på denne årstid og se bladene dale og samle kastanjer med børnene. Måske var det en ide til weekenden:-)

Fotoet er udlånt af Christ_saviour

29 aug

15 minutes of fame!

kom mit budskab i Familie Journalen. Egentlig ville jeg helst ikke have, at den kun skulle handle om min blog og budskabet om at flytte ud af byerne, men det er nu engang den personlige historie som vigtig for Familie Journalen – også stiller jeg gerne op……med unger og hele pivtøjet!!!! Hvorvidt den rigtig kan læses i denne simple fotoudgave må vise sig. Og tilføjes skal det altså, at jeg ikke har noget hyggelandbrug – det må bero på en misforståelse, jeg har bare køkkenhave, høns og ænder til eget forbrug. Desuden kører jeg under ingen omstændigheder for hurtigt på de bornholmske landeveje 😉

imageimageimageimageimage

 

7 aug

Mine aftener i haven.

imageOooh yes, jeg har ALTID røde negle og guld med i haven……

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er et menneske, som i perioder kæmper med vanskeligheder udelukkende skabt i mit eget sind. Det er der mange mennesker, som kender til, og det er her mine aftener i haven kommer i spil.

Allerede for ti år siden, da jeg første gang fandt mig selv med hænderne dybt begravet i muldjorden, mærkede jeg, at det gjorde mig godt. Det var bemærkelsesværdigt, og det tog mig ikke lang til at finde ud af, at mine iagttagelser faktisk også var videnskabeligt bevist. Derfor er der f.eks. også i dag udviklet terapihaver i Danmark. Det er noget med lydene, lugtene, det spirende, det forgængelige, og så er der beviseligt noget med jordens enzymer, som påvirker hjernekemien på den gode måde.

Det virker at hoppe i havetøjet, gå i bedet og lade sig indtage af jord, blomster, træer, fuglesang og skvalderkål.

Hvis jeg på nogen måde kan hive mig selv op i nakkehårene på en rigtig dårlig dag, så går jeg i haven – jeg SKAL gå i haven. Det hjælper næsten hver gang. For mig er det ikke så afgørende om jeg plukker æbler, sætter løg eller luger ukrudt. Det handler om at komme ud og bruge kroppen i haven.

Jeg har også prøvet “Maude-modellen”, som er så fristende. At ligge sig i sengen, har bare ikke hjulpet ret mange (heller ikke Maude). Selvom du blot magter at sidde under æbletræet, så er det stadig bedre end sengen.

19 jul

Tá til Ribe.

image

Skulle jeg nogensinde flytte tilbage til Jylland, ville Ribe og omegn bestemt være en mulighed. Jeg elsker steder som tydeligt bærer på deres historie og det gør Ribe virkelig. Ribe har bevaret den gamle bykerne, som flot omkranser Domkirken der ligger på torvet i midten.

Jeg er ikke uddannet historielærer for ingenting og min fantasi bliver straks tændt, når jeg går midt i 1000 års historie. Byen emmer af historie og stakkels mine børn, som gennem hele byvandringen må høre på mine forestillinger om middelalderen i Ribe. Den knap 1000 år gamle Domkirke fortæller rigtig meget om byens historie. En by med en Domkirke, har været en by af meget stor betydning. Her har biskoppen “regeret” og han har ikke været hvem som helst. Ribe har været centrum for meget magt i Jylland og det fornemmer man straks.

Og det tror pokker, at man har været Gudfrygtige, som kirken her troner høj og mægtig. Der er ingen tvivl om at Domkirken har manifisteret sig som magtens centrum og den har ikke inviteret til ligeværdighed og udfordring. Alt virker underdanigt i forhold til kirken. Selv den gamle arrest (nu Hotel), som i øvrigt er strategisk placeret med vinduer mod kirken, synes lille i sammenligning.

image

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

image

 

 

Egentlig forstår jeg godt, hvorfor ripenserne har troet på “noget større”. Den by har været konstant truet af Vesterhavet/Vadehavet. Byen har op til mange gange været svært oversvømmet, og så har det ganske givet været rart at tro på noget hjælp oppefra. Naturen har her i Ribe været hård og ubarmhjertig, hvilket også er  fascinerende. Det berettes, at der omkom ca.10.000 mennesker i Ribe 1634. Den kaldes “Den 2. store mandedrukning” da vandet sted i forbindelse med en orkan. Heldigvis stoppede den slags oversvømmelser i 1920, da digerne blev skabt.

image

Siden er pælen med messingringene rejst til minde om det tidligere ustyrlige vand i Ribe. ‘

Jeg vil gerne endnu en tur til Ribe. Og planen er at komme med på en af de populære vægterture. Jeg vil gerne høre nogle spændende røverhistorier fra Ribes historiske natteliv, og så vil jeg gerne have tid til et besøg på en af de fine gamle restauranter.

Lov mig at tage til Ribe, hvis du alligevel er på de kanter. Og det behøver ikke at være sommer, jeg kan fint forestille mig at Ribe tager sig smukt ud på alle årstider.

 

29 jun

Modvind.

shutterstock_96884395 (2)Jeg har ikke for vane er brokke mig her på bloggen, men dette indlæg er en undtagelse – så er du advaret.

Vi har meget vind herude i Udkantsdanmark. Østermarie, hvor jeg bor, ligger højt og derfor (gætter jeg på) har kommunen udset stedet som den perfekte placering for KÆMPE vindmøller. Det kan de sgu ikke være bekendt. Byen/området kæmper hver dag for at få nye tilflyttere, som skal få øjnene op for skønheden i vores område også ønsker de at plastre det til med store, larmende og blinkende vinger. NEJ tak, siger jeg og alle mine medborgere.

De tænker måske også at Østermarie-beboerne bare finder sig i hvad som helst. At vi ikke er typerne som når langt med vores klager eller, hvad ved jeg. Eller tænker de, at vi er det sted på Bornholm, hvor husene er billigst og derfor taber mindst? Men vi taber ikke kun vores mulighed for at sælge vores huse, hvis nødvendigt. Vi taber vores stilhed, vores natur og vores lys.

Mange udkantsområder er blevet “ramt” af vindmøller og det er ikke rimeligt. Jeg ved godt det er dyrt at placere dem i havet, men det er der de hører til. Jeg ved også godt, hvem der kommer til at betale for den dyre placering i vand, men jeg ønsker ikke at betale vores fred, ro og skønhed her i Østermarie.

Og i øvrigt – jeg er selvfølgelig tilhænger af miljøvenlig energi.

12 jun

Noget har jeg gjort rigtigt.

image

Jeg synes, der stilles et hav af krav til forældre i dag. Der er krav fra skolen, samfundet og ikke mindst én selv. Jeg kan ikke leve op til dem, og der er dagligt ting jeg, som mor, burde være skarpere på, eller bare opmærksom på. Jeg skal tage stilling til- og engagere mig i alt mellem himmel og jord, og det har jeg ærligt talt svært ved at overskue. Hver dag tager jeg beslutninger på børnenes vegne og én af disse beslutninger er jeg mere stolt af end andre. Jeg har valgt (selvfølgelig med min mand) at børnene skal vokse op ude på landet, langt væk fra storbyen, men derimod tæt på naturen.

image

Jeg føler, at jeg giver mine børn det bedste nærmiljø overhovedet muligt. Jeg mener, at de vokser op et sted, som tilnærmelsesvis er slaraffenland for børn. Først og fremmest er de heldige at være født i et land som Danmark og dernæst prioriterer jeg, at de har meget let adgang til at udfolde sig udenfor og meget gerne i naturen.

image

Jeg er selv opvokset i et klassisk parcelhuskvarter, med både skov og sø rundt om hjørnet og det har præget min barndom meget. Trods det, fik vi alligevel vores  børn på Østerbro og ville ikke umiddelbart flytte andre steder hen. Men efter seks år med børn i byen, var jeg mør. Jeg havde tilbragt et utælleligt antal timer på legepladser og i vores bitte gård fyldt med skrald. Jeg havde fået nok af cyklister og bilister, larm og asfalt. Byen er fantastisk, men den er ikke skabt til børn!

Her hvor vi bor, har de frem for alt plads. Der er træer de kan klatre i, dyr de kan kæle med, plæner de kan spille på, lader de kan lege i, jord de kan grave i og dyrke og en privat grusvej uden trafik.

image

Børnene tilbydes her et udeliv, som er usammenligneligt med, hvad byerne kan tilbyde. Her tilbringer vi næsten halvdelen af året ude, mens vi i byen skulle arrangere os så snart vi valgte at bevæge os ud. Børnelivet i byen er nødvendigvis mere overvåget pga. trafikken og legepladser opfordrer ikke til at bruge fantasien.

image

 

Ulempen er dog, at for få gør som os, så den lokale skole er lukket og børnene har derfor seks km. til skole. Vi kører derfor meget herude på landet, og det ville jeg da gerne have været foruden.