8 nov

En herlig duft af fordærv.

Foto: Mike Grønbech-Dam

Det lyder ikke lækkert – fordærv! Men det er i virkeligheden det der sker i efteråret, og jeg elsker den duft. Blade, kviste, frugter, nødder, kastanjer og lign. falder til jorden, rådner og formulder. Naturens gang i et land med fire årstider.

Jeg har fornøjelsen af hver dag, her i min udkant, at nyde denne duft og se farvernes forvandling. En klar anbefaling skal lyde herfra.

Som jeg i tidligere indlæg har nævnt, så er vi også nået den tid på året, hvor turisterne forlængst er taget retur. Bornholm er tilbage på det “normale” indbyggertal på omk. 40.000. Jeg kan personligt lide begge dele. Energien fra de mange besøgende og roen fra de boende. Man skulle så tro, at øen bare sover tornrosesøvn til næste rykind den kommende sommer, men næ nej. Der er et hav af koncerter, teaterforestillinger, foredrag, debatter osv. – udover alt det sport hjertet kan begære.

Jeg var i aftes til en vidunderlig kirkekoncert med Pernille Rosendahl. Det foregik herude i Østermarie, hvor kragerne end ikke kommer (heller ikke turisterne om sommeren, for den sags skyld….) Her i udkantudkantsdanmark havde vi smukt og famøst  besøg. Kirken var omsluttet af det dybeste mørke og den vidunderligste klang. Sikke en aften.

 

 

7 okt

Tanker fra udkanten.

Der er så meget jeg ikke forstår….

….. eller det gør jeg lidt. Nu skal jeg forklare. 

Jeg har i sommeren været på besøg i et par forstæder til København. Jeg skal IKKE tale dårligt om stederne, da jeg kender dem dårligt, men jeg må alligevel have lov at undre mig her på bloggen – for bloggen er min!

Jeg var nogle dage i Albertslund, hvor jeg hver dag gik gennem “centrum” omkring stationen. Jeg var ikke overbevist, og da jeg er jyde og skulle have været ejendommægler, kunne jeg jo ikke lade være med at kigge på priser på forskellige huse osv. Jeg blev helt forpustet og chokeret over, hvad det koster at købe noget et sted som Albertslund. Jeg kender folk der er meget glade for at bo i Albertslund, især som børnefamilie, men for hunde da. Hvordan kan man have råd til at have børn, når man bor der. I hvert fald, hvis man ønsker at købe sig en bolig. Jeg ville ikke have råd til det, siger jeg bare. Som enlig mor til to børn og lærer, ville jeg aldrig få råd. 

For et almindeligt parcelhus i Albertslund kan jeg købe 3,5 små gårde på Bornholm. En lille gård, som den jeg selv bor på!!!! (Tjekket på Boligsiden – samme m2)

Og jeg mener simpelthen ikke, at Albertslund kan udkonkurrere Bornholm på NOGEN parameter. 

Selvfølgelig er den store forskel, at Albertslund ligger 18 km. fra Hovedstaden, men bruger familierne i Albertslund egentlig København? Har de tid til det, når der skal tjenes så hulens mange penge til at bo i det dyre parcelhus? Selvfølgelig arbejder mange Albertslundborgerne i København og de er glade for deres job, men der er faktisk ret godt med jobs på Bornholm pt. 

Jeg var også et par dage i Hvidovre. Den samme tanke faldt mig ind her. Husene var her endnu dyrere og i Hvidovre kan jeg købe fire gårde som min kontra et parcelhus (Tjekket på Boligsiden – samme m2). Og hvad er det så Hvidovre kan? Ja, der er 9 km. til hovedstaden, men bruger de byen? Ellers har jeg svært ved at se, på hvilke parameter Hvidovre udkonkurrerer Bornholm ELLER Sønderjylland, Nordjylland, Sydfyn, Lolland-Falster og andre udkantssteder.

Jeg ville sådan ønske, at flere danskere kunne se fordelen i at bo andre steder i DK end i og omkring de større byer og så hoppe lidt af stresshjulet. Det kan altså lade sig gøre at få mere økonomisk frihed, hvis man flytter ud. Jeg læser igen og igen om stresssyge mennesker og børnefamilier, som så gerne vil have mere tid med deres børn,  så nu må der snart komme en bølge af tilflyttere til udkantsdanmark som ønsker at arbejde lidt mindre eller i det mindste bare ikke have så mange bekymringer om månedlige kæmpe terminer.

7 sep

Italienske udkanter.

                                                                                                                      Toscana

Sommeren har været lang og god i år. Ligeledes har min ferie fra bloggen været laaaang – og tilmed god.

Nu er jeg tilbage til kampen for udkantslivet, og jeg gjorde mig trods alt også et par betragtninger i løbet af ferien. Jeg var bl.a. i Italien med mine børn, og fik kørt rigtig mange kilometer på landevejene i Toscana. Toscana er efter sigende en af de smukkeste provinser i Italien, og med sine vejende solsikkemarker, bjerge, dale og gamle vingårde er der virkelig også uforglemmeligt. Men nogengange får udlandsrejser også en til at se med andre øjne på sit eget land, og det var netop, hvad turen til Italien fik mig til. Jeg så f.eks med egne øjne, hvordan vi danskere passer på vores Udkantsland. Og det gør vi faktisk ganske godt i sammenligning med Italien. Godt nok har vi spøgelseshuse, som ingen beboer og de står forfaldne hen, men det skal jeg da love for, at vi ikke er ene om. Der var masser af spøgelseshuse i Toscana!!! Men mest bed jeg mærke i, hvordan der stadig bliver smidt med affaldet dernede. Langs vejene, især ved lyskryds  bliver der altså lige tømt biler. ‘Mens jeg venter her, kan jeg da lige tømme min bil for plastikflasker”, lod det til at flere folk tænkte….. Det kan bestemt også være turister som opfører sig så dumt, men det er da heldigvis efterhånden sjældent at dette sker i DK. Hvor er det befriende, at danskerne er kommet SÅ langt i de deres respekt og viden om naturen.

Og med al respekt for Toscana og den smukke natur, så vil jeg da lige tilføje (og dette står helt for egen regning), at jeg til daglig færdes i en del af Udkantsdanmark, som er minimum ligeså smuk som Toscana. Jeg mener helt alvorligt, at Bornholm er SÅ smuk. Der er ingen bjerge eller dale, men der er bakker, skove og kyster og farverige afgrøder så langt øjet rækker. Måske er jeg bare stadig bornholmerforelsket, men vi danskere skal altså ud og se vores egne egne og gen-/opleve, at vi inden for meget kort afstand har virkelig smuk natur lige om hjørnet.

                                                                                                                     Danmark

17 jun

Giv dig selv et jordbærbed.

Gider du ikke bruge lang tid i haven, og har du egentlig heller ikke så meget plads, så brug din sparsomme tid og plads på et jordbærbed. Jeg gøder i efteråret og vander kun når jeg orker, og alligevel plukker jeg jordbær hver dag i tre uger i juni. Det er bare guld værd for både ungerne og jeg.

Intet er så vidunderligt som nyplukkede jordbær fra eget bed!

9 maj

Så, så, så……

 

Jeg mener SÅ, ikke noget med “at se” i datid. Næ nej, jeg skal så frø;-)

Og hvilke frø? Jeg vil jo så det hele – ALT. Jeg finder det svært at begrænse mig, hvad dette angår. Der er så mange frø i butikkerne, og det kribler vildt i mine fingre for at prøve det hele af. Jeg er faktisk ret dårlig til at lave mad, så det giver ikke helt mening, men grønsagerne i sig selv er så spændende. Jeg kan godt lide grøntsager, men er ikke original, når det kommer til tilberedelse af den. Kan man få en kok i huset, tak!

Ærter i skjul ;-D

Jeg interesserer mig for at dyrke, se det spire, se det gro og så høste dem og smage på dem, straks de kommer op af jorden. Jeg er ikke altid god til det og nogle ting mislykkedes helt og aldeles. Jeg har nu i årevis stædigt sået ærter og det er ikke mine børn og mig, som har nydt glæde af dem. Det har derimod fuglene, musene og diverse flyvende småinsekter som piller planterne, før der end er kommet bælger på. MEN, jeg prøver selvfølgelig i år igen. Jeg gider ikke regne på det, men jeg ved, at det økonomisk ikke kan betale sig. Frø er dyre og, hvis jeg begyndte at regne med mandetimer. Jeg gider ikke tænke på det, jeg elsker bare at pille og grave i den kålgård (gammelt udtryk for køkkenhave) Apropos kål, så elsker jeg kål, men det skal jeg da lige love for, at sneglene og kålfluerne også gør!

Mine have er stor og det er dejligt. Der skal være plads til det hele og alle, også til insekter, harer, pindsvin og ikke mindst til sommerfugle og bier. Dyrearter som simpelthen er ved at uddø. Hold lige fast – tolv sommerfuglearter er forsvundet i år. TOLV! Det skyldes bl.a. det våde vejr, men ved Gud også vores brug pesticider og monokultur-landbrug. Husk det næste gang du går i haven. Skab et rum for uberørt natur. Bare et lille hjørne af din have er bedre end ingenting. Lad det gro, og husk at få dyrket nogle blomster og købt nogle lavendler eller lign. Noget som insekter og fugle elsker.

Haver kan være dyre. Jeg mener, i byerne er haverne små og dyre. Men her, hvor jeg bor i Udkantsdanmark, kan du få store haver for en slik. Jeg kan kun anbefale den store billige have med plads til det hele og dem alle – til børnene og dyrene.

Husk at udnytte drivhuset i foråret. Jeg dyrker gerne salat og spinat, samt forspirer.

 

 

 

8 apr

Vind i hjelmen.

Det er ikke ofte jeg dvæler ved det, jeg savner ved mit tidligere storbyliv, og faktisk er det ualmindeligt sjældent, at jeg støder på noget savn. Men mine cykelture og den deraf daglige motion savner jeg faktisk indimellem.

Og som jeg glædeligt fortæller mine venner, så har min røv efter fem års landliv taget form efter mit hyundai-sæde!!! Det bliver til en del kørsel både i forbindelse med “børnetransport” og mit arbejde 25 km væk, så i cykelform er jeg indrømmet ikke længere. Det er ikke som før i tiden her langt ude på landet – der er langt til ALT og folk arbejder ikke længere i hjemmet eller i nærområdet. En bil er et must, MEN ikke hver dag, trodsalt!

Jeg kunne godt spille smart og købe en racer og iklæde mig lucra, men den ville stå i laden og grine af mig. Derfor har jeg gjort det, som er nødvendigt og realistisk for mig, og det er at købe en el-cykel. Den giver det “skub”, som er pinedød nødvendigt for mig, når bakkerne og modvinden skal have baghjul. Og tro mig – at cykle her i Udkantsdanmark kan ikke sammenlignes med bycykling overhovedet. Markerne barrikerer IKKE for vinden, skulle jeg hilse og sige, og Valbybakke er IKKE noget særsyn her, hvor jeg bor. De 25 km. bliver nu tilbagelagt med el i røven (undskyld – men batteriet sidder næsten der) og det går over stok og sten. Jeg skal på de 25 km. igennem to lyskryds, så jeg spilder ikke tiden på rødt lys eller andre cyklister. Det er bare derudaf…..

Jeg har lydbog eller musik i ørerne, og så er tankerne ofte positive på farten og naturen er bare smukkere og mere duftende fra en cykel sammenlignet med en Hyundai.

PS. Inden du tror, at jeg tilbagelægger 50 km på cykel hver dag, må jeg skuffe. Det bliver til et par dage om ugen, hvor tiden er til cykel-el-ræs!

1 mar

Blog-blær!

Præsenterer her et nyt begreb: Blog-blær. Det er nu gammelkendt, at de sociale medier svømmer over af glansbilleder af det perfekte liv, som vi godt ved ikke eksisterer. Men nu hopper jeg selv direkte ind i glansbilledet og beskriver hvordan, jeg på trods af min “sneet-inde-situation” kunne fremtrylle et lækkert måltid af havens nedfrossede grøntsager. Det er bare fedt, at tage sommerens grøntsager ud af fryseren. Grøntsager, som jeg selv har dyrket, passet, høstet, vasket og frosset ned så hurtigt, at alt det gode bibeholdes.

             Og mere blær, jeg dyrker selvfølgelig økologisk og med kærlighed!

Foto og tekst fortæller iøvrigt en løgn (som alt andet blog-blær) Jeg har IKKE dyrket oksekødet – det har min genbo;-)

15 feb

Op og ned i udflytningen

.

Endelig er der ro til blogindlæg. Jeg har ferie, og haven er frossen, så intet at indhente der. Børnene er på ski i alperne, så tid til udkantstanker. Dønningerne har lagt sig efter regeringens udmelding om 2. omgang af udflytning af statslige arbejdspladser. Det er svært ikke at være partisk i den sag. Ikke politisk partisk, men jeg er indsovset i min personlige mening om at bo i Udkantsdanmark. Derfor er det også svært for mig, ikke at blive gal, når enkelte har kaldt det for deportationer. Men der er nuancer i debatten og selvfølgelig kan jeg forholde mig til dem. Jeg er menneske og mor, jeg holder af mit sted, mit arbejde og familien, og jeg kender til rødder som stikker dybt.

Jeg har læst mange artikler og hørt udtalelser fra snart alle vinkler om udflytningen. Jeg er med på samtlige udfordringer, også problemerne. Jeg ved, at det koster kassen at flytte hele styrelser, at rekruttere nye medarbejdere, at viden tabes i processen, og at nogle dygtige mennesker mister deres gode job. MEN, statens arbejdspladser er Danmarks arbejdspladser. Og Danmark er et lille bitte land med god infrastruktur og udmærket internetforbindelse.

Urbaniseringen er ikke for alle, men den fylder i verden, som skulle man tro, det var en naturlov. Det er det ikke, og i et land som Danmark er det faktisk muligt at skabe liv i hele landet. Det gøres der et forsøg på nu. Med en politisk beslutning flyttes nogle tusinde arbejdspladser tilbage til provinsen. De var der også før kommunalreformen i øvrigt, og mange stillinger er i mellemtiden desuden blevet nedlagt. Træerne gror ikke ind i himlen, men jeg er enig i denne politiske beslutning.

Kim Ruberg, som er næstformand for Danmark på Vippen siger det bare bedre end mig, og har retorisk opdelt argumenterne i tre punkter. Jeg citerer:

1. Det er rimeligt og fair at statens arbejdspladser ligger i hele Danmark, når alle danskere betaler og bidrager til disse arbejdspladser.

 2. Staten skal møde danskerne, hvor de er. Vi lever i et demokrati, og de statslige styrelser er en del af demokratiet, som du skal kunne møde i hele Danmark.  

3. Mange store virksomheder ligger i provinsen, og de kan have svært ved at rekruttere medarbejdere, men med de kommende “nye” statslige arbejdspladser, åbnes der evt. for det der kaldes ægtefældejobs. Altså kan der rekrutteres hele familier (job til begge parter) til provinsen.

P.S. Jeg kender mange kloge hoveder her i Udkantsdanmark, som kunne varetage disse jobs. Ingen nævnt – ingen glemt!

19 jan

Gammelt, men nyt!

Akvarel af Ben Woodham

Jeg har under denne tekst linket til en gammel nyhed, som alligevel er ny – og god! Denne del af Udkantsdanmark, hvor jeg bor, nemlig Bornholm, havde simpelthen befolkningsfremgang i 2017. Det er ved at være mange år siden, at det sidst var aktuelt. Hvert år plejer der, at være flere døde og fraflyttere, end fødte og tilflyttere. Men i det nylidt forgange 2017 var det anderledes. Ikke stor vækst, men vækst, og det er en begyndelse.

Jeg mærker det dagligt, synes jeg. Ikke sådan fysisk, hvor jeg ikke kan være her for bare mennesker, men jeg hører dagligt om tilflyttere, som ikke kan finde bolig eller som ikke kan få plads på skolerne. Og det er ikke ligefrem noget der har været på tale de sidste mange år. Når jeg lytter til vandrørerne, hvilket jeg godt kan finde på, så hører og fornemmer jeg også, at Bornholm italesættes meget positivt og folk rynker ikke længere på næsen, når jeg nævner, hvor jeg har bosat mig. Nu lyder det mere positivt og flere tænker altså ligefrem i samme baner.

Det er simpelthen bare skønt – SÅ skønt!

http://tidende.dk/?Id=84198

 

21 dec

Lys i mørket.

Årets mørkeste og korteste dag er ved at ebbe ud. Nu går det langsomt den anden vej. I december er det derfor godt at så mange danskere sætter lys i træer, vinduer osv. I følge mig, er der ikke noget bedre end stearinlys i stuerne og elektriske lys i granen i haven. Jeg er godt klar over, at det sikkert ikke er sundt for hverken mig eller verden, men her giver jeg helt op og fyrer ligeledes også godt op i brændeovnen. For her i Udkantsdanmark giver det mening. Her, hvor jeg bor, er der ingen fjernvarme og her er mørkt, ikke bare sådan tusmørkt el. gråt – NEJ, her er sort efter kl. 16.00. Sort som kul – kulsort og derfor er de små lys på træerne, i flagstanden, i vinduet, på husgavlen virkelig fantastiske. Det samme gælder i de små landsbyer og provinsbyer, som ikke sparer på noget, når det gælder torvets juletræ. Her står det ikke og blinker om kap med lysreklamer, lyskryds og gadespot, her står det bare smukt og iøjenfaldende uden konkurrence.

Jeg nyder træet på billedet hver dag ved mit arbejde. Torben Severinsen har taget dette ovenstående fantastiske foto d. 13 dec., hvor de syngende børn udvidede lysfesten.

Glædelig jul.

Læs resten

20 nov

Valg i Udkanten

Du SKAL stemme d. 21 nov.! Husk det nu. Ikke noget med, at det alligevel ikke gør en forskel, hvorvidt man stemmer eller ej.

Heldigvis møder jeg meget få her, hvor jeg bor, som slet ikke interesserer sig for samfundet. Det er kendetegnede ved udkanten, at folk er engagerede og deltagende. Igen må jeg komme med min kæphest om at, beboerne i Udkantsdanmark altid er kæmpende og sejlivede – fordi vi ved, at intet kommer af sig selv!

Lokalpolitikerne holder sig ikke tilbage i medierne, og hver dag i tre-fire uger før valget kan du møde dem om aftenen et sted på øen og på lokaltv. De er i hvert fald tilgængelige, hvis du har presserende spørgsmål. Og jeg synes faktisk de kommer godt omkring emnerne. Der er sat tid af til at forklare, så det ikke bare er de berømte 15 sekunder, der normalt gives. At der så er ting kommunerne intet kan ændre på, er en anden ting. Tøjlerne holdes ekstremt stramt fra Christiansborg.

Jeg kunne ikke drømme om, at sige hvor du skal sætte din stemme. Sæt den, hvor du mener den giver mening for din kommune. Jeg sætter den, hvor der bliver passet godt på både mennesker og natur, som jeg synes mangler opmærksomhed.

Og læs lige den her fantastiske artikel af en berejst mand – måske inden du sætter dit kryds. Han har så ret!

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-11-17-steffen-jensen-man-tager-mere-ansvar-i-udkantsdanmark

18 sep

Kultur i Udkantsdanmark

 

Nogle tror, at kulturlivet leves i de største danske byer med København som midtpunkt, men faktisk har jeg erfaret at mange udøvende kunstnere lever og inspireres af naturen langt fra de større byer. Og de kunstinteresserede findes også herude, hvor kragerne vender.

På Bornholm har vi hvert år en kulturuge (ni dage – d.15.-24. sep.), som drives og arrangeres af ulønnede engagerede bornholmere. Det er fantastisk, hvad de kan stille på benene af kulturarrangementer. Der er næsten tilbud inden for enhver stilart. Musik, billedkunst, teater, keramik, installationer, dans, natur-kunst-vandringer osv. osv. Temaet er i år RUM, så det er i dette RUM, at kunstnerne har ladet sig inspirere.

Litteraturen har sit eget RUM i kulturugen. De har udgivet en lækker lille bog, hvor forskellige forfattere har beskrevet/afskrevet/udskrevet/indskrevet et maleri i et RUM på Bornholms Kunstmuseum. Det er en fin lille udgivelse. Under festivalen er der bl.a. oplæsninger af disse forfattere.

Flertallet af kunstnerne er danske, men de er ikke nødvendigvis lokale. Det hele handler ikke om Østersøen og klipper, der er mere og andre RUM i Kulturugen end øen i søen.

Derfor skal man ikke betænke, at det blot handler om klippeøen eller, hvorvidt det er lokalpatriotisk. Det synes jeg er dejligt, udadvendt og favnende.

Du kan nå det endnu og tjek venligst lige det brede og store program ud på:

http://www.bornholmskulturuge.dk/

http://www.jhfestival.dk/

 

 

31 aug

Et tilflytterarrangement.

Rigtig mange steder i Udkantsdanmark er de kommet efter det med tilflytterarrangementer. Alle ved, at der skal gøres noget ekstra for at byde velkommen. Jeg kan rent faktisk godt lide det, da det holder de små samfund lidt på  dupperne. Tilflyttere skal vide, hvad der tilbydes og vide, at de er så velkommen. Med udgangspunkt i at alle har potentiale og at byen/stedet har noget til nyankomne.  Læs resten

16 aug

Slagtedag.

Du skal ikke bo i Udkantsdanmark for at have dyr til slagt, og du skal heller ikke have dyr til slagt, fordi du bor i Udkantsdanmark, MEN det var en af mine drømme, da jeg flyttede langt ud på landet – her var der plads til den slags udfoldelser og pladsen var til at betale!

At slagte mine egne dyr er stadig lidt specielt, for jeg holder jo af de kræ og har kigget på dem hver dag siden de kom ud af ægget. Jeg er dog kommet frem til, at jeg holder af dem døde som levende…… Jeg elsker når de ligger afpillede i fryserne og når de spillevede pipper i stalden.

At slagte ænder er et ret stort arbejde, synes jeg. Det lidt mere omfattende end høns, da de i den grad isolerer sig for kulde. De er kort sagt fyldt med dun, og det tager tid at plukke dem. Det er dog det hele værd. De smager fantastisk og vidende om, at de har haft det skønneste frie liv er nydelse bare lidt større.

1 aug

Mærk fællesskabet!

Denne her artikel bliver jeg nødt til at linke til (nederst på siden). Jeg kunne ikke have formuleret det bedre selv. Lillian Bondo er kendt i helt andre sammenhænge, men har altså også varme følelser for Udkantsdanmark. Hun bor der ikke selv, men kommer der ofte og det har åbnet hendes øjne for det Udkantsdanmark nemlig kan – skabe sammenhold, samhørighed og fællesskab.

Som jeg tidligere har formuleret det, så har jeg aldrig før boet så isoleret rent geografisk, men aldrig været så social. Aldrig før har jeg følt mig så meget som en del af noget og velintegreret, sagt med et moderne ord. Det samme gælder mine børn.

Jeg er et udadvendt menneske og gætter på at Lillian Bondo er det samme, men du kan altså være rimelig introvert herude og stadig være yderst velkommen i fælleskabet. Alle har noget at byde på, synes at være tanken.

ttps://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/tanker-paa-ferien-paa-min-fars-foedeoe?utm_campaign=post&utm_source=facebook&utm_medium=social&utm_content=news